Når snakken falder på glyphosat – i folkemunde bedre kendt som ukrudtsmidlet Roundup – er der alt for lidt fokus på stoffets skadelige virkninger på kroppens bakterier. Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, fortæller, at der er stor risiko for udvikling af antibiotikaresistens
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk, 06-05-2020
Hvad er problemet med brugen af Roundup?
Man kan nemt få det indtryk i debatten, at den udbredte skepsis mod glyphosat kun handler om stoffets mulige kræftfremkaldende effekt. Men der er altså andre væsentlige problemer, vi kan se, og et af dem er den måde, hvorpå glyphosat virker på bakterier.
Pointen er, at vi har med et stof at gøre, som ikke kun virker på planter, men også på nogle enzymer i bakterier, og det er ret naivt at tro, at bakterierne ikke reagerer på det på en eller anden måde.
Det er især de gode tarmbakterier, som er med til at holde os raske, der bliver påvirket. Det betyder, at sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og clostridier breder sig i husdyr, fordi de ikke holdes i skak af gode bakterier. Vi kan også se, at glyphosat forstyrrer den unikke sammensætning af gode bakterier i honningbiers honningmave, så de lettere inficeres med sygdomsfremkaldende bakterier og i sidste ende dør.
Når man oversprøjter store arealer med glyphosat, kan man ikke undgå, at stoffet i sidste ende finder vej til mennesker, hvor det så bliver overført til sygdomsfremkaldende bakterier. Glyphosat er altså på den måde med til at skubbe til den accelererende resistenskrise, som de fleste er enige om bliver et af de store sundhedsproblemer for mennesker fremover.
Hvad er det, Roundup gør ved kroppens bakterier?
Glyphosat virker groft sagt som et antibiotikum. Det betyder altså, at det udløser de samme bivirkninger, som man kender fra de klassiske antibiotika, nemlig forstyrrelser i bakteriesammensætningen i fordøjelseskanalen og resistensudvikling.
Glyphosat gør bakterier antibiotikaresistente, fordi stoffet aktiverer det, der hedder effluxpumper i bakterierne, som ikke bare pumper glyphosat ud af cellerne, men også antibiotika. Scenariet er, at vi kan miste muligheden for at behandle mennesker med en række livsvigtige antibiotika, fordi vi misbruger glyphosat. Der er således meget mere i spil end kræftrisiko, når vi taler om glyphosat, og jeg vil mene, der må være andre og klogere måder at klare ukrudtsbekæmpelsen på. Man kunne jo spørge økologerne.
Dette opslag er velvilligt stillet til rådighed af SDU.
Jeg er fuldstændig enig med Holger Øster Mortensen, vi har nøjagtig samme problematik på Fyn. Der sprøjtes på helt samme måde.
Jeg har også ofte set “gylle søer” i grøfterne.