Valsemøllen

Forbrugerblad viderebringer urigtige påstande om dansk kornproduktion

Her er et helt konkret bevis på den urigtige kunderådgivning i Samvirke, hvad angår dansk korns uanvendelighed til bagning af brød.

Marts 2020, se side 64

Coop-bladet Samvirke gengiver i sin marts-udgave usande påstande om dansk kornkvalitet, som har cirkuleret i landbrugskredse siden 2015. I Samvirkes forbrugerrådgivning ˮSpørg om madenˮ svarer professor Leif H. Skibsted på bladets vegne en læser, at Danmark må importere hvede for at kunne bage brød, fordi der er skrappere regler for brug af kvælstofgødning i Danmark end i andre lande.

Rådgivningen er lodret forkert.

Der bages masser af brød i Danmark af danskdyrket hvede, hvilket er dokumenteret gang på gang, siden kampagnen mod det danske korn blev lanceret af Landbrug & Fødevarer og landbrugslobbyister i Folketinget i efteråret 2015. Leif Skibsted er professor emeritus og uddannet i 1976 som lic.pharm. fra Danmarks Farmaceutiske Højskole i København. Siden 1992 har han været professor i fødevarekemi og fysik ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.