Her sprøjtes der tilsyneladende trods forsikringer om det modsatte fra ejeren. Skærmbillede

Den planløse udbygning af solparker uden klare regler om vedligeholdelsen gør dem uegnede som beskyttelse af drikkevand og biodiversitet

Torben Friis Lange, Hedeselskabet. Pressefoto

Landet over skyder solcelleparkerne op, tilsyneladende uden nogen overordnet planlægning. Anlæggene markedsføres som bæredygtige og naturvenlige af de konsulenter, der tjener deres penge på at rådgive. Allerede ved starten af solcelleræset i 2021 kastede Hededanmark sig ind i kampen om fremtidens kunder, og det skete under kampråbet ’Solcelleparker – ny mulighed for øget biodiversitet og natur’ og med disse ord af Torben Friis Lange, administrerende direktør i Hedeselskabet:

– At udtage jord til brug for solcelleparker behøver ikke betyde, at vi får mindre natur. Nærmest tværtimod. Det skaber nemlig mulighed for at opbygge biodiversitet på områder, der tidligere blev dyrket med et andet formål. I Hedeselskabet har vi fokus på at øge biodiversiteten alle steder – også steder som måske ikke virker oplagte i første omgang.

Denne omsorg for ’biodiversiteten’ blev i samme pressemeddelelse fulgt op af Claus Lorenzen, områdedirektør i Hedeselskabet og ansvarlig for selskabets biodiversitetskoncepter i datterselskabet HedeDanmark med disse ord:

– Med vores mere end 150 års erfaring i plantning og planlægning, har vi opbygget en viden som gør os i stand til at rådgive og indgå i dialog om muligheder for at udforme sådanne arealer. Vi er også garant for, at det bliver ført ud i livet. Solcellerne står i fine, lige rækker, og imellem dem og omkring parkerne er der rig mulighed for at skabe gode forhold for dyre- og planteliv. I lille skala naturligvis – for solcellerne skal jo ikke gro til, og bevoksningen må ikke skærme for den energigivende sol.

Må der giftsprøjtes i en solpark?

Andre aktører øjnede også nye muligheder for at beskytte grundvandet mod landbrugets sprøjtegifte ved at gøre solparkerne sprøjtefrie, men er de det?

Vi stillede dette logiske spørgsmål til Claus Lorenzen, der som nævnt har ansvaret for Hedeselskabets biodiversitetskoncepter. Han svarede aldrig. Vi bad Hedeselskabets pressechef Christian Agerskov Munk om hjælp, og han lovede at søge svar på spørgsmålet, men senere samme dag sendte han en mail med denne besked: – For at få fyldestgørende svar på din henvendelse, må jeg hellere henvise dig til de ansvarlige styrelser på området – Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og evt. Naturstyrelsen.

Solparkernes værdi for biodiversiteten forringes betydeligt, hvis de giftsprøjtes systematisk som vedligeholdelse. Illustration: Niels Knudsen

Vi kontaktede så Miljøstyrelsen, og mens vi afventede deres svar, spurgte vi fire af de store aktører på området om deres politik for vedligeholdelse af arealerne under solcellerne. Her kommer svarene:

Ørsted

Carsten Birkeland Kjær svarede: – Ørsted har ingen solcelleparker i Danmark.

European Energy

Thorvald Spanggard lovede svar, men det kom aldrig trods en rykker.

Better Energy

Christian Bergmann Mølgaard svarede:  – Vi anvender ingen former for gift eller sprøjtemidler.

Tilsyneladende er der dog ikke tale om nogen håndfast eller skriftlig garanti, hvilket fremgår af en beslutning i Svendborg byråd, da energiselskabet Better Energy etablerede en solcellepark øst for Svendborg. Byrådet valgte at sikre grundvandet med en tinglysning om, at driften af solcelleparken skulle ske uden anvendelse af sprøjtegifte, gødning eller andre stoffer, som kan skade grundvandet.

Andel

Rasmus Brandt Avnskjold svarede: – Andel ejer på nuværende tidspunkt kun en solcellepark. Det er Tryggevælde solcellepark. Her bruges ikke sprøjtegifte. Der bruges får og manuel græsslåning til at holde græs og ukrudt nede omkring anlægget.

Den ræverøde stribe af død vegetation langs fundamentet i Tryggevælde Solpark afslører, at der giftsprøjtes. Foto: Redaktøren

Svaret fra Andel lod sig nemt kontrollere, da Tryggevælde Solpark ligger få kilometer fra redaktørens gård, så op på cyklen og afsted. Det viste sig, at svaret fra Andel ikke holder vand.

Som det fremgår af billedet, er der sprøjtet med et ukrudtsmiddel langs solpanelernes fundamenterne så langt øjet rækker. Ifølge Andel selv dækker parken et areal, der svarer til 100 fodboldbaner, så der er tale om en betragtelig mængde unødvendig sprøjtegift.

Redaktionen har sendt billederne til Andels medarbejder Rasmus Brandt Avnskjold og bedt om en kommentar. Den er ikke kommet.

