Deforestation in the Amazon Rainforest surrounding the Uru-eu-wau-wau Indigenous Land, on september 2020, in Governador Jorge Teixeira, Rondonia state. Foto: Andre Dib/WWF

Størstedelen af verdens store ​​virksomheder gør stadig alt for lidt for at leve op til deres løfter om, at deres forbrug af palmeolie ikke har regnskov på samvittigheden. Men nogle få, heriblandt Arla, udmærker sig og viser, at en hurtig omstilling er mulig. Det viser en ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden foretaget blandt 227 førende virksomheder globalt. Danske virksomheder er repræsenteret fra top til bund på listen

Den nye rapport viser, at mange af verdens mest indflydelsesrige virksomheder fortsat gør for lidt for at modvirke den globale skovrydning og de store skader på natur, levesteder og mennesker, som palmeolieproduktion er skyld i. Faktisk opnår ingen af virksomhederne i analysen den højeste karakter. Det understreger, at alle virksomheder, sektorer og markeder, der er i berøring med palmeolie, er nødt til at handle nu og sikre forsyningskæder, der beskytter skove, økosystemer og lokalsamfund.

”Verden står midt i historiens største kriser, hvor mennesket tvinger klimaet, naturen og biodiversiteten i knæ. Derfor er det helt uacceptabelt, at erhvervslivet ikke gør mere for at sikre, at deres forbrug af palmeolie ikke er direkte skyld i skovrydning i hele verden. Virksomhederne kan nemt skifte til bæredygtige alternativer, og derfor må vi kræve, at der sker noget nu. Der kan ikke være flere undskyldninger,” siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Næsten ingen virksomheder holder deres løfter – men Arla lyser i mørket

Den mindst ringe danske placering har Arla Foods, der sniger sig ind på en 10. plads med 19,91 point. De gode placeringer er et resultat af, at virksomhederne har styr på, hvor palmeolien kommer fra. Privatfoto

Den nye rapport bygger på WWF’s Palmeolie Scorecard, der rangerer 227 virksomheder baseret på deres arbejde med palmeolie. Det gælder blandt andre danske Arla Foods, COOP Danmark, Rema 1000 og Salling Group samt internationale storspillere som L’Oreal, Ferrero, IKEA og McDonald’s. Rapporten omhandler virksomheder, der bruger palmeolie i fødevarer, hygiejneartikler og andre forbrugerprodukter, og på trods af mangeårige forpligtelser om at fjerne ødelæggelsen af ​​naturen fra deres palmeolieforsyningskæder inden 2020, overholder kun ganske få virksomheder deres løfter.

Rapportens højdespringer er COOP Switzerland, der som den eneste virksomhed scorer over 22 point ud af 24 mulige. Den bedste danske placering er Arla Foods, der sniger sig ind på en 10. plads med 19,91 point. De gode placeringer er et resultat af, at virksomhederne har styr på, hvor palemolien kommer fra og stiller krav til, at deres leverandører også har styr på bæredygtigheden i deres produktion – også på producentniveau. Midterfeltet i rapporten tæller blandt andre COOP Danmark og Rema 1000, mens Salling Group kommer ind på plads nr. 110 og dermed er blandt de helt store bundskrabere. Salling Group har således en score på sølle 10,65 ud af 24, hvilket er et godt stykke under det globale gennemsnit på 13,2 point[1].

”Der er betydeligt plads til forbedring hos virksomheder fra alle dele af palmeolieindustrien, hvor størstedelen ikke engang formår at indføre tiltag og politikker, der kan sikre, at deres palmeolie ikke er skyld i rydningen af regnskovene” siger Bo Øksnebjerg og fremhæver det bedste og værste danske eksempel:

 ”Arla er en af solstrålehistorierne i rapporten. På blot et år har de sammen med bare en håndfuld andre virksomheder gjort store fremskridt i deres arbejde med palmeolie og gået fra en midterplacering til top-10. Det kan mange andre virksomheder lære meget af. Det gælder for eksempel Salling Group, der desværre igen ligger og roder rundt blandt de dårligste. Jeg mener ganske enkelt ikke, det kan være rigtigt, at et rigt land som Danmark skal være repræsenteret i bunden. Vi bør være foregangsland på alle grønne parametre. Alle kan se, at troperne står i brand. Vi er nødt til at gøre noget nu.”

 Ifølge Bo Øksnebjerg og WWF er det dog vigtigt at huske, at det ikke er palmeolien i sig selv, der er problemet. Det er den skovrydning, som produktionen af palmeolie er skyld i. Det er nemlig muligt at købe certificeret bæredygtig palmeolie på verdensmarkedet. Derfor er det enkelt for virksomhederne at sikre, at den palmeolie, de importerer, er bæredygtig og ikke har regnskov på samvittigheden. Dette gælder også for en række andre produkter, som kommer fra troperne, for eksempel bæredygtigt produceret træ eller soja.

Aerial view of Amazon deforestation, Colombia. According to a 2018 analysis by IDEAM [Instituto de Hidrología, Meteorología y Estudios Ambientales, Colombia] deforestation in the Colombian Amazon is at historically high levels, and accounts for 70% of national deforestation. Foto: Luis Barreto/WWF

Fakta

Det bliver virksomhederne målt på i ’Palm Oil Buyers Scorecard’:

Virksomhederne bliver målt på to områder. Den første med største vægt handler om deres egne forsyningskæder. Det vil sige de handlinger virksomheder har taget for at sikre, at de palmeoliemænger, de får, er fri for skovrydning og brud på menneskerettigheder. I robusthed af deres afskovningsfrie politiker, og hvor godt de bliver overholdt/implementeret, samt om de har styr på, hvor palemolien kommer fra og stiller krav til, at deres leverandører også har styr på sagerne – helt ned producentniveau. Derudover måler Palmeolie Scorecard på, hvor meget virksomheder engagerer sig for at fremme ansvarlig palmeolie udover deres egen forsyningskæder og dermed bidrager til en bæredygtig omstilling af palmeolieindustrien.

Find og læs mere om alle virksomhederne her.

Resultater fra rapporten:

  • Resultater fra scorekortet, metode og anbefalinger kan ses her. Her er der også detaljer om hver virksomheds præstationer og filtrerbare data, illustrationer og tabeller, der viser, hvordan virksomheder klarer sig i sammenligning med andre i undersøgelsen.
  • Kun halvdelen af ​​virksomhederne oplyser, at al deres palmeolie er certificeret.
  • Af respondenternes samlede indkøb af palmeolie er 67 procent certificeret. Målt på region står nordamerikanske og australske virksomheder for den højeste andel af certificeret palmeolie (83 og 84 procent), mens europæiske virksomheder tegner sig for 65 procent. De laveste andele er asiatiske og afrikanske virksomheder på henholdsvis 22 og 47 procent.
  • Et flertal af respondenterne har forpligtet sig til at købe palmeolie uden skovrydning og krænkelse af menneskerettigheder. Men kun få virksomheder har tilstrækkelig skarpe politikker til at imødekomme dette.
  • En stor del af palmeoliekøberne har heller ikke tilstrækkelige politikker og mekanismer til at følge op på leverandører. De kan således ikke sikre, at den købte palmeolie ikke har bidraget til skovrydning, jordomdannelse eller krænkelser af menneskerettighederne.

Bannerfoto: Aerial view of triggered forest fire and deforestation for planting soybeans, on September 2020, in the Amazon Rainforest, Vilhena – Rondonia state. Foto: Luis Barreto/WWF

Skriv en kommentar