”Ulvekobbel”, ”gyllesump” og ”holocaust for heste” er ord som kendetegner NNP-debatten

Rent sprogligt er regeringens rewildingprojekt med de 15 naturnationalparker (NNP) kørt fuldstændig af sporet. Formidlingen af projektet har fremkaldt en uhørt hård tone i den debat, der er fremkaldt af det 888 mio. kr. dyre natureksperiment. Miljøminister Lea Wermelin har måttet lægge ryg til beskyldninger som ”løgner” og ”hykler” , mens alle, der ytrer betænkeligheder ved de store indhegnede naturparker, bliver betegnet over en kam som et ”ulvekobbel” eller ”selvudnævnte apostle” fra ”gyllesumpen”, uanset hvor veldokumenterede indvendinger der fremføres

I Berlingske 29.9. 2021 mener Lea Wermelin, at ”debatten om dansk natur og de kommende naturnationalparker i blandt andet Nordsjælland er hårdere og grovere end nogensinde før”, men hun undlader ikke at bidrage selv. Ministeren taler om kritikerne af NNP’erne som et ”ulvekobbel”, der på de sociale medier er klar til at ”overfalde enhver”, der ikke mener det samme som dem, og fremhæver et enkelt eksempel fra facebook, hvor en person har erklæret, at ”dette er en BORGERKRIG”.

Til avisen udtaler Wermelin videre, at hun vælger at lufte sine bekymringer over tonen i naturdebatten, fordi ”den ifølge hende skader arbejdet med at etablere mere og ny natur i naturnationalparkerne”. Ministeren accepterer, at der skal være plads til debat på de sociale medier, også på hendes egen profil, men ikke uhæmmet. ”Jeg vil ikke være med til, at man bruger øgenavne, tromler andre og sviner dem til”, udtaler hun i Berlingske, og fremhæver bl.a. den aggressive kampagne, der køres mod hende personligt af Amager Fælleds Venner for at forhindre boligbyggeri på Vestamager.

Selv ude om det

Kritikere på begge sider af hegnet medgiver, at tonen er hård i debatten om naturnationalparker. Det skriver major Lars Ehrensvärd Jensen i Jyllands-Posten 11.10. 2021, men han mener, at ”Lea Wermelin ligger, som hun har redt”, selvom ministeren udsættes for facebook-opslag, der inkluderer ord om Wermelin som »… burde sidde på den lukkede«, »borgerkrig« eller »løgner«.

Ehrensvärd undskylder på ingen måde, at folk bruger disse udtryk, men han mener, at især i sagen om naturnationalparkerne og urørt skov ”tramper hun på rigtig mange mennesker. Ét er, at et flertal vinder i en demokratisk proces, men her tromler et mindretal over lokalbefolkninger, som overhøres og latterliggøres af veltalende ”eksperter”, som ”ved bedst”. Den udløste vrede og afmagt får nogle naturbrugere til at svare, som de bedst formår”, skriver debattøren og fortsætter:

”Afmagt og hård tone får man, når man overvejende baserer sig på meningerne fra en lille gruppe forskere og debattører. Disse bruger selv endog meget grove påstande og tilsvininger på netmedier som biodiversitet.dk, Plan Bi eller Verdens skove. Her ser man det, Wermelin klager over: at »ulvekobler« overfalder folk med en anden mening. Dog med modsat fortegn.”

Ehrensvärd hævder videre, at ”i debatten om naturnationalparkerne og urørt skov er ingen andre end en snæver gruppe blevet hørt. Lokale meninger og indflydelse er blevet hældt ned ad brættet; al anden faglighed samme vej. Denne lille højtråbende kerne af forskere og debattører får deres personlige ønsker opfyldt, f.eks. høje hegn med tamdyr, store importerede græssere, rewilding, urørt skov osv. Samtidig placeres flere af dem i naturnationalparkernes specialistgruppe, hvor de kan evaluere deres egne meninger”.