Lovligt at sprøjte en solpark

Klart svar fra Miljøstyrelsen – der kan sprøjtes.
Funktionsleder Vibeke Møller, MST. Pressefoto

I mellemtiden er der kommet svar fra Miljøstyrelsen. Funktionsleder Vibeke Møller fra kontoret for Pesticider & Biocider oplyser, at der ikke eksisterer noget generelt forbud mod giftsprøjtning af solparker. Møller skriver:

– Hvorvidt der må sprøjtes afhænger iflg. pesticidreglerne af, hvad områderne i øvrigt er udlagt til, hvis området fx bruges til afgræsning kan der iflg. pesticidreglerne bruges midler, der er godkendt til græsmarker. Tilsvarende hvis der er tale om udyrkede områder, kan midler godkendt hertil anvendes. Der kan i øvrigt være pålagt begrænsninger ift. andre regler, hvis man fx har brak på arealet, så skal man følge reglerne der gælder for braklagte arealer.

Bannerbillede: Opsætningen af solparker i naturområder er en varm kartoffel, der ikke bliver mindre hot ved risikoen for giftsprøjtning. Foto: Piqsels

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Der skal ikke eksperimenteres med grundvandet og miljøet. Forbyd nu giftsprøjtning en gang for alle ved lov.

  2. Hansen, Kjeld

    I dag kl. 1102 kom der mailsvar fra European Energy. Det lyder sådan her:

    ”European Energy har en politik om, at vores forpagtere ikke må bruge pesticider i vedligeholdelsen af beplantningen i og omkring solparker. I størstedelen af de solparker, som European Energy driver, sker vedligeholdelsen af de levende hegn mekanisk og vedligehold af den øvrige vegetation med fårehold eller græsslåning. I få særlige tilfælde før 2021 har vi tilladt brug af pesticider, hvor de levende hegn rundt om parken ikke er anlagt til pesticidfri, mekanisk renholdelse af beplantningerne i de første vækstsæsoner med radrensning og discharvning mellem planterækkerne. I de få tilfælde ophører vi med brugen af pesticider efter ca. tre vækstsæsoner. Vi bestræber os altid på at begrænse brugen til et absolut minimum.”

    Underskrevet af Thomas Beck Sørensen, Director, Head of Communications, European Energy.

  3. Jan Stampe Nielsen

    Stakkels os

  4. Sven Thorsen

    Mon ikke der anvendes skrappe midler når der skal “pudses vinduer” i solcelleparkerne? Og hvor bliver det mon af?

  5. Rasmus Brandt Avnskjold

    Hej Kjeld

    Jeg har skam forsøgt at vende tilbage til dig, men uden held.

    Var det lykkedes, ville jeg have henvist til European Energy, der driver Tryggevælde. Fordi jeg vidste, at du allerede var i kontakt med European Energy, foretog jeg mig ikke yderligere.

    Jeg kan forstå på European Energy, at de allerede har svaret dig.

    Ifølge European Energy bruges der ikke sprøjtegifte på Tryggevælde. Striben med gullig vegetation på billedet skyldes IKKE sprøjtemiddel, men at græsset bliver svedet af solen.

    At græs og planter bliver svedet i en lang tynd stribe skyldes, at solstrålerne passerer gennem det lange vandrette mellemrum mellem panelerne. I denne stribe udsættes græs og planter for stærk sol, samtidig med, at de ikke får regn, da de står i ly for solpanelerne.
    Den øvrige vegetation under panelerne har tilsvarende lidt vand, men er ikke udsat for stærk sol.
    Udenfor panelområdet er vegetationen også udsat for kraftig sol, men står til gengæld i jord, der modtager regn. Her er vegetationen derfor ikke afsvedet i samme grad.

    På billedet i artiklen fremgår det da også, at lige netop den gullige stribe udsættes for direkte sollys.

    Med venlig hilsen
    Rasmus Brandt Avnskjold

    • Tak for svar. Da det ikke har regnet på Stevns i syv uger, holder din forklaring om solsvidning næppe vand. Der synes heller ikke at være spor af den fåregræsning, du tidligere har henvist til. Ifølge European Energy anvendes der undtagelsesvis stadig sprøjtegifte i solparkerne, når det gælder hegnene omkring parkerne. Der oplyses intet om, hvordan planterne under selve solpanelerne holdes nede. Som billederne viser, sker det tilsyneladende med pesticider. Med venlig hilsen Redaktøren

  6. Rasmus Brandt Avnskjold

    Jeg kan kun videregive, hvad vi er blevet oplyst af European Energy. Det har jeg gjort.

    Dit eget billede underbygger da også netop denne forklaring, idet solstrålerne præcis rammer den afsvedne stribe og intet andet.

    Hvis du ikke tror på forklaringen, synes jeg ikke det giver mening at fortsætte en dialog.
    Da billedet i øvrigt er minimum to uger gammelt, er vegetationen på billedet naturligvis endnu ikke påvirket af de seneste uger hårde tørke.

    Mvh Rasmus

  7. Paul Richardt Metelmann

    Kære Kjeld Hansen Du må altså komme med lidt flere beviser for din påstand om sprøjtning ved solcelleparker. Dit svar sætter hele din troværdighed over styr.

    • Det er ikke nødvendigt, hvis du læser artiklen. Miljøstyrelsen fortæller, at der kan sprøjtes med forskellige midler, og European Energy fortæller, at de gør det. Læg dertil, at Svendborg Kommune finder det nødvendigt at tinglyse et sprøjteforbud på en Better Energy solpark. Hvad mere kan du ønske dig?

Skriv en kommentar