Skal vi bare leve videre med MRSA-risikoen?

Antibiotika_smitteveje

Smittevejene for MRSACC398.

I Danmark anvendes der dobbelt så meget antibiotika til produktionsdyr som til mennesker, og netop derfor udvikler epidemien med methicillinresistente Staphylococcus aureus [MRSA] sig fortsat. Det viser den seneste statistik fra Statens Serum Institut. I 2014 blev knap 3000 danskere nysmittet, og heraf næsten halvdelen (1279 personer) med den særlige MRSA-stamme, der har sin oprindelse i landbruget. Eksperterne vurderer, at mellem 6000 og 12.000 danskere i dag er smittebærere.

Eva Kjer Hansen, Venstre

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har det direkte ansvar for at beskytte befolkningen mod MRSACC398-smitten.

Det rekordhøje antal MRSACC398-smittede udgør en dramatisk udfordring til den nyvalgte miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Hvad vil ministeren gøre for at stoppe epidemien fra svineindustrien – og vil hun overhovedet gøre forsøget?

De første syv MRSA-tilfælde med landbrugsbakterien blev diagnostificeret i 2007, men på bare otte år er smittespredningen altså eksploderet. Sygdommen er heller ikke længere afgrænset til svinepassere og deres pårørende. Smitten er sluppet ud i samfundet, hvor helt sagesløse rammes. Hver tredie patient, som inficeres med svine-MRSA har ingen kontakt haft til svinelandbrug, og der er indtil nu konstateret fem dødsfald, alle uden nogen form for svinekontakt.

SophieLoehde

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) har – lige som en stribe af forgængere – overladt ansvaret for de mange MRSACC398-smittede gravide kvinder til fødevareindustriens minister.

Desuden rammes også gravide kvinder, der må føde deres børn under helt særlige sikkerhedsomstændigheder. I det svinetunge Nordjylland fordobledes antallet af MRSACC398-nyfødte fra 2013 til 2014.

Vi er ramt af en løbsk epidemi, som finder stadig mere næring i de millioner af smittede svin, som går rundt i de danske svinestalde. Ser man på de 10 forskellige kloner, der findes hos det samlede antal MRSA-smittebærere, er svinelandbrugets andel nu er oppe på 42 procent, mens kun 11 procent stammer fra udlandet (især ferierejser).

MRSA_besatninger2014001

Fødevareministeriets stikprøvekontroller følger nøje spredningen af MRSACC398 blandt de danske svinefabrikker, men hidtil er det ikke forsøgt at bremse spredningen, der inden for få år vil resultere i, at alle danske produktionsteder vil være smittefarlige.

Det grundlæggende problem med MRSA-epidemien er et højt forbrug af antibiotika og andre stoffer med antibakteriel effekt (f.eks. zinkoxid), både i sundhedsvæsenet og i den industrielle svineproduktion. Opgaven er at få reduceret dette forbrug, så selektionen af MRSA aftager, men med en stående svinebestand på 12 mio. dyr, hvoraf mindst 68 pct. er MRSA-smittebærere, lever den danske befolkning i et enormt smittereservoir. For hver dansker er der 2,2 svin, og det smittetryk overgås ikke i nogen anden nation, heller ikke i EU’s andet store svineland, Holland. Der er forholdet “kun” 0,7 svin for hver indbygger.

Alligevel har den danske svineindustri endnu ikke løftet en finger for at bekæmpe smitten. Selv de mest simple hygiejniske regler har man ikke fået gennemført. Det afslørede dagbladet Politiken 23. december 2014 i en rundspørge til 374 svineavlere: 25 procent – eller hver fjerde svineproducent – tog »aldrig« eller »næsten aldrig« bad, inden svinefabrikken blev forladt.

Skærmbillede 2015-07-01 10.20

Den epidemiske udvikling af MRSACC398-smitten dokumenteres nøje af Statens Serum Institut.

Den nye minister for landbruget, Eva Kjer Hansen (V), sad også på ministertaburetten, da de første MRSA-tilfælde dukkede op i 2007. Dengang valgte hun at ignorere problemet. Ifølge TVSyd 1. juli 2015 ser Kjer Hansen i dag på epidemien med meget stor alvor, men hun vil alligevel have mere “forskning”, før der kan gribes ind. Det er verdens ældste politiker-undskyldning for ikke at løfte en finger.

Hvad burde ministeren da gøre? Spørg enhver uafhængig epidemiolog, og svaret lyder: Man kan kun bekæmpe en epidemi, hvis man identificerer dens arnesteder. Men vil ministeren det – eller bøjer hun sig for svineindustriens krav om hemmeligholdelse af de smittefarlige virksomheder, indtil alle er inficerede og en sanering umuliggjort?

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.