Statistikken taler sit sørgelige sprog et omfattende svigt af samfundets tillid. Kilde: Miljkøministeriet

Landbruget svigter i stort omfang samfundets tilladelser til at anvende stærke sprøjtegifte. Siden 2015 har årlige kontrolbesøg i udvalgte landmænds giftdepoter afsløret omfattende brud på reglerne for lovlige sprøjtegifte, anvendte koncentrationer og kvaliteten af sprøjteudstyr

År efter år bliver der konstateret brud på reglerne, når pesticidkontrollen er på uanmeldt besøg hos danske landmænd. I 2023 blev der påvist overtrædelser ved 4 ud af hver 10 besøg (38,1 pct.) af de 612 pesticidkontroller, som Landbrugsstyrelsen udførte. Tilsyneladende blæser landbruget på samfundets tillid, når vi tillader brugen af stærke gifte med et minimum af kontrol.
Det viser tal, som redaktionen har fået tilsendt af Miljøministeriet. Og sådan har det været lige siden 2019, hvor antallet af overtrædelser var 39 pct.

Hvad er det for et syn, der møder Landbrugsstyrelsens kontrollanter ude hos de landmænd, der blæser på reglerne?

Den grumme virkelighed er landbrug, hvor stærke sprøjtegifte ligger og flyder frit tilgængeligt for folk og fæ, med plørede vaskepladser med spildte sprøjtegifte, der siver ned mod grundvandet, og antikveret sprøjteudstyr, der hører mere hjemme på et museum over fortidens elendigheder end på et moderne landbrug.

Takket være en samvittighedsfuld medarbejder i Landbrugsstyrelsen kan vi vise et billedgalleri fra et udsnit af ”professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler”, der blev besøgt af landbrugsstyrelsens kontrollanter i 2021. Det år var antallet af kontrolbesøg 566 og antallet af overtrædelser 222 eller 39,2 pct.

Her kommer fire udvalgte billeder. Teksterne taler for sig selv. Vil du se hele præsentationen fra landbrugets rædselskabinet, så klik her.

Vil du se hele kontrolrapporten, så klik på billedet…
Visited 929 times, 71 visit(s) today

Kommentarer

  1. hojbenb47c3ff18e

    Der må øjeblikkeligt laves en frivillig aftale på området.
    Landmænd der får konfiskeret ulovlige kemikalier, skal selvfølgelig kompenseres for tabet.

  2. Af hjertet tak til gylle.dk

  3. Torben Aagesen

    Hvorfor i al verden skal landmænd kompenseres for beslaglagte ulovlige kemikalier? De modtager i forvejen tilskud og støtter på et højt niveau. Frivillighed i landbruget fører ikke til noget, nej modtager de tilskud/støtte – så skal reglerne overholdes 100 procent, eller også skal der betales tilbage. Ikke mere slinger i valsen!!!

Skriv en kommentar