Claus Vangsgaard

Prøver fra vandløb kan afsløre brug af ulovlige pesticider

Miljøminister Lea Wermelin giver landbruget skylden for, at der er fundet ulovlige sprøjtemidler i grundvandet i forbindelse med screeningen, som er den mest omfattende i dansk historie. Privatfoto

Miljøstyrelsens omfattende screening af det danske grundvand giver vigtig viden om vandets tilstand. Men der er brug for flere undersøgelser, så man kan finde ud af, om ulovlige pesticider stadig bliver brugt. Det skriver DANVA i en pressemeddelelse den 2. april 2020

Selv om man lige har screenet grundvandet for 415 stoffer, er der stadig et stykke vej endnu, før man har et samlet billede af vandets tilstand. Miljøstyrelsen varsler endnu en screening inden årets udgang, hvor man vil undersøge for et antal nye stoffer. Biolog og seniorkonsulent i DANVA Claus Vangsgård mener, at man også bør undersøge vandløbene.

Claus Vangsgaard, DANVA

“Ved at analysere overfladevand vil man kunne se, om der i vandløbets opland har været anvendt stoffer, der aldrig har været tilladt i Danmark. Og hvis man sammenligner indholdet i tørre perioder med de mere regnfulde perioder, så vil man også få en indikation af, om der er en nutidig anvendelse af stoffer, der ikke længere må bruges i Danmark,” skriver Claus Vangsgård i sin baggrundsartikel i DANSKVAND, DANVAs branchemagasin.

Magasinet sætter i denne udgave fokus på tilliden til drikkevandet, og hvilke håndtag vandselskaberne kan skrue på for at sikre, at danskerne trygt kan blive ved med at drikke vand fra hanen.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.