Sådan ser det ud på kamppladsen for den årelange strid mellem kommunen og en lokal erhvervsvirksomhed. Privatfoto

Af journalisterne Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard, Munke Bjergby

Jette Hvidtfeldt

En fem år lang strid mellem Sorø kommune og Sjællands Lastvognsophug (SLO) om leverance af byggeaffald fra en PCB-forurenet skole har nået et foreløbigt højdepunkt med en erklæring fra to skønsmænd, men skønserklæringen efterlader flere spørgsmål end afklaringer.

Lars Rugaard

Det er der flere årsager til.

FOR DET FØRSTE er skønserklæ-ringen behæftet med nogle regnefejl, der forrykker de tal, som erklæringen konkluderer på baggrund af. Disse tal er i skønserklæringen angivet meget lavere, end de er i virkeligheden. Det dokumenterer skønserklæringens egne analyse-blanketter.

FOR DET ANDET viser det sig, at hovedskønsmandens arbejdsgiver, ingeniør- og arkitektvirksomheden Sweco, netop har indgået en aftale med Sorø kommune om at stå for en ny bydel i Dianalund – en aftale, der er forhandlet på et tidspunkt, hvor skønsmanden har skullet tage stilling til, om det er kommunen eller SLO, der har ret i striden om mængden af PCB i byggeaffaldet.

FOR DET TREDJE er hovedkonklusionen skrevet som et svar på en række spørgsmål fra Sorø kommune, der har spurgt om vurderinger af dens 5 år gamle sagsbehandlinger, foretaget på grundlag af kommunens eget materiale, og uden at der er gjort forsøg på at belyse spørgsmålet med andre kilder.

Det nærmeste skønsmændene kommer en reel vurdering af det materiale, de selv har indhentet i nutiden, er en konstatering af, at det ikke er muligt at rense alt så grundigt, som kommunen selv har forpligtet sig til, og at ”overskridelserne er inden for det normale, dog værende til den høje side.” Trods det lille forbehold, er det en klar stillingtagen til, at materialet, som kommunen har leveret, er i orden.

”Her vurderer skønsmændene altså sagens hovedspørgsmål på grundlag af Sorø kommunes egne dokumenter, uden overhovedet at gå ind i en vurdering af rapportmaterialets validitet. Tilbage står en viden om, at skønsmændene anser det for at være i orden at deponere affald, hvoraf en tiendedel indeholder mere PCB, end tilladt.  

De spørgsmål, skønserklæringen rejser, har gylle. dk forsøgt at få besvaret af de to skønsmænd, chefrådgiver Kristian Kirkebjerg fra Sweco og ingeniør Per Søndergaard. Kirkebjergs mail melder, at han er på ferie resten af måneden, mens Søndergaard ikke har reageret.

Kristian Kirkebjerg er som chefrådgiver en ledende medarbejder i Sweco, og netop dette store firma og Sorø kommune meddelte fredag den 25. juni, at de har indgået aftale om, at Sweco skal designe en hel, ny bydel i Dianalund. Spørgsmålet er, om den aftale betyder, at Kirkebjerg var inhabil, da han en uge senere, fredag den 3. juli, gjorde erklæringen færdig og satte sin underskrift på den.

Inhabilitet betyder ikke nødvendigvis, at en inhabil person har foretaget noget forkert. Men i vejledningen for skønsmænd, der er udarbejdet af Voldgiftsnævnet på grundlag af retsplejeloven, står der, ”at omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed, medfører inhabilitet hos vedkommende”. Det understreges, at ”det vigtige er, at inhabilitet ikke foreligger, når skønserklæringen afgives”.

At der har været strid mellem kommunen og SLO er noget, der har været kendt i adskillige år.

SLO indgik i 2014 kontrakt med Sorø kommune om at indstøbe bygningsaffald fra den gamle Frederiksberg skole, som bundsikring under sin nye oplagsplads. Striden mellem virksomheden og kommunen opstod, da prøver, som SLO udtog, viste væsentligt større mængder PCB, end tilladt. Derfor har SLO nægtet at grave brokkerne ned, sådan som kommunen kræver med henvisning til, at affaldets PCB-indhold ikke kan stride mod de stillede krav – nedrivningen af Frederiksberg skole var så grundig forberedt, at der ikke kunne være gået noget galt, har kommunen gentagne gange skrevet til SLO.

Det endte med gensidige sager ved Ankestyrelsen, politiet og Voldgiftsnævnet, og her er skønserklæringen fra Kirkebjerg og Søndergaard det nyeste, men formentlig ikke sidste indslag.

En gennemgang af erklæringen og tallene i dens bilag giver nemlig også grundlag for en del spørgsmål – om det er manipulation eller sjusk?

Et eksempel på fejl i erklæringens bilag: Øverst Swecos oversigt med det for lave tal  – 4300. Nederst Eurofins analyserapport, der viser både det korrekte tal og udregningsformel.
 

