En social kontrakt om billige fødevarer ødelægger naturgrundlaget
Af Niels Poul Dreyer
BAGGRUND Redaktør Jørgen Steen Nielsen fra dagbladet Information har den 14. februar 2024 redegjort for dilemmaet omkring landbrugets modreaktion på en grøn omstilling, som ellers kunne redde mange landmænd fra gældsfælde, faldende priser og ødelagt livsgrundlag.
Det er som om, at landmænd, store som små, kæmper den forkerte kamp. Problemet er, at EU har med CAP politikken oprettet en social kontrakt mellem samfund og fødevareerhvervet, der med mine ord lyder sådan:
“Landbruget har pligt til forsyne forbrugerne i EU med billige fødevarer uanset omkostningerne.”
Men forbrugere, borgere og landmænd betaler indirekte en enorm pris i form af ødelagt naturgrundlag og tabte naturressourcer som fx rent drikkevand, dårlig økonomi på landet, strukturudvikling og affolkning.
Desværre har politikere og mange vælgere kun fokus på omkostninger ved produktionen og intet andet, som om vi havde pligt til at deltage i kapløbet mod bunden i konkurrenceevnens navn. Den gode nyhed ved landbooprøret her i 2024, er at en frihandelsaftale med Sydamerika bliver aflyst.
Desværre er vi låst i modellen, fordi det politiske system frygter, at de Gule Veste atter går på gaden i protest mod højere leveomkostninger. Vi ser, hvor svært økologien har det, når inflationen vender tilbage. Vi bruger kun ca. 10% af vores indkomst på fødevarer, fordi vi har tabt forbindelsen til naturen og livet på landet.
Den onde cirkel:
Grøn omstilling => Højere fødevarepriser => Gule Veste på gaden => Politisk indgreb => Lavere fødevarepriser => Trængte landmænd på gaden => Aflyst Grøn omstilling.
Denne onde cirkel skal brydes, og det er en forudsætning for, at vi kan etablere en ny social kontrakt, hvor der tages hensyn til miljø og natur. Artiklen i Information giver os en analyse af konsekvenserne, hvis vi ikke genforhandler kontrakten med landbruget.
Du kan læse artiklen her eller som opslag på siden nytlandbrug.nu
Jeg mangler nogle kilde-oplysninger om hvem Niels Poul Dreyer er? Mange hilsner Anna Sørensen
Prøv at google ham eller klik ind på hans hjemmeside. Vh Redaktøren
“Landbruget har pligt til forsyne forbrugerne i EU med billige fødevarer uanset omkostningerne.”
Det er en god aftale; men vi bør ikke støtte eksporten af landbrugsvarer, det er ikke skatteydernes opgave at skaffe svinekød til kineserne.
Vil landbruget ikke være med til klimaløsninger bør de ikke kunne få tørkehjælp ol.
Ved en eventuel traktordemonstration, er der partikelfilter på traktorer?
Der er meget i det Niels Poul Dreyer anfører som er rigtigt og som jeg anerkender.
Dog sætter jeg spørgsmålstegn ved påstanden at vælgere kun har fokus på omkostninger ved produktionen og intet andet.
Forholdet at det overfladisk set forekommer som om vælgere/forbrugere kun ser på prisen skyldes at hvad der er medgået og foregået under produktion af fødevare sjældent anføres på emballagen eller en dertil indrettet hjemmeside drevet af fødevaremyndighederne.
Fødevarestyrelsen.dk oplyser at: “”Fødevarer skal som udgangspunkt ikke mærkes med oprindelse.””
I klart sprog, end ikke varens oprindelse skal oplyses. Derefter er oplistet 11 produkter og produktgrupper der skal mærkes ligesom færdigpakkede vare, hvis det kan være vildledende at de ikke er mærkede med oprindelse.
Vildledende er tilsyneladende det operative ord, ikke oplysning!
Når manglende oplysninger bare ikke vildleder, mener vores fødevaremyndigheder og lovgivere, herunder gårdejer og fødevareminister Jacob Jensen at Ingen oplysning da er helt fint:(
Vi kommer aldrig til at kunne læse på pakken med svinekoteletter eller kyllingelår at dyrene har levet hele sit liv indespærret i en betonbygning, er fodret med tilstrækkeligt Roundup sprøjtet GMO-soja der er groet på nedbrændt regnskov og sejlet den halve klode rundt for at levere de billigste proteiner til svine og kylling fabrikation. Ej heller kommer det til at stå på emballagen hvor stor mængde af antibiotika og Roundup rester kødet indeholder, eller hvad følgerne er af at overspise kød æg og mejeriprodukter.
Når de eneste myndigheder der kan sikre sunde fødevare og sund ernæring enøjet fokusere på at undgå vildledning, og ikke på en retvisende ernærings og varedeklaration der oplyser om hjælpestoffer, energiforbrug, dyrevelfærd, næringsværdi og ulemper ved forbrug over en angivet mængde, så har forbrugeren ved køledisken kun et eneste parameter at vælge ud fra, og det er prisen.
Hvis vi andre rammes af problemer på vores arbejdsplads, må vi forsøge at klare os alligevel. F.eks ved at efteruddanne os så vi passer ind i et arbejde hvor der er behov for os. Ergo bliver bondemanden ramt så det ikke går mere så lad os (samfundet) tilbyde relevant uddannelse til en sektor hvor der mangler arbejdskraft.
Det burde være indlysende at vores landbrugere altovervejende dyrkede planter som mennesker kan spise.
Både ud fra et ressource-, et sundheds- og et klimaperspektiv burde vi spise langt mere fra 1.led i fødekæden.
Hvis landbruget dyrkede spiselige planter til mennesker, med den viden der allerede findes, kunne de faktisk lagre kulstof i jorden, forbedre forholdene for de mikroorganismer der er med til at omdanne det organiske stof i jorden og det vil forbedre jordkvaliteten og frigøre næringsstoffer til.
Bønder, der der gør det – uden pesticider og kunstgødning -bidrager direkte til den grønne omstilling og bør både have en ordentlig pris for deres produkter og politisk/økonomisk støtte
Frigøre næringsstoffer til planterne – skulle der have stået ovenfor:-)