To nye naturparker får hård kritik fra fagfolk, men ros fra naturvenner

En politisk aftale søsætter landets første naturnationalparker. Men parkerne kritiseres for at være alt for små, få og uambitiøse til at gøre en forskel

Bisoner, kronhjorte og kreaturer skal møffe rundt og græsse naturen ned til gavn for mange truede arter i to kommende danske naturnationalparker, men førende biodiversitetsforskere og biologer retter en skarp kritik mod den nye aftale mellem regeringen og støttepartierne De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, som blev præsenteret fredag den 19. juni 2020. Aftalen afsætter blot 30 millioner kroner til Danmarks første naturnationalparker i Fussingsø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland, og heraf var de 17 millioner allerede afsat af den tidligere regering.

– Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende og vildere naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på egne præmisser, udtaler miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

Før folketingsvalget sidste år lavede Socialdemokratiet og SF et fælles naturudspil med et mål om at lave 15 vilde naturnationalparker. Wermelin vil dog ikke love flere naturnationalparker, når regeringen i efteråret skal forhandle en natur- og biodiversitetspakke.

Skrædder i helvede

De to naturparker kommer til at udgøre et samlet areal på cirka 1900 hektar. Det imponerer ikke eksperterne i naturens tilstand.

– Vi står midt i en stor naturkrise. Det her forslår som en skrædder i helvede, hvis man vil gøre noget for den vilde natur, siger professor Carsten Rahbek, som forsker i biodiversitet ved Københavns Universitet, til Ritzau.

Som førende forsker på området peger han på en ny plan for biodiversitet fra EU-Kommissionen. Her skal 30 procent af EU’s areal være beskyttet natur. Danmark ligger på 8,4 procent.

– Danmark ligger i bunden i Europa, når det gælder vild natur. I det lys er det her småtterier uden den store effekt. I stedet for 1900 hektar er der brug for minimum 75.000 hektar vild natur i det åbne land, siger han.

Skuffet over SF

Også Rasmus Ejrnæs, radiovært og seniorforsker i biodiversitet fra Aarhus Universitet, kalder aftalen “virkelig uambitiøst” ifølge Ritzau.

– Det er da nogle fine steder. Især Gribskov med sin gamle sammenhængende løvskov er blandt fem oplagte danske områder til en naturpark. Men det ligner mest en forsøgsordning, hvor man vil teste, om det her bliver populært eller besværligt. Regeringen går ud med kanonslag og fanfarer, fordi vi får et par promiller mere natur i Danmark, hvor der er brug for mange procent mere, siger Ejrnæs.

For ud af aftalens 105 mio. kr. går kun 30 mio. kr. til naturparkerne. Heraf var de 17 mio. kr. afsat af den tidligere regering. Resten af pengene går til for eksempel etablering af stenrev til havs, økologisk forsøgslandbrug på Livø, sårbare naturtyper samt bedre muligheder for borgerne til at bruge naturen. Især det økologiske landbrug på Livø får hårde ord med på vejen af Århus-biologen. På sin facebook-side skriver han om sin personlige skuffelse over en bestemt politisk aftalepartner: ”SF er i dag dumpet som naturens parti. Med et brag.”

Glade naturvenner

Derimod får aftalen overordnet ros af flere grønne organisationer og engagerede naturvenner, selv om de efterlyser større ambitioner.

– Det er et meget lille skridt i den rigtige retning, siger Thor Hjarsen til Ritzau. Hjarsen har titel af seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden.

Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding sig over den nye aftale.

– Det er positivt, at regeringen og støttepartierne fastholder Jakob Ellemanns aftale fra 2019 og samtidig kommer med nye initiativer. Det er rigtig godt, at vi nu får mere plads til naturen, i områder hvor det udelukkende foregår på naturens præmisser, for det er klart det vigtigste forhold til at få stoppet tabet af arter i den danske natur. Naturen i Danmark har det elendigt, og det haster i den grad med en indsats. Derfor er det rigtig gode nyheder, at regeringen nu for alvor vil sætte i gang med at levere på et af de vigtigste naturløfter fra valgkampen, nemlig etableringen af de vilde naturnationalparker.

Blandt de glade naturvenner er amatørbiolog og naturfotograf Rune Engelbreth Larsen den mest positive. På sin facebook-profil udtaler han sin overstrømmende ros til politikerne. Larsen har agiteret for vilde naturområder i en årrække, og han sender derfor en ”stor tak til miljøminister Lea Wermelin og miljøordførerne Mette Gjerskov – Socialdemokratiet, Zenia Stampe, Mai Villadsen, Anne Valentina Berthelsen og Torsten Gejl for at tage første skridt til vildere natur på naturligere præmisser! En god ouverture til Biodiversitetspakken, hvor jeg håber, at vi til efteråret får de næste 10-20 naturnationalparker på landkortet. Også stor tak til Jakob Ellemann-Jensen, der i 2019 tog hul på den første.”

Sådan bliver de to nye nationalparker

Naturnationalpark ved Fussingø ved Randers

Parken skal rumme et græsningslandskab med urørt løvskov, artsrige overdrev, enge og småsøer.

Der skal etableres hegn til græssende dyr i parken, som kan bidrage til at holde naturen lysåben.

Naturnationalparken bliver på cirka 800 hektar.

Der afsættes 20 mio. kroner til at forberede etableringen af naturnationalparken.

Naturnationalpark ved Gribskov i Nordsjælland

Parken skal rumme et stort løvskovs-domineret landskab med små og store lysåbne og våde naturområder.

Der skal opsættes hegn til græssende dyr, som skal holde naturen lysåben. Overgangszoner skal skabe betingelser for en række sjældne dyr og planter. Parken bliver på omkring 1100 hektar.

Til etablering afsættes ti millioner kroner plus andre syv millioner kroner gennem EU-midler og puljen til urørt skov.