Til glæde og gavn for de mange

Hvilke effekter vil det få, når Danmarks næststørste sø genskabes?

Miljøgruppen Kolindsunds Venner har arbejdet i mere end 25 år på at genskabe Danmarks næststørste sø, og med den politiske beslutning om at genskabe landskabets evner til at nedbringe landbrugets forureninger, er målet inden for rækkevidde. En naturgenopretning af det lavtliggende terræn vil med et slag levere knap 2 pct. af de målsatte 140.000 hektar, der skal udtages.

På naturmødet i Hirtshals sætter Kolindsunds Venner fokus på de fordele, der vil være for samfundet ved at genoprette den store sø.

Fakta
Kolindsund er en lavvandet kæmpesø på Djursland mellem Grenaa og Kolind, som blev tørlagt i årene 1872-80. Søen var Danmarks næststørste med 2500 hektar vandflade, kun overgået af Arresø i Nordsjælland.

I stenalderen var Kolindsund en del af et sund mellem Grenaa og Randers fjord via den nuværende Grund fjord, men landhævning og tilsanding ude ved Kattegat afsnørede den ca. to meter dybe sø. I dag ligger det store drænede vådområde i en snoet dal, der er 17 kilometer lang og 1-2 kilometer bred, omgivet af op til 35 meter høje skrænter.

Et aktieselskab påbegyndte tørlægningen i 1872, men kun under store økonomiske og tekniske vanskeligheder blev kanaler og veje færdige i 1880. I 1933 måtte staten træde til med en omfattende økonomisk hjælpepakke for at opretholde udpumpningen af vand.

To pumpestationer fra 1937-38 tørholder det indvundne, flade areal, der er omgivet af en landkanal. Markerne er sunket til 3,30 meter under havets overflade, hvilket vanskeliggør dræningen i stigende grad.

Kolindsund dækker i alt 2500 ha inden for landkanalerne. Heraf ligger 1534 hektar i Norddjurs kommune, mens de resterende 966 hektar ligger i Syddjurs kommune.

Læs hele historien om tørlægningen og opdyrkningen af Kolindsund.

Bannerbillede: Den biologiske ørken i det opdyrkede Kolindsund. Foto: Morten Barker.