Ifølge biodiversitetsprofessor Carsten Rahbek er der ikke faglig enighed om, hvorvidt hegn og vildtlevende dyr er nødvendigt for at skabe bedre natur. Han frygter, at de store lokale konflikter om naturnationalparkerne kan blive en hæmsko for befolkningens opbakning til naturtiltag i fremtiden. Også DN-præsident Maria Reumert Gjerding stiller nu spørgsmålstegn ved Naturstyrelsens to meter høje hegn i Gribskov. Det skrev Altinget.dk den 24. marts 2022, samme dag som miljøminister Lea Wermelin offentliggjorde udpegningen af yderligere 10 naturnationalparker
Idéen om hegn og vildtlevende dyr, som har skabt modstand lokalt, er slet ikke så vigtigt for naturen, som det ofte bliver gjort til. Det budskab leverede professor i biodiversitet ved Københavns Universitet Carsten Rahbek ifølge Altinget.dk, da han lørdag den 19. marts deltog i en debat på SF’s landsmøde:
”Der er enorm faglig uenighed om udsætning af græssere er en nødvendighed for at sikre biodiversiteten. Det er der både i Danmark og internationalt. Græssere kan gøre gode ting. Hegn kan gøre dårlige ting,” sagde han og fortsatte:
”Der er intet andet land i verden, der har som strategi at hegne deres natur ind.”
Overraskende nok bifaldt DN-præsident Maria Reumert Gjerding tilsyneladende denne udmelding. Til trods for at netop DN-præsidenten hidtil har bakket op bag de hegnede parker, så stillede hun nu ifølge Altinget.dk hun spørgsmålstegn ved nødvendigheden af de to meter høje hegn og skubbede beslutningen over på en ”faglig vurdering fra Naturstyrelsen”, som hun følte sig tvunget til at ”bøje sig for.”
Professor Carsten Rahbeks melding kom få dage før regeringen og dens støttepartier udpegede 10 nye naturnationalparker, hvor der skal sættes store græssere ud bag hegn.
Bedre natur på statens jord
Naturnationalparkerne er det eneste større initiativ, der er indeholdt i regeringens og rød blok naturpolitik, men bidrager ikke synderligt til at skaffe naturen mere plads, da parkerne alle sammen oprettes i eksisterende naturområder. Partierne har sat 900 millioner kroner af til naturpolitikken, der blandt andet skal gå til at indhegne de udpegede 15 naturnationalparker. Til gengæld går landbruget fri for at aflevere jord til mere natur.
Carsten Rahbek understregede på SF’s landmøde, at han bakker op om at lave naturnationalparker.
”Naturnationalparker er et fremragende redskab al den stund, at man er begyndt at sætte fokus på, at naturen skal have førsteret. Og det skaber også store, sammenhængende naturområder,” sagde han. Men Carsten Rahbek påpegede samtidig, at hvis der skal lægges langt mere natur urørt fremover, er det afgørende med folkelig opbakning. Og det hjælper naturnationalparkerne ikke umiddelbart på:
”Lige nu har vi en kæmpe diskussion, der sætter befolkningsopbakningen under pres. Og der kommer ikke til at ske mere i Danmark, hvis vi er ved at flå hovedet af hinanden om 0,7 procent af arealet. Skal man have store forandringer på naturområdet, så skal man have befolkningen med. Det er en af de største udfordringer,” sagde han ifølge Altinget.dk.
To meter høje hegn polariserer befolkningen
Carsten Rahbek pegede konkret på, at man nok ikke – som i Gribskov naturnationalpark – skulle være begyndt med at udsætte elge, der kræver over to meter høje hegn.
”Man kunne overveje at mindske debatterne ved at starte med små hegn. Så vi kan få det ned på jorden. Debatten er blevet enormt polariseret,” sagde han.
Her er tabstallene fra Molslaboratoriets rewilding-eksperiment siden 2016
88 steder med helårsgræsning siger DN-præsidenten
Også DN-præsident Maria Reumert Gjerding holdt oplæg på landsmødet og hævdede efterfølgende, at der ikke er nogen problemer med dyrevelfærden. Hun påpegede, at det er ”dybt ulovligt” at lade dyr sulte i Danmark, og at der kun laves om på, hvor tit de græssende dyr skal tilses i de kommende naturnationalparker.
”Vi forsøger at sætte fokus på alle de positive historier, der er ved helårsgræsning. Mange tror det er meget nyt med helårsgræsning, men vi har faktisk 88 steder rundt omkring, hvor der har været helårsgræsning noget tid. Så det er ikke et nyt fænomen,” sagde Maria Reumert Gjerding og fortsatte med at lægge afstand til Naturstyrelsens Gribskov-projekt:
”Men vi skal have den dybeste respekt for de forskellige holdninger, der er. Og jeg er vildt enig med Carsten Rahbek: Hvorfor i himmelens navn skal vi starte det her helt nye paradigme med to meter høje hegn? Men det er en faglig vurdering fra Naturstyrelsen, og det må man jo så bøje sig for.”
