I Danmark anvendes der dobbelt så meget antibiotika til produktionsdyr som til mennesker, og netop derfor udvikler epidemien med methicillinresistente Staphylococcus aureus [MRSA] sig fortsat. Det viser den seneste statistik fra Statens Serum Institut. I 2014 blev knap 3000 danskere nysmittet, og heraf næsten halvdelen (1279 personer) med den særlige MRSA-stamme, der har sin oprindelse i landbruget. Eksperterne vurderer, at mellem 6000 og 12.000 danskere i dag er smittebærere.
Det rekordhøje antal MRSACC398-smittede udgør en dramatisk udfordring til den nyvalgte miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Hvad vil ministeren gøre for at stoppe epidemien fra svineindustrien – og vil hun overhovedet gøre forsøget?
De første syv MRSA-tilfælde med landbrugsbakterien blev diagnostificeret i 2007, men på bare otte år er smittespredningen altså eksploderet. Sygdommen er heller ikke længere afgrænset til svinepassere og deres pårørende. Smitten er sluppet ud i samfundet, hvor helt sagesløse rammes. Hver tredie patient, som inficeres med svine-MRSA har ingen kontakt haft til svinelandbrug, og der er indtil nu konstateret fem dødsfald, alle uden nogen form for svinekontakt.
Desuden rammes også gravide kvinder, der må føde deres børn under helt særlige sikkerhedsomstændigheder. I det svinetunge Nordjylland fordobledes antallet af MRSACC398-nyfødte fra 2013 til 2014.
Vi er ramt af en løbsk epidemi, som finder stadig mere næring i de millioner af smittede svin, som går rundt i de danske svinestalde. Ser man på de 10 forskellige kloner, der findes hos det samlede antal MRSA-smittebærere, er svinelandbrugets andel nu er oppe på 42 procent, mens kun 11 procent stammer fra udlandet (især ferierejser).
Det grundlæggende problem med MRSA-epidemien er et højt forbrug af antibiotika og andre stoffer med antibakteriel effekt (f.eks. zinkoxid), både i sundhedsvæsenet og i den industrielle svineproduktion. Opgaven er at få reduceret dette forbrug, så selektionen af MRSA aftager, men med en stående svinebestand på 12 mio. dyr, hvoraf mindst 68 pct. er MRSA-smittebærere, lever den danske befolkning i et enormt smittereservoir. For hver dansker er der 2,2 svin, og det smittetryk overgås ikke i nogen anden nation, heller ikke i EU’s andet store svineland, Holland. Der er forholdet “kun” 0,7 svin for hver indbygger.
Alligevel har den danske svineindustri endnu ikke løftet en finger for at bekæmpe smitten. Selv de mest simple hygiejniske regler har man ikke fået gennemført. Det afslørede dagbladet Politiken 23. december 2014 i en rundspørge til 374 svineavlere: 25 procent – eller hver fjerde svineproducent – tog »aldrig« eller »næsten aldrig« bad, inden svinefabrikken blev forladt.
Den nye minister for landbruget, Eva Kjer Hansen (V), sad også på ministertaburetten, da de første MRSA-tilfælde dukkede op i 2007. Dengang valgte hun at ignorere problemet. Ifølge TVSyd 1. juli 2015 ser Kjer Hansen i dag på epidemien med meget stor alvor, men hun vil alligevel have mere “forskning”, før der kan gribes ind. Det er verdens ældste politiker-undskyldning for ikke at løfte en finger.
Hvad burde ministeren da gøre? Spørg enhver uafhængig epidemiolog, og svaret lyder: Man kan kun bekæmpe en epidemi, hvis man identificerer dens arnesteder. Men vil ministeren det – eller bøjer hun sig for svineindustriens krav om hemmeligholdelse af de smittefarlige virksomheder, indtil alle er inficerede og en sanering umuliggjort?
