Marie Bjerre ”glemmer” landbrugets medicinudslip

Hvorfor retter du kun skytset mod de humane lægemidlers udslip, Marie Bjerre, når landbruget er langt værre?

Hvad vil miljøministeren gøre for at nedbringe mængden af medicinrester, der udledes til vandmiljøet? Sådan spørger Venstres miljøordfører Marie Bjerre MF den 9. oktober i et samrådsspørgsmål i Folketinget, og det skal hun have stor ros for.

Tænketanken Hav anslår, at der hvert år udledes næsten fem tons lægemiddelstoffer (aktivstof) fra sundhedsvæsenet til det danske havmiljø via spildevand fra renseanlæg, og denne cocktail vil Bjerre have reduceret.

Derimod nævner Bjerre ikke den langt større udledning af medicinrester fra husdyrindustrien.

Frugt og grønt er blevet svinelobbyens figenblad

De årlige DANMAP-rapporter fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut viser, at hvor sundhedsvæsenet anvender 51,6 tons antibiotika årligt, så bruger landbruget 87,46 tons (2024).  Men hvor de humane medicinrester neutraliseres i stort omfang i de moderne renseanlæg, som enkelte hospitaler og flere kommuner driver, så spredes de veterinære antibiotikarester med gyllen på marken, hvorfra de siver ud i vandmiljøet.

Oveni denne cocktail af mindst 26 forskellige antibiotika fra svinekødsproduktionen kommer de kønshormoner, der i stigende omfang anvendes til at manipulere søernes brunst og fjerne ornegrisenes fæle lugt. Disse hormonstoffer er skrappe sager, der kan ændre kønsudviklingen hos fisk og bløddyr, mens antibiotika i havmiljøet kan bidrage til at udvikle antibiotikaresistente bakterier, der spreder sig videre i naturen.

Denne forglemmelse rejser spørgsmålet: Hvorfor retter du kun skytset mod de humane lægemidlers udslip, Marie Bjerre, når landbruget er langt værre?

Bannerfoto: Det er veldokumenteret, at landbruget anvender næsten dobbelt så mange antibiotika som sundhedsvæsenet, og det er især svineindustrien, der er syg. Foto: Mattilsynet i Norge