Den ene er klogere end den anden. Resultatet er at naturen er taberen.
NNP kan virkelig få folk op af stolene, så vigtigt at holde fast i tingene, tænker jeg.
-Der er ikke tale om mere plads til naturen, fordi NNP er i nationalparker, der er i forvejen, men MERE biodiversitet, da nationalparkerne stadig opdyrkes etc.
-Det er især de høje hegn, som artiklen advarer mod, både hos Carsten Rahbek og Maria Reumert Gjerding.
Ellers god artikel, som får nuanceret tingene. Forkæmperne (i en lukket klub? ;o) undgår at tale om de helt tydelige udfordringer rewilding jo også har, det er ikke en perfekt løsning.
Modstanderne (endnu en lukket klub?) hører ikke på argumenter og bliver ved med at sende forfærdelige billeder rundt på nettet.
Faktum er jo:
-At vi mennesker gerne vil hjælpe både vilde, udsatte dyr, landbrugsdyr, tamme dyr, når vi ser de lider ondt. Dyrenes Beskyttelse har netop en stor del af deres arbejde med at hjælpe vilde dyr, som en svane med brækket vinge, etc. Pindsvinevennerne hjælper vilde pindsvin, etc.
-Det ER et problem, at dyrene får kalve, føl, kid og er indhegnet i et begrænset område, selv nok så stort. Derfor er en regulering jo indlysende. Nogle biologer synes dyr skal sulte ihjel, det er naturligt, men det bliver bare ikke naturligt at indhegne, her griber mennesket jo ind. Og desuden som nævnt hjælper vi i stor stil vilde dyr, også i lange frostperioder, tørke, eller hvis de er kommet til skade.
-Rewilding er på mange måder helt fantastisk, tænk at naturen bare får lov til at være natur og selv styre tingene, heste og køer får et frit liv, som de er skabet til og ifølge deres biologi.
På Mols Lab gør de et kæmpe-forskningsarbejde, for at blive klogere på metoden. Her er man netop meget åben overfor udfordringerne, de har på et tidspunkt solgt nogle af dyrene til slagt (som Knepp-godset i England) Man leverer også dyr til andre rewilding-projekter.
P1 programmet Vildt Naturligt havde Rune Engelbrecht inde forleden for at tale om NNP og han undgik behændigt alle udfordringerne, så desværre bidrog programmet ikke væsentligt til at gøre debatten mere kvalificeret og få begge parter til at nærme sig hinanden.
Hegn er ikke hegn….. en ting er sikker. Når kronvildt eller bisonokser render ud på landmændenes marker, så kommer hegnene OP prompte…..
Er følgende påstand fra Carsten Rahbek korrekt? ”Der er intet andet land i verden, der har som strategi at hegne deres natur ind.” Adskillige store nationalparker i Afrika er indhegnet f.eks. Aberdare og Nakuru nationalparker i Kenya. De er indhegnet af samme årsag som her i Danmark – konflikt imellem store dyr og landbrug. Jeg er enig i at et 2 m høj elge hegn er uhensigtsmæssigt, men et to tråds elhegn, som alle vilde dyr kan komme forbi, kan jeg ikke se et problem med.
De store nationalparker i Afrika hegner først og fremmest mennesker ude, hvor det er mere alm. at der er hegn om landsybyerne og markerne. Så er der steder hvor truslen af krybskytter er stor. Massai mara på 1500 km2 er altså ikke hegnet ind..
Kære “girlwhodigsthepast”. Jeg har arbejdet og boet i Afrika i 25 år, og har besøgt de fleste nationalparker i Øst- og Centralafrika. Der er hegn omkring mange nationalparker, hvor parkerne er omgivet af landbrug eller beboelse. Et hegn holder ikke krybskytter ude, og det er ikke deres formål. Der er nationalparker der ikke er indhegnet, men Masai Mara er ikke et godt eksempel. Da vi camperede i Masai Mara i 70erne, var der ingen hegn. Google “Masai Mara fencing” og læser hvordan den frie bevægelse af vildtet er truet af hegn.
Jeg synes egenlig det virker meget tåbeligt, når vi her i Danmark udnævner nogle kulturlandskaber til at være nationalparker, og der er desværre også den hage, at de såkaldte nationalparker gør, at politikerne kan gi’ landbruget og fiskerierhvervet frit spil til, at ødelægge resten af den såkaldte natur.
Pingback: Naturnationalparker er udtryk for miljøministerens forskønnede natursyn | Gylle.dk
Pingback: Rune Engelbreths drøm | Gylle.dk