Her er et lille udsnit af den møgdynge, som den årelange strid i Sorø Kommune drejer sig om. Privatfoto

Af Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard

Om formiddagen den 3. marts 2017 skriver en topembedsmand i Sorø kommune en e-mail til en gammel kollega i Miljøstyrelsen og beder om hjælp.

”Vi har en vanskelig konkret sag, der tilsiger, at vi har behov for hjælp”, står der. Som en understregning af, hvor problematisk sagen er, tilføjer embedsmanden, at ”min ide om et møde skal ses som et alternativ til udarbejdelse af et styrelsessvar”.  Styrelsessvar kan nemlig være et problem, fordi de er omfattet af offentlighed i forvaltningen og ikke så let kan gemmes væk.

Kommunaldirektør Søren S. Kjær. Foto: YouTube

Den skrivende embedsmand er kommunens kommunaldirektør, Søren S. Kjær, og modtageren af hans e-mail er daværende funktionsleder i Miljøstyrelsen, Niels Bukholt. Kjær har en fortid i Miljøministeriet, men da e-mailen bliver sendt, kommer den ikke længere fra en ministeriel embedsmand til en embedsmand i en styrelse, men blot fra en gammel kollega i knibe.

Henvendelsen udløser alligevel interne drøftelser i Miljøstyrelsen af problemet i den ”vanskelige sag”. Men resultatet bliver, at Sorøs kommunaldirektør får sådan et styrelsessvar, som han foreslog at undgå. Hvad mere er, så er det et styrelsessvar, hvis indhold ikke har været velkommen læsning for topembedsmanden og den ansvarlige toppolitiker, borgmester Gert Jørgensen.

Men de finder en løsning på dilemmaet – de gør, som de hele tiden har villet, og tager ikke hensyn til ”hjælpen” fra Miljøstyrelsen.

Denne mailkopi dokumenterer kommunaldirektørens utraditionelle bøn om hjælp fra Miljøstyrelsen. Del af en aktindsigt.

E-mails afslører forløbet

Forløbet af kommunaldirektørens indgriben i den nu mangeårige strid mellem Sorø Kommune og Sjællands Lastvognsophug (SLO) om PCB-holdige brokker fra Frederiksberg skole kan følges i mailudvekslingen mellem Miljøstyrelsen og kommunen i de første fem måneder af 2017.

Det problem, kommunen prøver at få hjælp til at løse, består i, at der er kommet en ny restproduktbekendtgørelse, der skærper kravene til, hvor meget PCB, der må være i beton, der skal indbygges som erstatning for grusgravsmaterialer. Fra 1. januar 2017 må der højst være 2 mg/kg – to milligram i hvert kilo beton. Tidligere var grænsen ikke officielt fastsat af Miljøstyrelsen. I godkendelsen til SLO var den fem gange så høj – 10 mg/kg – og det er, hvad kommunens miljømyndighed har godkendt, at SLO kan indbygge.

Men selvom betonen skulle overholde kravet om højst 10 mg/kg, betyder det ikke nødvendigvis, at den overholder kravet om højst 2 mg/kg. Derfor blev det med de nye regler ulovligt at indbygge de nedrevne og til SLO leverede bygningsmaterialer efter den 1. januar 2017. Det fremgik af det styrelsessvar, som er resultatet af kommunaldirektørens indgriben.

Svaret er ekstra problematisk, fordi det kommer midt i en alvorlig strid mellem kommunen og SLO. Firmaet har i overensstemmelse med sin miljøgodkendelse foretaget kontrolmålinger, der viser PCB-indhold, der er større end de 10 mg/kg, der er fastsat i miljøgodkendelsen. Det har kommunen afvist med den begrundelse, at afrensningen af betonbrokkerne er planlagt så grundigt, at det ikke lader sig gøre, at der kan være mere PCB end tilladt.

Borgmester Gert Jørgensen fastholder, at der ikke sker en sammenblanding af kommunens opgaver som bygherre og miljømyndighed.

