Omfanget af svindel med EU-støttemidler er stærkt voksende og har i de seneste årtier nået et omfang, der har tvunget Landbrugsstyrelsen til at oprette en særlig kontrolenhed, der går systematisk efter svigagtige forsøg på at udnytte EU-støtten. Det er sket efter stærk kritik fra Rigsrevisionen, der har påpeget svigtende kontrol for 888 mio. kr. med EU-tilskud til danske landmænd
De seneste to år har Landbrugsstyrelsens enhed med titlen ”Svig & Omgåelse” behandlet 109 svindelsager med arealstøtten fra EU, mens fem virksomheder har fået underkendt forsøg på svig med projektstøtte. Ordningen med etableringsstøtte til yngre landmænd tegner sig for ca. 66 procent af sagerne, oplyser Landbrugsstyrelsen i en mail.
Styrelsen har rejst krav om tilbagebetaling af knap 23 mio. kroner i ulovligt udbetalt arealstøtte og knap 27 mio. kroner i ulovlig projektstøtte. Desuden er der givet afslag på ansøgninger for 7 mio. kr. på de to områder. Indtil nu er det lykkedes at hive 15 mio. kr. hjem fra i alt 73 af de uberettigede støttemodtagere, oplyser landbrugsavisen.dk i august. Alligevel er ingen af de mange forsøg på svig eller omgåelse af støttebetingelserne blevet politianmeldt.
Går den, så går den
Sagerne om svig og omgåelse drejer sig i langt de fleste tilfælde om etableringsstøtte til yngre landmænd under den nuværende fødevareministers første støtteordning, hvor nye landmænd under 41 år i en periode på fem år kunne få et supplement til deres årlige grundbetaling på 1.100 kroner per hektar. Siden er ordningen blevet lavet om til et engangsbeløb.
Den mest prominente sag om svig med projektstøtte omfatter Bregentved Gods på Midtsjælland, som opfandt den såkaldte ”CVR-fidus” i 2017, som skaffede ejerne knap 27 millioner i tilskud til fire nye svinefabrikker. Den daværende fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) havde givet grønt lys for udbetalingen trods advarsler fra ministerens eget embedsværk, der var klar over, at man var ude på den tynde is.
Trods de omfattende krav om tilbagebetalinger af uberettiget støtte er ingen af svindelsagerne anmeldt til eller efterforsket af politiet. Sagerne ordnes i mindelighed og uden bødestraffe, hvis bare ansøgerne tilbagebetaler den uretmæssige støtte.
Merete Torre Lauridsen, der er teamleder i ”Særlig Kontrol” forklarer i en mail 23/8 til redaktionen:
”I alle omgåelsessager skal det vurderes, om der er mistanke om svigagtige forhold. Dette har indtil nu ikke været tilfældet, og derfor er der ikke foretaget politianmeldelser i omgåelsessager. Det kan dertil oplyses, at landbrugerne ikke sanktioneres ved en afgørelse om omgåelse. En sådan skal alene stille ansøgeren som om, omgåelsen ikke var begået, og derfor kræves eventuelt udbetalte uberettigede støttebeløb tilbagebetalt.”
”Pligten til at kontrollerer for svig og omgåelse af støttereglerne findes i artikel 62 i EU-forordning nr. 2021/2116. Den lyder: Der må ikke gives fordele til fysiske eller juridiske personer, hvis betingelserne for at opnå en fordel blev skabt på en kunstig måde og i strid med formålene med lovgivningen for støtte.”
Ministeren siger: ”Utroligt positivt”
Truslen om øget kontrol med støttemidlerne har hverken afskrækket yngre landmænd fra at søge eller fødevareminister Jacob Jensen (V) fra at øge støttemulighederne.
I 2023 besluttede Jacob Jensen rent faktisk at lempe for etableringsstøtteordningens krav om, at ansøgere skal have relevant uddannelse. Ordningen ”Etableringsstøtte til unge landbrugere” er derefter blevet så stor en succes, at den i 2024 er blevet ansøgt af langt flere yngre jordejere end forventet. I alt har 374 yngre landmænd og gartnere søgt ordningen i 2024 for over 234 millioner kroner, hvilket er 41 millioner mere end den afsatte ramme.
Fødevareminister Jacob Jensen, der selv er gårdejer, er ”positivt overrasket” over årets mange ansøgere, fremgår det af ministerens pressemeddelelse den 4. juli. Ministeren mener, at tallene viser, at ”langt flere unge end forventet vil etablere sig som landmænd”, selvom støtten kan søges af jordejere under 41 år og i helt op til 4 år efter etableringen.
Fødevareministeren glæder sig også over, at flere unge under 41 år end forventet ønsker en økonomisk støtte til at etablere sig i erhvervet, og derfor har han besluttet at imødekomme overansøgningerne ved at fremrykke midler fra 2026. Jacob Jensen udtaler i pressemeddelelsen:
”Det er utroligt positivt, at så mange unge kræfter har lyst til at træde til og udvikle dansk landbrug, så vi også i fremtiden har et stolt erhverv. Det har været en rigtig beslutning at lempe kravene til at søge støtteordningen for at etablere sig. For selvfølgelig skal vi skabe de bedste rammer for, at det bliver nemmere og mere attraktivt som ung landmand at overtage stafetten fra tidligere generationer.”
Læs mere om støtteordningen og årets overvældende interesse for millionerne:
Nu sender Fødevareministeren ekstra millioner til de ”unge” landmænd i såkaldt etableringsstøtte
Direktørens ansvar
Den hidtil mest omfattende sag om ulovlig omgang med EU-millionerne udspillede sig tilbage i 2012-2014, hvor lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer var på anklagebænken for alvorlige fejl i håndteringen af tilskud fra EU’s landdistriktsprogram.
