Skal vi udlevere Uffe til Kina for at redde eksporten af svinekød?

Ytringsfrihed eller flæsk til de røde diktatorer vil være regeringens og udenrigsminister Jeppe Kofoeds store dilemma i de kommende måneder, fordi den internationale kritik af kommunist-Kina er hastigt voksende, og den drejer sig om særdeles alvorlige beskyldninger om folkedrab på den muslimske millionbefolkning i provinsen Xinjiang og bekæmpelse af egne borgere i Hongkong. Kina har svaret igen med at blackliste kritikerne og true med internationale arrestordrer. Næste skridt i optrapningen kan meget vel være importrestriktioner på varer fra Vesten, ifølge en regeringstalsmand. Rammes den enormt store svinekødseksport fra Danmark og EU, vil det udløse panik på de europæiske svinefabrikker. Et kinesisk stop for import af føde- og medicinalvarer fra Danmark vil samlet set reducere danske virksomheders omsætning med 21,3 mia. kr. og beskæftigelsen med 9.200 personer.

Verdens største kommunistiske regime truer nu den danske regering med handelskrig, hvis ikke den makker ret. Den aktuelle anledning er en international konference arrangeret af den tidligere danske statsminister og Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, som blev afholdt i København den 10. -11. maj 2021 under navnet Copenhagen Democracy Summit. Her deltog både Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, den kendte demokratiforkæmper fra Hongkong Nathan Law samt den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), deltager virtuelt.

Helt utilsløret truer regimets uofficielle talsmand Victor Zhikai Gao med handelsblokade mod Danmark, som straf for ”indblanding” i Kinas interne affærer. Der hvor en blokade vil gøre ondt, er især på svinekødseksporten, der årligt løber op i 6,5 mia. kr. (2019), og er stigende. I 2020 sendte danske svineproducenter hele 27,8 pct. af deres kød til Kina, som det år blev industriens største enkeltkunde.

»Hvis den danske udenrigsminister virkelig mener, at Kina er en fjende, så sig det åbent, hvilket vil føre til, at Kina øjeblikkeligt vil håndtere Danmark. Hvis Danmark bryder et-Kina-politikken, har Kina intet andet valg end at lave sanktioner mod Danmark«, siger Victor Zhikai Gao og kalder det »en stor misforståelse«, at Jeppe Kofod deltager på konferencen, når Taiwans præsident, Tsai Ing-wen også er til stede.

Victor Zhikai Gao er professor på det kinesiske universitet Soochow og tilknyttet China National Association of International Studies, men har derudover tætte forbindelser til kommunistpartiet og optræder reelt i en rolle som talerør for partiledelsen i udenrigspolitiske anliggender.

Skal vi udlevere Uffe Elbæk og de tre andre?

Tidligere har Kina krævet fire danske politikere udleveret til retsforfølgelse på grund af deres hjælp til demokratiforkæmperne i Hongkong. De Frie Grønnes Uffe Elbæk, Katarina Ammitzbøll fra De Konservative og ungdomspolitikerne Anders Storgaard og Thomas Rohden var i slutningen af sidste år (2020) involveret, da demokratiaktivisten Ted Hui flygtede fra Hongkong.

Uffe Elbæk, der bidrog med et opdigtet mødeprogram for at gøre det muligt for Hui at rejse til Danmark, siger til Weekendavisen, at det kan få store konsekvenser, hvis det kommer så vidt, at Kina udsteder et Interpol-varsel på ham. »Jeg har indstillet mig på, at mit bevægelsesrum er blevet skåret tre fjerdedele ned. Det kan godt være, at det ikke er nødvendigt at være så forsigtig, men det er den effekt, det har fået. Jeg kan rejse i EU, selvfølgelig Norden, Nordamerika, Australien, New Zealand, Japan. Det er cirka dét, hvis vi snakker om at være helt sikker. For der er jo en masse lande, ikke mindst i Afrika, hvor Kina er massivt inde nu,« siger Uffe Elbæk.

Aktionen, som Uffe Elbæk deltog i, har vakt Kinas vrede, og regimet forlanger, at den danske regering skal bistå med at få stillet de fire for retten i Hongkong. Da det ikke er lykkedes, udstedte den kinesiske regering en international arrestordre på de fire, som fra den ene dag til den anden oplevede en drastisk reduktion i antallet af lande, de kan rejse til uden at frygte at blive arresteret og udleveret til Kina. Det er, siger iagttagere, et udslag af en kinesisk taktik, hvor international ret bliver brugt som et redskab til at opnå udenrigspolitiske mål.

