Miljøminister siger nej til flere havbrug, men ansøgninger om 37 nye behandles alligevel

Selvom der gentagne gange er sagt NEJ både folkeligt og politisk, fortsætter Miljøstyrelsen med at sagsbehandle ansøgninger om nye havbrug. Privatfoto.

Selv om miljøminister Lea Wermelin har sagt nej til flere nye havbrug, fortsætter sagsbehandlingen af 37 tidligere ansøgninger om nye havbrug i Kattegat. Miljøstyrelsen har sendt 35 ansøgninger til høring hos de høringsberettigede myndigheder og organisationer. Fiskeristyrelsen har tidligere sendt to i høring. Denne modsætning har vakt stor undren – ikke mindst hos modstanderne af havbrug.

Sagsbehandlingen bør indstilles

Thorkild Hansen

– Det chokerer os, at miljøstyrelsen uanfægtet arbejder videre med formalia omkring ansøgningerne om placeringstilladelser. Miljøstyrelsen burde i stedet omgående have rettet ind og sendt en underretning til alle ansøgerne om at indstille den videre sagsbehandling af ansøgningerne, siger Thorkild og Jeppe Hansen fra Komiteen Bæredygtigt Kystkultur og Havbrugsgruppen Ebeltoft.

– Med sagsbehandlingen af ansøgningerne har vi ingen garanti for, at der ikke gives tilladelser til flere havbrug i Kattegat.

Ansøgerne har krav på behandling af deres ansøgninger

– Men det er helt efter bogen. De 37 ansøgere til nye havbrug har krav på at få behandlet deres ansøgninger efter de gældende regler. Derfor er de sendt i høring, som de skal, siger kontorchef Yvonne Korup i Miljøstyrelsen.

Fristen for afgivelse af høringssvar er er den 4. november.

Yvonne Korup, Miljøstyrelsen

Meget svært at få tilladelse til nye havbrug

Men det bliver op ad bakke og meget svært at få tilladelser til nye havbrug, fordi miljøministeren ikke vil udstede bekendtgørelsen om kompenserende marine virkemidler. Det vil sige muslingefarme og produktion af tang, som havbrugerne mener kan optage forureningen fra havbrug.  

Dermed fjerner miljøministeren mulighederne for de virkemidler der kunne bidrage til at lave nye havbrug, siger kontorchefen.

Men også andre forhold spiller ind, når Miljøstyrelsen skal behandle ansøgningerne., bl.a. havplanen. Høringssvarene kan vise, at ansøgningerne om placering af nye havbrug er i strid med f.eks. sejlrender og en række andre bestemmelser.

Ulovlige tilladelser til eksisterende havbrug, siger kammeradvokaten

Noget andet er, at kammeradvokaten vurderer, at flere af de 19 eksisterende havbrug ikke har lovlige tilladelser. Det viser en redegørelse fra kammeradvokaten.

Seks af dem har ikke en gang fået en placeringstilladelse fra Miljøstyrelsen. De resterende 13 tilladelser er givet, uden at der har været lavet en habitatvurdering (vurdering af levested for organismer). Dog er fem af dem ikke ugyldige, fordi placeringstilladelserne blev givet, inden reglerne i habitatdirektivet trådte i kraft.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

Uacceptabelt med de nuværende placeringstilladelser

– Det er uacceptabelt, at så mange havbrug har fået placeringstilladelse, uden at konsekvenser for vores Natura 2000 område har været kendte, sagde miljøminister Lea Wermelin, da hun den 26. august i år sagde nej til flere havbrug og fortsatte: – Havbrugsproduktionen må ikke ske på bekostning af naturen. Det skal nu undersøges for hvert enkelt havbrug, hvad konsekvenserne er. Nu skal der ryddes op en gang for alle. Det er Miljøstyrelsen i gang med.

Comments

comments

En kommentar til Miljøminister siger nej til flere havbrug, men ansøgninger om 37 nye behandles alligevel

  • Kurt Svennevig Christensen skriver:

    Miljøstyrelsen oplyser i dag at høringen bliver tilgængelig på Høringsportalen den 24.10. Men uden lov 111 og ministerens svar til Folketinget i august: “jeg vil ikke udstede den bekendtgørelse, som skulle have udmøntet lov nr. 680 af 8. juni 2017 om kompenserende marine virkemidler. Ydermere agter jeg at ophæve loven snarest muligt. Reglerne om kompenserende marine virkemidler til havbrug kan derfor ikke anvendes.” kan alle, der ikke ønsker nye havbrug i Kattegat, også tage det helt roligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.