Kvotekongerne blev meldt til politiet for 29 måneder siden – stadig ingen afgørelse – Hvorfor ikke hr. justitsminister?
Fem af kvotekongerne – danske storfiskere, der sidder på i alt over halvdelen af de danske fiskekvoter – blev for 29 måneder siden meldt til politiet for så alvorlige forseelser som bl.a. dokumentfalsk og stråmands-virksomhed. Bagmandspolitiet efterforsker sagen, men vil stadig ikke begrunde, hvorfor der ikke er truffet en afgørelse om tiltale, eller hvornår det vil ske. Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Agerskov Riis, til gylle.dk-redaktionen.
Derfor er redaktionen nu gået til justitsminister Nick Hækkerup. Han rettede i juli i år en hård kritik af en lige så langsommelig behandling i bagmandspolitiet af anmeldelsen mod Dan-Bunkering i Middelfart. Firmaet mistænkes for at levere flybrændstof til fly, der bomber i Syrien. Her var der også tale om en sagsbehandlingstid på 29 måneder ligesom i sagen mod kvotekongerne.
Redaktionens spørgsmål til ministeren lyder:
”Vil ministeren derfor på samme måde gå ind i denne sag og få undersøgt, hvorfor der er gået så lang tid med efterforskning af sagen mod kvotekongerne? Det er trods alt ikke hverdagskost, at en statslig myndighed (Fiskeristyrelsen) melder erhvervsfolk til politiet for så alvorlige forseelser som f.eks. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed?”
Bag anmeldelsen i sin tid af kvotekongerne ligger en undersøgelse foretaget af Rigsrevisionen i 2017 Den konkluderede bl.a.:
”Vi har observeret en række forhold, der ikke bare dokumentere ministeriets utilfredsstillende forvaltning, men også kan indikere ulovligheder.
Dokumentfalsk: Rigsrevisionen har ved køb og salg af kvoter fundet underskrifter på dokumenter, der tydeligvis ikke stammer fra den person, der burde have underskrevet dette dokument.
Fiskeriloven: Rigsrevisionen har konstateret mulige lovovertrædelser af fiskeriloven, som kan give anledning til administrative og strafferetslige sanktioner.
Forkerte oplysninger: Fiskere, der i deres indberetninger til ministeriet disponerer, som om de ejer fartøjer og kvoter, som de ikke reelt er ejere af. Det er strafbart. Både, hvis der er tale om fortsæt eller grov uagtsomhed.
Stråmandsvirksomhed: Ved gennemgang af lejeopgørelser har Rigsrevisionen beskrevet overførsler mellem fartøjer, der indikerer stråmandsvirksomhed. Hvis stråmandsvirksomheden er etableret for at omgå regler for kvotekoncentration, er det strafbart”.
Store bøder til kvotekongernes revisorer – de skal hænges ud med navn
En udløber af sagen mod kvotekongerne er, at deres revisorer i MC Revision i Thyborøn tidligere i år blev idømt store bøder på henholdsvis 500.000, 300.000 og 100.000 kr. for at være alt for tæt på kvotefiskerne. Revisionsfirmaets ejere, Jørgen Riise og Martin Christensen blev samtidig – betinget – frataget deres revisorgodkendelse i henholdsvis fem og tre år.
Erhvervsminister Simon Kollerup har derfor netop stillet et lovforslag om, at når sådan noget sker, skal navnene på revisorerne offentliggøres. Det er også en udløber af sagen mod kvotefiskerne.
Revisor med i bestyrelsen for kvotekonges selskab
Uafhængige revisorer skal, som ordet jo siger, være uafhængige af deres klienter. Det har MC Revision ikke været.
En af revisorfirmaets ejere, Søren Røn Winkel, har således siddet i bestyrelsen i et af kvotekongernes selskaber, nemlig Henning Kjeldsens. Det er en direkte overtrædelse af bekendtgørelsen om revisorers uafhængighed. Så kan han nemlig påvirke revisionens udførelse. Det siger revisionsekspert og professor ved CBS, Thomas Riise Johansen.
En meget alvorlig sag
Erhvervsminister Simon Kollerup siger i forbindelse med lovforslaget,
at Erhvervsstyrelsen betegner sagen mod
kvotekongernes revisor som en meget belastende sag. Det kan ikke være rigtigt,
at revisorer kan overtræde reglerne, uden at offentligheden får det at vide.
revisorer skal sikre og opretholde tilliden til de finansielle informationer,
vores samfundsøkonomi bygger på.
Den fatale oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også
Det er langt fra sjældent, at virksomheder, myndigheder eller andre betaler for at få forskning udført på danske universiteter. Samarbejdet kan have sine fordele, men flere gange er det gået galt.
