Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
Svineindustriens manglende indsats i kampen mod antibiotikaresistente bakterier rammer nu minkbranchen og dens 6000 ansatte i form af forhøjet risiko for at pådrage sig alvorlige infektioner. Også de populære besøgsgårde kan forvente problemer, hvis publikum kan komme i kontakt med smittebærende dyr.
Fødevarestyrelsen har i 2015 screenet en række forskellige dyrearter for MRSACC398, herunder mink, og i 23 procent af de testede minkbesætninger blev fundet positive dyr, ligesom den resistente bakterie var tilstede i otte procent af foderprøverne.
Dyrlægemagasinet nr. 2, maj 2916 har indhentet en kommentar fra den ansvarlige chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, dyrlæge Stig Mellergaard, og han bekræfter svineindustriens ansvar for smitten: “Der bliver brugt restprodukter fra svineslagterier i minkfoderet. Og vi ved, at MRSA findes i 77 procent af de danske svinestalde. Bakterien sidder i svinekødet, og bliver derfor overført, når minkene spiser griseprodukterne. MRSA kan desuden smitte direkte ved kontakt mellem to dyr, ligesom den kan overleve i for eksempel støv eller på burene.”
I forbindelsen med Fødevarestyrelsens screening er minkene blevet undersøgt med en podning fra dyrenes svælg.
Prøverne er udtaget i forbindelse med pelsningen. “Vores mistanke er, at minkene har spist kort før, at prøven er taget, og det dermed er rester fra foderet, der giver det positive resultat,” siger Stig Mellergaard.
Fra svineaffald til minkfoder
Når mistanken rettes mod inficeret foder og ikke mod direkte smitte mellem dyrene eller farmene, så skyldes det, at
der ifølge Fødevarestyrelsen er indikationer på, at minkene ikke er gode værtsdyr for MRSA-bakterien. Meget tyder
på, at når en mink bliver smittet, bliver bakterien hurtigt smidt igen, da den har svært ved at etablere sig i dyrene.
“Vi skal nu i gang med at undersøge nærmere, hvordan det hænger sammen. Men meget tyder på, at det ikke er minkene, der bærer bakterien videre til andre dyr,” siger Stig Mellergaard.
Hvis foderet viser sig at være årsagen til MRSA i minkbesætninger, kan der laves forskellige forebyggende foranstaltninger. Blandt andet kan der blive tal om at varmebehandle foderet eller den del af det, der kommer fra grisene.
I minkbranchen følger man udviklingen nøje. “Vi er i løbende dialog med myndighederne og veterinæreksperterne på DTU og Københavns Universitet og følger naturligvis deres vejledning, så vi hurtigt og effektivt kan reagere på en eventuel smittespredning. De nye fund fra sidste efterår viser en bredere tilstedeværelse af MRSA, end vi hidtil har set,” siger Peter Foged Larsen, forskningschef, Danske Minkavlere til Dyrlægemagasinet.
“Konklusionen er nu, at vi skal være mere opmærksomme i det daglige arbejde, men intet tyder på, at vi står med et voldsomt MRSA problem i vore minkproduktion,” siger Peter Foged Larsen.
MRSACC398 kan dog smitte de medarbejdere, der håndterer minkene, ligesom ophold i minkfarme med positive dyr kan udgøre en smitterisiko, hvilket kan blive en udfordring for branchen i forbindelse med de populære “Åbent Hus”-arrangementet hvert efterår. Hidtil har minkbranchen dog valgt at ignorere problemet, til trods for at mindst 24 personer med tilknytning til branchen er blevet inficeret siden 2011, og i 2013 afviste Kopenhagen Fur at bidrage økonomisk til en undersøgelse af MRSA-problemets omfang på de 1600 danske minkfabrikker.
Fakta om minkindustrien
Danmark er én af verdens største producenter af minkskind med en årlig produktion på 18,6 millioner skind.
Det andelsejede pelsauktionshus, Kopenhagen Fur, er verdens største med en global markedsandel på 60%.
Kopenhagen Furs omsætning var på 10,9 milliarder kroner i 2014/15.
Minkskind udgør 1/3 af den samlede danske eksport til Kina/Hongkong.
Minkskind er den varegruppe i den danske eksportstatistik, der har den største verdensmarkedsandel, pt. omkring 30%.
De danske minkavlere producerer de suverænt bedste minkskind i verden og bliver belønnet med en højere gennemsnitlig skindpris end konkurrerende minkavlere.
Minkavl er en bæredygtig produktion, der tilmed hjælper fødevareindustrien af med store mængder afskær og biprodukter.
6.000 mennesker er direkte beskæftiget med minkavl i Danmark. Derudover skaber de afledte økonomiske effekter beskæftigelse til tusindvis af mennesker i både den private og den offentlige sektor.
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.