Sådan kan et halebid udvikle sig. Privatfoto

Undersøgelser fra Aarhus Universitet af halebid hos danske svin viser, at slagteriernes tal for forekomsten ikke kan bruges til noget. Tallene er væsentligt lavere end den reelle forekomst af halebid

Rutinemæssig halekupering af svin er forbudt i EU, men en meget stor del af alle svin i EU og næsten alle danske svin bliver i dag halekuperet for at forebygge halebid, selvom det er klart ulovligt. Imidlertid fanger kontrollen på slagterierne kun en lille del af de bidskader, som kan konstateres ude i besætningerne.

Det skriver Dansk Veterinær Tidsskrift i en artikel den 26. august 2021.

Urigtige tal for halebid

Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet (AU) har foretaget en omfattende analyse af halebid hos konventionelle indendørssvin, konventionelle frilandssvin og økologiske frilandssvin, der viste, at forekomsten af registrerede haleskader på slagteriet i de tre grupper af grise var var henholdsvis 0,7 %, 2,9 % og 2,1 %. Altså noget højere hos svin med haler (konventionel friland og økologi) end hos halekuperede svin (konventionel indendørs). Men tallene var ikke korrekte. I virkeligheden havde helt op til 13% af svinene haleskader.

Undersøgelsen afslørede, at der bliver registreret en væsentlig lavere forekomst af halebid i kødkontrollen på slagteriet end ved den kliniske undersøgelse i besætningerne. En høj forekomst af haleskader på de levende slagtesvin i besætningen gav således ikke nødvendigvis en høj forekomst ved kontrollen på slagteriet, så billedet af omfanget af halebid er fortegnet, hvis der kun betragtes tal fra slagterierne.

Figur fra forskernes originale artikel.

Myndigheder overalt i EU gør nu en stor indsats for at få svineproducenter til at ophøre med at kupere haler. Halebid indgår typisk i registreringsprotokollen for kødkontrol på tværs af EU, og det er derfor nærliggende for myndighederne at anvende registreringer fra kødkontrollen i overvågning af niveau af halebid, men altså på et forkert grundlag.

Mere end hvert 4. svin har haleskader

Sådan ser ulovligt afklippede svinehaler ud. Screendump fra facebook

Århus-forskerne fandt i besætningerne 13 % af svinene med milde haleskader, 9 % med milde, ikke-ophelede skader og 6 % med alvorlige skader på halerne, hvilket tilsammen giver 28% med haleskader. Alle svin i studiet blev slagtet på samme slagteri. I undersøgelsen blev kun ca. 1 % af de slagtede svin fra de pågældende hold registreret med halebid. Forskerne foretog en statistisk analyse, hvor de sammenlignede registrering af alvorlige skader ved deres egne kliniske undersøgelse i besætningerne (de 6 %) med registrering af halebid i kødkontrollen.

Som det fremgår, blev der registreret en væsentlig lavere forekomst af haleskader i kødkontrollen end ved den kliniske undersøgelse. Der var ikke nogen systematisk sammenhæng mellem fund i den kliniske undersøgelse og fund på slagteriet. En høj forekomst af haleskader på de levende slagtesvin i besætningen gav således ikke nødvendigvis en høj forekomst ved kontrollen på slagteriet.

Ubrugelige tal fra slagterierne

Konklusionen var, at den aktuelle registrering af halebid i kødkontrollen ikke afspejler niveauet af halebid i en svinebesætning.

Sådan ser svin ud, der har fået lov at beholde deres haler

Det fandt forskerne ikke overraskende, da de ikke forventede, at slagteriet ville registrere lige så mange skader, som der var set på de levende svin, da kontrollens opgave er at identificere de svin, der potentielt udgør en risiko for menneskers sundhed. Men at slagteriets dyrlæger heller ikke kunne se nogen form for systematik i forekomsten af skader på levende og slagtede svin overraskede forskerne. De havde håbet at finde en systematisk sammenhæng, således at kødkontroldata kunne bruges til belyse udviklingen over tid og til at finde forskelle i niveau mellem besætninger med ukuperede svin. Resultatet viste desværre, at en svineproducent, der giver sig til at producere svin med lange haler, aktuelt ikke kan bruge resultater fra kødkontrollen i sin monitorering af besætningens evne til at forebygge halebid.

Det må forventes, at en del svineproducenter vil få problemer med halebid, når de ophører med halekupering. Det er derfor vigtigt, at producenterne har gode redskaber til at overvåge udviklingen i egen besætning, og at der foreligger pålidelig information om niveauet af haleskader på besætningsniveau, som kan bruges i rådgivningen og til erfaringsudveksling mellem producenter. Det mener forskerne, men ifølge denne undersøgelse eksisterer en sådan information ikke.

På den ene side – og på den anden side…

Bannerfoto: skærmbillede fra facebook

Visited 1 times, 1 visit(s) today

One Comment

  1. Pingback: Hvorfor klipper de halerne af grisene? | Gylle.dk

Skriv en kommentar