Den 25. juni 2019 blev det første møde om syns- og skøn forretningen holdt for lukkede teltdøre umiddelbart op ad PCB-brokkerne, som den kostbare sag handler om. (Foto: Lars Rugaard)

Efter en gennemgang af Sorø kommunes årsregnskab skriver Dagbladet og Sjællandske, at der er lagt seks mio. kr. til side til forureningssagen. Frem til august 2019 er der gået 1,29 mio. kr. til juridisk bistand, skriver aviserne

Journalist Lars Rugaard skriver for gylle.dk om den langvarige PCB-forureningssag:

Journalist Lars Rugaard

I juni 2015 blev Sorø Kommune orienteret om, at det byggeaffald, den havde leveret til indstøbning hos et privat firma, indeholdt mere af giftstoffet PCB, end kommunen selv havde tilladt. Sagen røg hurtigt til tops. Allerede den 3. juli samme år deltog borgmester Gert Jørgensen i et møde om sagen.

Nu, fem år senere, er to syns- og skønsmænd ved at gøre klar til en prøvetagning, der har til formål én gang for alle at afgøre en langvarig og hård strid mellem kommunen og virksomheden Sjællands Lastvognsophug ApS, SLO.

Virksomheden påtog sig i 2014 at indstøbe bygningsaffald fra den gamle Frederiksberg skole i sin oplagsplads i Fulby. De prøver, som SLO siden foretog, viste væsentligt større mængder PCB end tilladt. Derfor har SLO nægtet at grave brokkerne ned, sådan som kommunen kræver med henvisning til, at affaldets PCB-indhold ikke kan stride mod de stillede krav. Begrundelsen er, at nedrivningen af Frederiksberg skole var så grundig forberedt, at der ikke kunne være gået noget galt. Begrundelsen er tidligere citeret på gylle.dk:

Der mangler ellers ikke undersøgelser af byggeaffaldets PCB-indhold, men kommunen har systematisk afvist alle undersøgelser, der ikke er foretaget af firmaet Golder Associates, hvis direktør, Niels Trap, der af kommunens advokat, Henrik Græsdal, i en brevveksling med syns- og skønsmændene for nylig betegnes som ”Sorø Kommunes tekniske rådgiver”.

Golders undersøgelse omfattede ti prøvetagninger, hvoraf én viste en markant overskridelse af den tilladte PCB-mængde. Kommunen har dog afvist, at dette resultat skulle vise, at det materiale, kommunen har leveret, indeholder mere PCB end tilladt.

Syns- og skønsmændene fra Sweco, der nu skal i gang, Kristian Kirkebjerg og Per Søndergaard, arbejder på grundlag af en afgørelse fra landsdommer Ulla Langholz om, hvordan prøvetagningen skal gribes an:

Af hensyn til skønserklæringens fremtidige bevisvægt og for at undgå bevisførelse om validiteten af denne, bør det derfor overlades til skønsmændene at tage stilling til, hvor, hvordan og hvor mange prøver, der skal udtages med henblik på at opnå et retvisende resultat.”

Det er med andre ord syns- og skønsmændenes suveræne afgørelse, hvor, hvordan og hvor mange prøver, der skal tages. Dette har parterne taget til efterretning. Alligevel har kommunens advokat, Græsdal, i flere omgange gjort indsigelse mod metoden og antallet af prøvetagninger, med henvisning til kommentarer fra ”kommunens tekniske rådgiver”, direktør Niels Trap fra Golders Associates.

Sagen om PCB-affaldet er ikke blot langvarig, den er også kostbar for både kommunen og virksomheden. Dagbladet og Sjællandske skriver således efter en gennemgang af kommunens årsregnskab, at der er lagt seks mio. kr. til side til sagen. Frem til august 2019 er der gået 1,29 mio. kr. til juridisk bistand, skriver aviserne. Det er fortsat advokat Henrik Græsdal, der står som afsender på kommunens breve om sagen.

Visited 23 times, 6 visit(s) today