Danmarks førende videnskabsmedie har skrevet en fremragende oversigt, der afslører, at “oksekødsrapporten” ikke er enestående. Artiklen er skrevet af Thomas Hoffmann og offentliggjort den 6. september 2019. Vi bringer indledningen her:
Landbruget har skaffet penge til Aarhus Universitet for at få lavet en rapport om, hvor meget oksekød belaster klimaet.
Rapporten har de seneste uger været under så heftig beskydning fra både medier og politikere, at Aarhus Universitet nu har trukket den tilbage, indtil udenforstående forskere har kigget den igennem.
Et tilsyneladende overrasket universitet meddeler, at det nu vil gå gennem de seneste fem års rapporter for at se, om de kan finde lignende problemer.
Det får dig måske til at tænke, at oksekødrapporten er en helt særlig historie om, hvordan forskere i ekstreme tilfælde kan blive påvirket af industrien.
Men det er langt fra tilfældet. Masser af sponseret forskning
Mange danske forskningsprojekter har fået penge udefra. Det er langt fra altid et problem – tværtimod.
Hør om fordele og ulemper i denne podcast fra Videnskab.dk: Kan vi stole på sponseret forskning?
Læs restenOksekødsrapport er så fuld af fejl, at den er ubrugelig
AF INFORMATION FORMIDLET AF RITZAU
Offentliggjort 15.08.19 kl. 21:43
Kritikken af rapport fra Aarhus Universitet og DTU, som er bestilt af Landbrug & Fødevarer, tager til. Vi bringer et uddrag af Informations artikel.
Den rapport om oksekøds klimaaftryk, som Aarhus Universitet og DTU har sammenstillet for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, er så behæftet med fejl, at den er ubrugelig.
Det vurderer en række eksperter over for Information.
Ifølge rapporten udgør danskproduceret oksekøds klimaaftryk blot 11-15 pct. af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, mens klimabelastningen fra “nydelsesmidler” som slik, øl og kaffe tilsammen udgør hele 28 pct.
Men de tal er opgjort på en så kritisabel måde, at man i realiteten ikke kan bruge dem til noget. Og alt tyder på, at klimabelastningen fra nydelsesmidler er overdrevet, mens aftrykket fra oksekød er sat for lavt. Det siger blandt andre Jannick Schmidt, som er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.
To år efter politi-anmeldelse: Endnu ingen afgørelser om kvotekongerne, men deres revisorer idømt rekordstor bøde
Det er snart to år siden – nemlig den 20. juni 2017 – at Fiskeristyrelsen anmeldte fem kvotekonger – storfiskere – til politiet for bl.a. dokumentfalsk (falske underskrifter), overtrædelser af fiskeriloven, forkerte oplysninger (har opgivet kvoter og fartøjer, de ikke ejer) og stråmandsvirksomhed. Endnu har bagmandspolitiet ikke besluttet – officielt – om der skal rejses tiltale mod seks kvotekonger. Efter den første politianmeldelsen er endnu en kvotekonge blevet anmeldt.
Bøder på 900.000 kr.
Til gengæld er to revisorer og deres fælles firma blevet idømt en rekordstor bøde på 900.000 kr. samt betingede frakendelser af deres revisor-godkendelser i henholdsvis fem og tre år. Det er revisionsnævnet, der har afsagt disse kendelser/domme. Det skete allerede i december sidste år, men de er blevet holdt hemmelige og navnene på de dømte er anonymiseret.
Uafhængigheden så som så
De to såkaldte uafhængige revisorer har haft alt for tætte forbindelser til kvotekongerne, som de samtidig var uafhængige revisorer for.
Anmeldelserne kørt rundt i systemet
Læs restenBL-forlig med staten koster skatteyderne 2,5 mio. kr.
Ellemann-Jensen tier om millionregningen
Da sandhedens time nærmede sig for de to højt profilerede retssager, som landsforeningen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt mod Miljøministeriet tilbage i 2012, fik protestlandmændene kolde fødder og bad ministeriet om at slippe for at komme i retten. De tilbød et betingelsesløst forlig, og det fik de, men oven i købet slap de for advokatregningen på 2,5 mio. kr. for deres årelange mediestunt.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) accepterede at sende millionregningen videre til skatteyderne, men det glemte han at fortælle Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, da han besvarede spørgsmål om de økonomiske konsekvenser af forliget. I svaret hævdede han, at der er ”ikke givet økonomiske indrømmelser til sagsøger i forbindelse med hverken retssagen eller forligsaftalen.”
Danmark som sumpområde
Sagen begyndte i april 2012, da Bæredygtigt Landbrug under stor ståhej meddelte, at nu trak man den danske stat i retten.
Læs resten
|
|