”Det er så groft, det, der foregår. Der bygges en vrede op i disse år, som koger og syder overalt. Det er ufatteligt, at Lea Wermelin lever i den virkelighed, at hun er udsat for en uretfærdigt hård tone. – JP 11.10.2021”

Politisk kamp på sociale medier

Ehrensvärd påstår i sit indlæg, at myndighederne bevidst har negligeret fagfolk med andre meninger end deres egne. Man har hovedsageligt lyttet til forskere, hvis politiske aktiviteter overskygger deres faglighed, og han nævner direkte navne. Han skriver: ”En af dem, Morten D.D. Hansen, gik så vidt i Berlingske 7/10, at han bekræftede den udbredte mistanke om disse ”forskeres” reelle position; han udtalte direkte, at der er tale om en politisk kamp”.

Det er de sociale medier, der udgør kamppladsen for både de lidenskabelige tilhængere af rewilding-projekterne og de vrede modstandere af indhegningerne. Især to bestemte medier i det offentlige rum tænder op under ”borgerkrigen”. Det drejer sig om facebook-siden biodiversitet.dk, der drives fra den selvejende institution Naturhistorisk Museum i Århus og med museets naturvejleder Morten D.D. Hansen som administrator, og facebook-siden rewilding.dk, der har en kommunalt ansat biolog som administrator. På den anden side af debatten er det især facebook-siden “Stop vanrøgt af dyr bag hegn”, der fyrer op under den verbale borgerkrig med grove beskyldninger.

Der er tale om lukkede medier, der fungerer som et ekkokammer for de mest aktive tilhængere af rewilding-konceptet, mens kritikere konsekvent udelukkes. Groft nedladende sprogbrug, ærekrænkende beskyldninger, anonyme tilsvininger og direkte injurierende påstande fyger omkring, uden at de ansvarlige griber ind (se f.eks. dette eksempel).

Aktørerne på de to sider er ofte højtuddannede akademikere, der praktiserer en helt egenartet form for ytringsfrihed. Vi har tidligere omtalt problemerne med biodiversitet.dk-siden her på gylle.dk, men uden at det har medført forbedringer. Tværtimod bakker direktør Bo Skaarup fra Naturhistorisk Museum op bag siden og Morten D.D. Hansen, hvis sprogbrug han bagatelliserer som ”frisk fyr-agtig”.

Faldne krigere

En anden af de mest aktive rewilding-fortalere på biodiversitet-dk-siden er Århus-idehistoriker og amatørfotograf Rune E. Larsen, der ofte fremhæver sig selv som ophavsmand til de omdiskuterede naturnationalparker. Larsen er kendt og frygtet for sine skarpe debatindlæg, fordi han uhørt voldsomt og ofte ganske nedladende irettesætter forskere og foreningsfolk, bl.a. formanden for Friluftsrådet, når disse stiller spørgsmålstegn ved Larsens kompromisløse budskaber.

I 2015 blev Larsen valgt som medlem af Danmarks Naturfredningsforenings hovedbestyrelse, hvor han i stigende grad kom til at dominere foreningens politik vedrørende biodiversitet, nationalparker og naturnationalparker, men uden at imødekomme den voksende modstand blandt foreningens medlemmer, der bl.a. tog afstand fra projektet om en naturnationalpark i nordsjællandske Gribskov.

Flere DN-lokalafdelinger udtrykte efterhånden deres mistro til foreningens rewilding-begejstring, men blev stadig mødt med hård fordømmelse, indtil flertallet i foreningens repræsentantskab i foråret 2021 havde fået nok. Både Larsen og en af hans trofaste støtter, biolog Jonas Geldman, blev stemt ud af hovedbestyrelsen; se artiklen nedenfor.

Breaking News! To facebookkrigere røg ud af hovedbestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening

Opråb fra gyllesumpen

Også to fuldblodsakademikere deltager livligt i debatten i det offentlige rum, og det sker ofte med lidenskabelige indlæg, der blæser på enhver god tone i debatten. De to er gamle studiekammerater og hedder seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og lektor Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet. Begge betragter sig selv som specialister i biodiversitet på et niveau, som kun de færreste andre forskere når op på.

