Stop havvindmøller i internationale fugleområder

Havvindmølleparker, der placeres tankeløst, kan gøre stor skade på fuglelivet som f.eks. store flokke af ederfugle i danske farvande.

Åbent brev fra:

Danmarks Jægerforbund
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife

til

Lars Christian Lilleholt (V), energi-forsynings- og klima minister.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

13. december 2018

Kære Lars Christian Lilleholt,

Vi skriver til dig på vegne af Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening BirdLife
Vores henvendelse er affødt af vores store bekymring for de negative konsekvenser, som nogle af de skitserede havvindmølleparker vil have for vores havnatur og ikke mindst for fuglelivet. Det drejer sig i særlig grad om de planlagte store havvindmølleparker ved Omø i Smålandsfarvandet og i Jammerland Bugt ud for Vestsjælland.

Som du formentlig har bemærket, så har vi sen 15. oktober i en fælles pressemeddelelse fra vores tre organisationer udtrykt, at vi finder det både problematisk og helt uacceptabelt, at staten planlægger havvindmølleparker i fuglerige områder med international betydning for en række fuglearter.

De tre brevskrivere (fra venstre): Claus Lind Christensen, Egon Østergaard og Maria Reumert Gjerding.

Det er ikke kun havets rastende og fødesøgende fugle, der vil blive ramt af anlæggene af de store havvindmølleparker på de lavvandede grunde, hvor de søger føde. Vi vedhæfter til din orientering pressemeddelelsen i sin fulde ordlyd.

Eksisterende og planlagte danske havvindmølleparker.

Vi er bekendt med, at også de svenske myndigheder har protesteret mod placeringen af de to havvindmølleparker ved Omø og i Jammerland Bugt, og vi vil bede dig om i samarbejde med miljø- og fødevareministeren at sikre, at Danmark her lever op til vores internationale forpligtelser til at beskytte vores fælles fuglebestande.

Vi skal samtidig understrege, at vi alle varmt støtter den grønne omstilling til et samfund uden brug af fossile brændstoffer, men vi vil meget anbefale, at regeringen tager initiativ til udarbejdelse af et følsomhedskort over potentielle placeringer af vindmøller i Danmark, så man undgår igen og igen at skulle diskutere uhensigtsmæssige placeringer og i stedet fra begyndelsen af udnytter de uproblematiske placeringsmuligheder til havs i områder der ikke er af international betydning for fuglelivet.

Miljø- og fødevareministeren er orienteret om vores henvendelse ved genpart af dette brev.

Med venlig hilsen
Claus Lind Christensen, formand
Danmarks Jægerforbund

Maria Reumert Gjerding, præsident
Danmarks Naturfredningsforening

Egon Østergaard, formand
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.