MRSA_besatninger2014001
Den hidtil mest omfattende screening for MRSACC398 blev gennemført i efteråret 2014, men efterfølgende kom det frem, at der ikke var tale om “tilfældigt udvalgte” som ellers postuleret. Ca. 30 af de tilfældigt udvalgte svinefabrikker havde fået lov til at sige nej til at deltage.  Kilde: MRSA Risikovurdering, december 2014.

I stedet for at handle ud fra den omfattende viden, der allerede findes om MRSACC398-epidemiens årsager, har Fødevarestyrelsens dyrlæger igangsat nok en tidskrævende undersøgelse. Først når den er afrapporteret, kan der eventuelt gribes aktivt ind overfor spredningen af de smittefarlige bakterier. Indtil da vil det hedde sig, at man afventer “yderligere forskning”.

StigMellergaard
Dyrlæge Stig Mellergaard, FVST.

Souschef i Fødevarestyrelsens kontor for Dyresundhed, dyrlæge Stig Mellergaard bekræfter telefonisk overfor gylle.dk, at man har igangsat et prøvetagningsprojekt, der løber i perioden 15. august 2016 til 13. december 2016. Tidligst engang i foråret 2017 vil resultaterne foreligger af de 1000 svaberprøver, der skal indsamles fra i alt 206 danske svinefabrikker.

Den seneste større screening af smittestatus i den danske svineindustri er fra 2014. Den viste bl.a. at 68 % af besætningerne med slagtesvin er inficerede. I den nye undersøgelse vil 50 besætninger, der var positive i 2014, bliver undersøgt igen. Ligeledes vil 50 besætninger, der var negative i 2014, blive undersøgt.

Så skal der også tages prøver fra 50 nye, tilfældige besætninger, og denne gang kan der ikke siges nej. Fødevarestyrelsen er indstillet på at tiltvinge sig adgang til prøvetagningen med hjælp fra politiet, hvis det skulle blive nødvendigt.

skaermbillede-2016-10-29-17-38-21
Status for nysmittede personer med CC398 viser, at der i årets første 10 måneder af 2016 er indrapporteret 998 nysmittede til Statens Serum Institut. Diagrammet viser dog ikke den sande udvikling, da alle tidligere smittebærere frasorteres, selvom de atter bliver smittede. Kilde: Statens Serum Institut, 29. oktober 2016.

Endelig skal der tages prøver på 25 fabrikker på Bornholm og 25 i Østsjælland, fordi begge områder var underrepræsenterede i 2014-undersøgelsen. I alt skal der udtages 1000 prøver af individuelle svin på de 200 fabrikker.

Stig Mellergaard oplyser, at der efter programmets iværksættelse er truffet beslutning om en særskilt prøvetagning på de omdiskuterede avlsfabrikker, der forsyner resten af industrien med svin. Her skal der tages prøver på tre fabrikker, der var positive i 2014, og prøver på tre af de fabrikker, der var negative.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har meddelt, at han genindkalder den ekspertgruppe, der skrev 2014-rapporten, men den kommer næppe i arbejdstøjet, før resultaterne af efterårets prøveprogram foreligger i foråret 2017.

Nej-sigerne

Den hidtil mest omfattende screening for MRSACC398 blev gennemført i efteråret 2014, men efterfølgende kom det frem, at der ikke var tale om “tilfældigt udvalgte” som ellers postuleret. Ca. 30 af de tilfældigt udvalgte svinefabrikker havde fået lov til at sige nej til at deltage.

Efter et langvarigt juridisk slagsmål med tre afslag og tre klager har Fødevarestyrelsen udleveret 15 navne på virksomheder, der havde fået lov til at slippe for en MRSA-test på deres svin. Resten havde man ikke noteret ned, hævdes det. Se navnene på nej-sigerne her.

Visited 6 times, 3 visit(s) today

One Comment

  1. Pingback: Griseholdets glæder | Gylle.dk