Skønsmændene har valgt en standardmetode til analyse af byggeaffaldet, der hedder ”DS/EN 15308mod.:2016 GC-MS”. Stærkt forenklet går den ud på, at man måler indholdet af syv PCB-stoffer, lægger måleresultaterne sammen og ganger resultatet med 5, hvilket er Miljøstyrelsens vejledning på området. Dette resultat er så det tal, der viser hvor meget PCB der er i det givne materiale, og om man har overskredet den højest tilladte mængde PCB. I tilladelsen udstukket af selvsamme kommune, Sorø kommune, i form af en miljøgodkendelse til SLO, må der maks. være 10 milligram i et kilo – 10 mg/kg.

Hvis man sammenligner skønsmændenes gennemgang af deres 42 målinger med de analyserapporter, som laboratoriet Eurofins har udarbejdet, er der forskel på, hvordan resultaterne præsenteres.

I 34 af de 42 målinger ganges summen af måleresultaterne med 5, således som analysemetoden foreskriver.

Men i otte tilfælde – blandt dem de absolut højeste målinger af PCB i affaldet fra Sorø kommune – er metoden ikke blevet fulgt. Der er ikke ganget med fem. Eurofins angiver PCB-mængden i en af fugerne til 31.000 mg/kg under markeringen ”Sum af 7 PCB x 5” og understreger herved den korrekte beregningsmetode, men i skønsmændenes oversigt over målingerne angives tallet som 6.100 mg/kg, altså fem gange for lavt. Det samme sker i syv andre tilfælde, hvoraf de fire også overskrider den tilladte mængde PCB.

Hverken erklæringen eller bilagene med resultaterne giver en forklaring på, hvorfor måleresultaterne behandles forskelligt. Men det fremgår, at Kristian Kirkebjerg er registreret som den, der har kontrolleret materialet. I selve erklæringen står, at ”skønsmændene har kvalitetssikret indholdet i rapporten.

Kvalitetssikringen har tilsyneladende heller ikke inddraget erklæringens forside, hvor SLO omtales som Sydsjællands Lastvogns Ophug.

Skønserklæringen indeholder ikke en egentlig samlet konklusion på skønsmændenes vurdering af spørgsmålet: Har Sorø kommune leveret et materiale, der levede op til de krav, Sorø kommune selv stillede?

Erklæringen er udformet som skønsmændenes svar på spørgsmål fra parterne. SLO har stillet ét spørgsmål, nemlig om måleprøverne har et PCB-indhold, der overstiger vilkårene i miljøgodkendelsen, altså de maximale 10 mg PCB pr. kilo leverede materialer.

Der er foretaget målinger i af fuger på betonelementer, betonbrokker og malede betondele. Skønsmændene konkluderer, at fugerne overskrider vilkårene i miljøgodkendelsen, mens de to andre grupper med én undtagelse hver lever op til vilkårene.

Sidste side i skønserklæringen de to skønsmænds konklusion.

Her kunne man have forventet en samlet vurdering som svar på et direkte spørgsmål om sagens hovedstridspunkt. Men det kommer først, da kommunen spørger om noget helt andet, nemlig om det overhovedet lader sig gøre at ”levere materialer, der er fri for fugerester hhv. rester af maling”.

Det er præcis det specifikke krav, kommunen selv har stillet til SLO, men det indgår ikke i skønsmændenes vurdering, der lyder: 

”Det er skønsmændenes opfattelse, at der er observeret rester af fuge og maling på de oplagte materialer. Det vil i praksis ikke være muligt at levere materialer der er helt fri for fuge og malingsrester. Omfanget på de leverede materialer vurderes at være indenfor det normale, dog værende til den høje side, altså at der er relativt mange steder med fugerester.”

Der er altså for meget PCB i det leverede materiale, men det gør efter skønsmændenes opfattelse ikke noget.

Det samme synspunkt går igen i svaret på et andet spørgsmål fra kommunen, som beder skønsmændene vurdere, om byggematerialet blev leveret i overensstemmelse med kontraktens vilkår, set på baggrund af nogle analyser, som kommunens nedbryder selv foretog i 2015 og altså ikke på baggrund af de nye måleresultater.

På baggrund af de gamle analyser anslår skønsmændene, ”at ca. 10 pct. af det leverede materiale ikke overholder den fastsatte grænseværdi for PCB, svarende til 10 mg PCB total/pr.kg, såfremt de udtagne prøver er repræsentative for materialet. På baggrund af bilag F og G (kommune-dokumenter fra 2015 og 2017, red.) er det skønsmændenes samlede vurdering at det leverede materiale er leveret til SL (SLO, red.) i overensstemmelse med kontraktens vilkår.” 

Her vurderer skønsmændene altså sagens hovedspørgsmål på grundlag af Sorø kommunes egne dokumenter, uden overhovedet at gå ind i en vurdering af rapportmaterialets validitet. Tilbage står en viden om, at skønsmændene anser det for at være i orden at deponere affald, hvoraf en tiendedel indeholder mere PCB, end tilladt.  

Kommentarer

  1. Pingback: Sorø kommunes PCB-problem: Grimme forureningstal og gamle fejltagelser | Gylle.dk

  2. Pingback: Sorø Kommmune "glemte" nye regler om PCB | | Gylle.dk

Skriv en kommentar