Mere end 50 risikolande

Ifølge flere medier har Kina over 50 udleveringsaftaler, som dog ikke alle er ratificerede og i effekt. I oktober 2020 skrev det kinesiske statsmedie Global Times, at Kina havde 59 aftaler, hvilket var en stigning fra 54 i 2019. Mediet Bloomberg skrev i januar i år, at præsident Xi Jinping siden 2012 næsten har fordoblet antallet af udleveringsaftaler til »mere end 50«. Taiwan News skrev sidste år, at Kina havde indgået aftaler med 55 lande, men at 16 ikke var gældende endnu.

Der er flere eksempler på, at personer er blevet udleveret til Kina. I 2016 blev 45 taiwanesere udleveret fra Kenya i en sag om svindel. Samme år blev en formodet sojabønneoliesmugler udleveret fra Peru. I 2018 blev en fhv. embedsmand udleveret fra EU-landet Bulgarien i en korruptionssag.

Den svenske statsborger Gui Minhai, der var baseret i Hongkong og bl.a. skrev og solgte regimekritiske bøger, forsvandt i 2015 fra Thailand og blev bragt til Kina, hvor han i 2020 fik en dom på 10 år for at viderebringe efterretninger.

Helt aktuelt er det tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der udfordrer det store kommunistiske land med sin frihedskonference under navnet Copenhagen Democracy Summit Udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) har sagt sagt ja til at tale på frihedskonferencen, og den danske regering har indtil videre afvist Folkerepublikken Kinas krav om udlevering af Uffe Elbek og de tre andre politikere.

Allerede for to måneder siden indførte Kina sanktioner mod Anders Fogh Rasmussens Alliance of Democracies, hvilket betyder, at personer tilknyttet organisationen og deres familier ikke længere kan rejse til Kina.

Kina begår folkedrab, men Jeppe Kofoed tier

De danske sammenstød med Kina kommer oveni en langt mere alvorlig voksende international fordømmelse af, hvad der kaldes Kinas ”folkedrab” i Xinjiang. En fordømmelse Danmark hidtil har vægret sig ved at deltage i af frygt for, at Kinas næste skridt vil være en handelsblokade at væsentlige danske varer som f.eks. den store eksport af svinekød.

Beskyldningerne om folkedrab i Xinjiang omfatter tvangsundervisning i det kinesiske sprog mandarin, religiøs undertrykkelse, tortur og overvågning. Det er nogle af de anklager, Kina har mødt i forbindelse med deres såkaldte uddannelseslejre for landets muslimske mindretal i den vestlige provins. Her menes op mod en million uighurer, kasakhere og andre mindretal at holdes fanget i, hvad kineserne selv kalder uddannelsescentre.

Storbritannien og EU har gennemført fælles aktioner med USA og Canada for at indføre parallelle sanktioner mod højtstående kinesiske embedsmænd, der er involveret i masseinternering af uighur-muslimer i Xinjiang-provinsen i den første vestlige aktion mod Beijing, siden den amerikanske præsident Joe Biden tiltrådte. Kina slog tilbage og sortlistede MEP’er, europæiske diplomater og tænketanke. USA og Canada indførte derefter også sanktioner mod flere højtstående kinesiske embedsmænd som en del af den koordinerede kampagne.

Senest har Hollands parlament i marts 2021 som det første i Europa besluttet at betragte det, som foregår i Xinjiang, for at være “folkemord”. Danmark holdning er ikke afklaret.

Balladen i Hongkong

Også i den anden ende af det store rige er der uro, der kalder på demokratiske protester, det drejer sig om diktaturets håndtering af den millionstore befolkning i Hongkong. Som allerede omtalt har fire danske politikere oplevet den kinesiske taktik, hvor international ret bliver brugt som et redskab til at opnå udenrigspolitiske mål.

Den danske efterretningstjeneste har advaret de fire mod at rejse til en lang række lande, hvor Kina har udleveringsaftaler. Det er uklart, præcis hvad der fik PET til proaktivt at orientere de fire politikere om den øgede sikkerhedsrisiko, men ifølge forlydender, som Udenrigsministeriet hverken vil be- eller afkræfte, fik de danske myndigheder omtrent samtidig en anmodning fra Hongkong om at bidrage med materiale til en undersøgelse af, om der var grundlag for at indlede en sag mod de fire.

Ifølge Hongkongs sikkerhedskontor, der blandt andet kontrollerer byens politi, er Ted Hui eftersøgt for i alt ni forskellige lovovertrædelser. Kontoret forbeholder sig samtidig ret til at undersøge personer, som er mistænkt for at yde bistand til at hjælpe eftersøgte personer på flugt. Kinas ambassade i København bakker op om Hongkongs myndigheder. ”Hongkong er et retssamfund, og politiet i Hongkong er i sin fulde ret til at handle i overensstemmelse med loven,” siger ambassaden i en e-mail.