Støttemillionerne fra perioden 2007-2013 var gået til “forkerte” projekter i det daværende Videncenter for Svineproduktion (VSP) under L&F, hvor den øverste ansvarlige var direktør Søren Gade. Revisionen havde fundet 11.000 fejlkonterede løntimer og 1.892 ikke-godkendte bilag til en samlet værdi af knap 20 mio. kr. Uregelmæssighederne var så alvorlige, at L&F blev tvunget til at tilbagebetale uberettiget støtte, bod og renter på mindst 19 mio. kr. Samtidig mistede L&F retten til at søge EU-midler i to år.
Skandalen blev dysset ned i medierne, men endte alligevel med at koste Landbrug & Fødevarer 53 mio. støttekroner og resulterede i fyringen af daværende direktør Søren Gade, fordi han havde haft ansvaret for uregelmæssighederne. Søren Gade er i dag formand for Folketinget.
Rigsrevisionen stiller skarpt på landbrugsstøtten
Formentlig var det netop denne omfattende sag, der vakte Rigsrevisionens mistanke om systematisk sløseri med støtteudbetalingerne.
Rigsrevisionen igangsatte en større undersøgelse af forvaltningen af EU-milliarderne, og resultatet blev en skarp kritik af Fødevareministeriets støtteadministration i årene 2014-2019, som Rigsrevisionen fremlagde i maj 2021. Statsrevisorerne kritiserede, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i perioden 2014-2019 ikke havde sikret en korrekt og tilstrækkelig kontrol af tilskud til landbrugere.
I rapporten fremhæves, at Landbrugsstyrelsen f.eks. ikke vidste, hvor stor en andel af hele 888 mio. kr., som blev udbetalt i tilskud i 2019, var uberettiget udbetalt.
Kritikken var så skarp, at Fødevareministeriet følte sig tvunget til at skabe en særlig økonomisk kontrolenhed, så enheden ”Svig & Omgåelse” blev oprettet den 1. august 2022. Den 1. juli 2024 skiftede enheden navn til ”Særlig Kontrol”, som følge af en organisationsændring hvor to andre teams blev placeret i enheden. ”Særlig Kontrol” beskæftiger i alt 29 medarbejdere, hvoraf de 15 stadig arbejder med ”Svig & Omgåelse”. I februar 2023 kunne ”Særlig Kontrol” træffe de første afgørelser om forsøg på svindel med støttereglerne.
Oprettelsen af ”Svig & Omgåelse”
Teamleder i ”Særlig Kontrol”, Merete Torre Lauridsen, bekræfter i en mail til redaktionen, at Fødevareministeriet ikke tidligere udførte nogen systematisk kontrol med de årlige udbetalinger til landbruget, der modtager i omegnen af 10 mia. kr. fordelt på en stribe ordninger:
”Landbrugsstyrelsen igangsatte arbejdet med at kontrollere for omgåelse i umiddelbar forlængelse af den førnævnte Rigsrevisionsrapport fra maj 21. Arbejdet med at tilrettelægge kontrolmodellen for omgåelse skete i samspil mellem enhederne Jura, Data & Analyse samt regelenhederne for henholdsvis Arealtilskud og Projekttilskud. Indtil oprettelsen af enheden Svig & Omgåelse fandt det indledende arbejde med at kontrollere for omgåelse sted i de relevante fag-enheder, Arealtilskud og Projekttilskud. Herefter fortsatte arbejdet fra august 2022 i den nyoprettede enhed Svig & Omgåelse, som i februar 2023 kunne træffe de første afgørelser om omgåelse.”
Pligten til at kontrollerer for svig og omgåelse af støttereglerne findes i artikel 62 i EU-forordning nr. 2021/2116. Den lyder: ”Der må ikke gives fordele til fysiske eller juridiske personer, hvis betingelserne for at opnå en fordel blev skabt på en kunstig måde og i strid med formålene med lovgivningen for støtte.”
Landbrugsstyrelsen tager sin nye kontrolfunktion så alvorlig, at man direkte opfordrer borgerne til anmelde forsøg svig med EU-midlerne. På enheden ”Særlig Kontrol”-hjemmesiden skrives der om denne whistleblower-ordning:
”EU-tilskud til landbrugere bliver betalt af os alle: EU-borgerne. Meld din mistanke om snyd med EU-tilskud til Landbrugsstyrelsen på mail eller pr. brev.
Det er EU’s skatteborgere, der finansierer EU-tilskud. Tilliden til, at EU-tilskud ikke bliver misbrugt, er afgørende for støttens fremtid. Både støttemodtagere og almindelige skatteborgere har en interesse i, at midlerne ikke bliver misbrugt.
’Svig’ er den betegnelse, EU-kommissionen bruger om bevidst misbrug af EU-midler. Det er en betegnelse om en forsætlig handling, der påvirker retten til støtte eller omfanget af støtte.”
Landbrugsbeskyttelsesministeren må omgående få “lovliggjort” sagerne med tilbagevirkende kraft.
Det kan da ikke være rigtigt at “ærlige” landmænd skal tilbagebetale uretmæssigt opnåede midler, det har man da skatteydere til.
Overrasket?
Hvorfor nævner Gylle ikke, at Naturstyrelsen, Danmarks største modtager af EUs landbrugsstøtte, også er blevet anmeldt for svindel med EU midler, når man ligger inde med al dokumentationen?
Fordi der ingen sammenhæng er mellem de to sager. Venlig hilsen Redaktøren
Har politianmeldt en boligforening hvor dokument falskneri og trusler om udsmidning netop pga. svindel. Har rigeligt med dokumentation men Københavns kommune ønsker ikke de kriminelle straffet. Vi lever i et dysfunktionelt samfund, med snyd plat og svindel. Politiet er helt og aldeles udueligt!