Redaktionen anmodede i oktober 2021 de to forskere om en reaktion på major Lars Ehrensvärd Jensens debatindlæg i Jyllands-Posten, som omtalt ovenfor. Her er, hvad seniorforsker Rasmus Ejrnæs svarede efter få minutters betænkningstid:

”Og dybest nede i gyllebeholderen svinger den selvudnævnte apostel sin tordenkile mod alle de formastelige, som ikke mener at svinebaronerne er roden til alt ondt i kongeriget. Tak for kaffe siger jeg bare”.

Blot 13 minutter senere kom dette svar fra lektor Hans Henrik Bruun:

”…. Og “tordenkilen” består af viderekolporteret fake news, løgn og spin fra alle de sorteste modstandere af naturbeskyttelse, som fx hardcore-skovbruget, BL-dyreholdere og jægere. Hele troldehæren. Men selvfølgelig, når man er i krig, gælder særlige regler. Og sandheden er det første offer”.

Begge biologer er offentligt ansatte, så de burde benytte sig af et sprog, der passer til en offentlig myndighed, når det er i deres arbejdstid, de udsender den slags bandbuller over universiteternes mailsystem. Redaktionen finder det uacceptabelt at modtage den slags uforskammede svar, så vi bad institutlederne for de to forskere om en reaktion.

Professor Ole Hertel, der er institutleder for Rasmus Ejrnæs ved Aarhus Universitet, skriver bl.a. i en svarmail 23.10:

”Jeg er helt enig i, at medarbejdere ved Aarhus Universitet skal holde en ordentlig tone, når de svarer på mails. I denne sag svarer Rasmus Ejrnæs på en mail, du har sendt til ham og en række andre personer, der har deltaget i debatten om naturnationalparker. (…) Men som du også skriver, er alle medarbejdere ved Aarhus Universitet omfattet af reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed, så hvad der foregår på sociale medier, kan, vil og må jeg ikke blande mig i.” (…)

Professor Niels Kroer, der er institutleder for Hans Henrik Bruun, har den samme opfattelse. Han svarede i en mail 18.10:

”Jeg mener naturligvis, at alle parter i en debat skal holde sig til et sobert sprogbrug. I forhold til den konkrete sag noterer jeg mig, at du har sendt en mail til Hans Henrik Bruuns arbejdsmail, hvorfor det er naturligt, at han responderer fra netop denne mailadresse. Jeg noterer mig også, at Hans Henrik reflekterer over Rasmus Ejrnæs’ mail og at han blot refererer til det ordvalg (”tordenkile”), som blev benyttet af Rasmus Ejrnæs. Endelig noterer jeg mig, at du som ansvarlig for gylle.dk og ivrig debattør ikke i denne sag kan karakteriseres som en almindelig borger.”

Offentligt ansatte har ikke ubegrænset ytringsfrihed

De to professorers svar er i åbenlys modstrid med regelsættet for offentligt ansattes ytringsfrihed. Rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed er opsummeret i Justitsministeriets vejledning på følgende måde:

1. Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne.
2. Man må ikke bryde sin tavshedspligt.
3. Man må ikke udtale sig på en freds- eller ærekrænkende måde, f.eks. ved at fremsætte injurier.
4. Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde.

De to udsagn overtræder tre ud af fire af disse hovedregler. Det er kun #2, der ikke overtrædes. Hverken Ejrnæs eller Bruun gør det klart, at de optræder som privatpersoner, selvom de anvender deres arbejdsmails, deres udtalelser er klart injurierende og fremsat i en urimelig grov form og med et indhold af urigtige oplysninger.

Redaktionen har gjort professor Hertel og professor Kroer opmærksomme på deres ukendskab til regelsættet for offentligt ansattes ytringsfrihed og anmodet om en retvisende kommentar til de to personers verbale udfald.

Læs Justitsministeriets vejledning her: offentligt-ansattes-ytringsfrihed-vejledning

Redaktionel opfordring:

Til slut vil vi gerne understrege, at hvis du agter at kommentere denne artikel, så bør du først besinde dig og dernæst huske, at jo mere uenig du er, desto pænere skal du skrive.

Bannerbillede: Facebook-siden Stop vanrøgt af dyr bag hegn er forum for en stor del af den vrede debat. Skærmbillede