Svaret er også problematisk, fordi kommunens topledelse netop har aftalt, hvordan SLO skal tvinges til at indbygge betonbrokkerne ved at lægge pres på virksomheden. Det skete på et møde den 20. december 2016. Blandt de implicerede var borgmester Gert Jørgensen, kommunaldirektør Søren S. Kjær, udvalgsformand Jens Nygaard, chefen for Teknik, Miljø og Drift Morten Olesen og lederen af miljøafdelingen Peter Dorff Hansen. Uanset, at borgmesteren siden fastholder, at der ikke sker sammenblanding af kommunens opgaver som bygherre og miljømyndighed, deltager begge funktioner altså i planlægningen.

Referatet af mødet, der tidligere har været omtalt i gylle.dk, viser ikke den mindste interesse for de nye grænseværdier i den ny restproduktbekendtgørelse. Den ses først, da en af kommunens miljømedarbejdere den 5. januar 2017 i en e-mail spørger Niels Bukholt, hvordan de nye bestemmelser skal forstås. Det tager styrelsen tre måneder og et par rykkere fra Sorø at svare.

Regler var ”hjælp” til kommunerne

At kommunaldirektøren griber ind og prøver at mobilisere ”hjælp” fra en gammel kollega, viser, hvor alvorligt kommunens topledelse opfatter situationen. Aftalen på mødet den 20. december havde nu karakter af at være ”lov”. Det forhold, at den kunne stride mod en reel lovgivning – Miljølovgivningen – var noget, man bekymrede sig over, kan man se af forløbet. Men i sidste ende var det ikke en bekymring, der fik afgørende betydning.

På forhånd var der slået på tromme fra Miljøstyrelsens side for de nye regler på en måde, der ikke kunne lade miljøfagfolk i tvivl om deres betydning. Niels Bukholt udsendte således den 21. december 2016 en pressemeddelelse om, hvor væsentlige de nye regler var, og hvad meningen med dem var.

”Nu skal der styr på skadelig PCB i byggeaffald” lød overskriften. I teksten blev en kontorchef i Miljøstyrelsen citeret for at sige:

”Fastsættelse af en grænseværdi vil mindske spredningen af PCB i miljøet, hjælpe kommunerne i deres arbejde med at vurdere, hvornår at byggeaffald er rent nok og skabe mere ens vilkår for byggebranchen på tværs af landet.”

I hvert fald i en kommune, Sorø, fandt man ikke, at der var brug for den hjælp i sagen om PCB-brokkerne hos SLO. Her kørte planen om at tvinge SLO til at indbygge PCB-brokkerne videre.

I februar lader kommunen sin egen miljørådgiver, Golder Associates, foretage, hvad den betegner som en uvildig undersøgelse. Den består af ti kontrolprøver, hvoraf en er på 41 mg/kg og dermed overstiger de 10 mg/kg, mens en anden på 2,2 mg/kg overstiger den nye grænseværdi på 2 mg/kg.

Journalist Jette Hvidtfeldt
Journalist Lars Rugaard

Kommunen bruger ikke nye regler

Syv måneder senere, den 21. september, er denne kontrolprøve afsæt for en afgørelse, hvor kommunen fastslår, at indbygningen skal begynde ”snarest muligt”. Kommunen vælger at se bort fra, at en prøve viste 41 mg/kg PCB.

Kravet om en grænseværdi på 2 mg/kg omtales udelukkende som en grund til ikke at forlænge SLOs miljøgodkendelse, hvorimod kommunen ikke beskæftiger sig med, at denne grænseværdi efter Miljøstyrelsens styrelsessvar skal omfatte alle de brokker, der afventede indbygning.

Siden har SLO foretaget kontrolprøver, der viser alvorlige overskridelser af såvel kravet om max. 10 mg/kg som kravet om max. 2 mg/kg.

I begyndelsen af juli i år kom to skønsmænd med resultatet af en omfattende kontrol med 42 målinger, der tidligere er behandlet her på gylle.dk. De viste, at op mod en fjerdedel af de målte bygningsmaterialer har et PCB-indhold, der langt overskrider, hvad kommunen selv har tilladt. Målingerne viser også, at en ud af syv prøver afslører decideret farligt affald.

Læs mere om sagen

Sorø Kommunes PCB-slagsmål: regnefejl, tvivlsom habilitet og ensidighed præger skønserklæring

 

Visited 19 times, 9 visit(s) today

Kommentarer

  1. Pingback: Sorø har fortsat et problem med sine PCB-brokker | Gylle.dk

  2. Pingback: Man sidder tæt på hinanden i Sorø kommune | Gylle.dk

Skriv en kommentar