”Det er uklart, hvor langt Kina vil gå. Alt kan ske. Det kan være, at sagen bliver lagt på hylden. Det kan også være, at Kina pludselig vil udstede en officiel udleveringsbegæring, næste gang en af de fire opholder sig i et tredjeland. Usikkerheden er i sig selv nok til at sætte en stopper for de fleste rejseplaner,” siger 24-årige Thomas Rohden til Jyllands-Posten.

Alt kan ske

EU og Danmark har tidligere oplevet, hvordan radikale handelsrestriktioner kan ramme som led i udenrigspolitiske konflikter. I I kampen om Ukraine mellem Vesten og den russiske præsident, Vladimir Putin blev danske svineavlere de helt store tabere, da al eksport af svin – både kød og avlsdyr – blev stoppet i februar 2014.

I 2013 eksporterede Danmark 131.000 tons svinekød og 50.000 avlsdyr til Rusland, der importerer 69 procent af det svinekød, der kommer på gaflerne, fra Kaliningrad i vest til Vladivostok i øst. Importstoppet  ville koste dansk landbrug omkring 2,4 milliarder kroner i tabte indtægter.

Årsagen til det russiske importstop har ikke noget med Ukraine-krisen at gøre. Officielt skete det på grund af svinepest i Polen og Litauen, men reelt var der tale om en straffeaktion på grund af Ukraine-krisen. Helt usædvanligt er det nemlig ikke lykkedes Rusland og EU at finde en ordning for de EU-lande, der – som Danmark – ikke har svinepest, og EU har endda indbragt sagen for verdenshandelsorganisationen WTO.

Importstoppet har været i kraft lige siden.

Medicinalindustrien rammes hårdest

Tænketanken Kraka påpeger i en analyse fra december 2021, at Kina er et af Danmarks største eksportmarkeder uden for EU og en væsentlig del af dansk beskæftigelse beror på handel med Kina. I denne analyse undersøger Kraka betydningen af eksport til Kina for dansk økonomi, med udgangspunkt i nogle udvalgte industrier som har stor eksport til Kina. Der er taget højde for, at en del af aktiviteten ligger hos underleverandører i andre brancher, som ikke selv handler direkte med Kina.

I praksis har Kraka stillet sig selv spørgsmålet: Hvis Kina besluttede at stoppe import fra Danmark inden for føde-, drikke- og tobaksvarer og medicinalindustri, hvad ville blive de økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter på kort sigt?

Når Kraka stiller spørgsmålet på den måde, så rammer tænketanken netop ned i en relevant politisk diskussion om, hvad der kan være på spil for Danmark, når man skal træffe politiske beslutninger af betydning for forholdet til en stor handelspartner som Kina. At det kan være relevant at forstå denne sammenhæng bliver illustreret af, at Australien er ramt af kinesiske sanktioner omkring handel med forskellige produkter, ligesom Norge tidligere har været udsat for branchespecifikke handelsrestriktioner, der ramte landets eksport af laks.

Kraka fandt, at et kinesisk stop af import af føde- og medicinalvarer samlet set vil reducere danske virksomheders omsætning med 21,3 mia. kr. Derudover vil beskæftigelsen falde med 9.200 personer, og bruttoværditilvæksten (BVT) vil falde med knap 10 mia. kr. Medicinalindustrien rammes hårdest med en tilbagegang på 7,57 % i omsætning, men dernæst følger føde-, drikke- og tobaksvareindustrierne med 4,31 %.

I 2020 blev Kina den største kunde hos danske svineproducenter. Tidligere havde de haft Tyskland som nummer et, men i årets syv første måneder er værdien af svinekødeksporten til kineserne steget fra 2,4 mia. kr. til 5,7 mia.

En ting er den økonomiske usikkerhed, som svinekødseksporten må leve med, så længe de politiske konflikter øges. Risikoen for en øjeblikkelig nedlukning er til stede, således som de tyske producenter oplevede det i september 2021, da der blev konstateret Afrikansk Svinepest i Tyskland. Fra den ene dag til den anden lukkede Kina for importen, der på det tidspunkt udgjorde den tredjestørste forsyningskæde.

Noget andet er, at det bliver stadig mere tydeligt, at den danske eksport går til et brutalt kommunistiske regime, der beskyldes for at være involveret i folkedrab i Xinjiang og knægtelse af basale demokratiske rettigheder i Hongkong. Så hvordan har de danske svineproducenter, lobbyisterne hos Landbrug og Fødevarer og sælgerne i Danish Crown det med at forsyne regimet med flæsk?

Vi har spurgt, og reaktionen lød: ? Méiyǒu shé me. Zhǐyǒu chénmò… (Intet. Kun tavshed).