Velkommen i Dr. Frankensteins veterinære værksted

Ingen regler sikrer mod sammenblanding af vacciner, selvom dyrlægerne risikerer at skabe nye virus

Tankeløs håndtering af levende vacciner til svin har skabt en helt ny virus, der hærger svineindustrien med døde søer, aborter, for tidlige faringer, mange dødfødte grise, svagtfødte grise og dødeligheder i farestalden på 60-90 procent. Det er et hverdagsbillede, som knap 50 danske svineproducenter må leve med, fordi de i august-september 2019 blev forsynet med virus-inficeret ornesæd af hidtil uset styrke.

Økonomisk er der tale om et kæmpetab på op mod 100 mio. kr. for svineproducenterne og deres ansatte, som slæber massevis af døde grise ud af staldene. Den skyldige er umiddelbart den landmandsejede ornecentral Hatting A/S i Horsens, som i sensommeren 2019 smittede adskillige svinefabrikker med en helt ny og ukendt variant af PRRS-virus.

Interesseorganisationen Danske Svineproducenter har besluttet at slæbe Hatting A/S i retten, fordi virksomheden nægter at udbetale erstatning til de virusramte svineproducenter, men Hatting A/S melder hus forbi. Alligevel har ornecentralen mangedoblet sin investering i sikkerhed mod virussmitte, og Fødevarestyrelsen har på ubestemt tid forbudt dyrlæger og svineproducenter at sammenblande de to levende vacciner.

I virkeligheden er det fødevaremyndighederne, der burde stilles for retten. Det er dem, der har tilladt – eller forsømt at regulere – dyrlægers og svineproducenternes letsindige omgang med de levende vacciner, der kan skabe nye kraftige sygdomsvirus. Det er sket, til trods for at det er velkendt, at sammenblanding af to svinevacciner tidligere har resulteret i en helt ny virusvariant.

Sådan skabte svinedyrlæger en ny virus

I august 2019 blev 44 svinefabrikker ramt af en hidtil ukendt variant af PRRS-virus efter at have brugt ornesæd fra Hatting A/S i Horsens. Ornesæden viste sig at stamme fra en inficeret afdeling med den ukendte variant, men virus var kommet gennem luften fra en svinefabrik 6 kilometer væk, hvor dyrlæger havde blandet forskellige vacciner.

Landbrug & Fødevarers såkaldte videncenter SEGES har efterfølgende undersøgt og beskrevet den alvorlige hændelse i et notat, der er dateret 13. februar 2020. I notatet hedder det bl.a.:

”Den tidligste blodprøve, hvor der kunne identificeres PRRS1-virus fra ornestationen, var fra 10. juli 2019. Ornestationen blev dog først erklæret smittet med PRRS1 26. juli, da overvågningen foregik ved undersøgelse af antistoffer. De to orner, der var positive for virus 10. juli, havde på daværende tidspunkt ikke dannet antistoffer. Ornestationen er derfor sandsynligvis smittet i perioden 3. juli til 9. juli.

Der er ikke påvist brud på smittebeskyttelsen på ornestationen, og det er ligeledes ikke fundet sandsynligt, at smitten har fundet sted fra en Daka-lastbil eller i forbindelse med transport af smågrise på den nærliggende motorvej. Selvom nabobesætningen ligger ca. 6 km sydvest fra ornestationen, er det sandsynligt, at ornestationen blev smittet via luften. PRRS har tidligere vist sig at smitte via luften og at være isoleret helt op til 9,1 km væk fra en PRRS-positiv besætning.

Ornestationen blev smittet midt på sommeren, men lige præcis i den første uge af juli 2019 var der dårligt vejr omkring Horsens. Perioden var kendetegnet ved temperaturer på 10-15 grader, luftfugtighed på 60-100 %, middel vindhastighed på 2-8 m/s samt vindstød på op til 18 m/s og overvejende vestenvind – altså i retningen af ornestationen. Derfor er det ikke usandsynligt, at PRRS1-smitten er sket over de ca. 6 km. Om den nye variant af PRRS1 er smittet direkte til ornestationen eller via en anden besætning, vides ikke.”

Landmænd sagsøger landmænd

Med dette notat i hånden har landsforeningen Danske Svineproducenter forsøgt at få en aftale om erstatning i stand med Hatting A/S, men forgæves.

”Landsforeningen hjælper knap halvdelen af de ramte besætninger med at få overblik over tabene. Vi har desuden rettet henvendelse til Hatting A/S vedrørende tabene. Vi må desværre konstatere, at tabene er betydelige og skræmmende høje. Tabene er i omegnen af 4.000-5.000 kroner pr. so”, skrev direktør Per Bardrum i januar 2020, hvor man førte forhandlinger med Hatting A/S om erstatning til de berørte virksomheder.

Det lykkedes imidlertid ikke, så nu har landsforeningen udtaget stævning mod Hatting A/S, men i virkeligheden kræver landsforeningen erstatning af sig selv så at sige.

“Vi har hos Danske Svineproducenter 22 medlemmer, som vi har taget hånd om ud af de godt 40 smittede besætninger. Tabene løber efter vores vurdering op i en størrelsesorden på plus/minus 100 millioner kroner. Ingen kan endnu vide, hvor meget det præcist drejer sig om,” udtalte Per Bardrum, direktør i Danske Svineproducenter til Horsens Folkeblad.

Hatting A/S Hatting A/S er et aktieselskab, der er ejet af Danish Agro og Vestjyllands Andel via det fælles datterselskab Vilomix Holding A/S. Det vil sige, at selskabet er ejet af danske landmænd, da både Danish Agro og Vestjyllands Andel er landmandsejede. Selskabet er Europas største producent af ornesæd og leverer desuden avlsmateriale til over 75 % af alle grise født i Danmark. Hatting har omkring 280 ansatte, og virksomheden omsætter for ca. 47,3 millioner euro årligt (350 mio. kr.). Sæd til svin tegner sig for ca. 2/3 af salget og salget af andre produkter 1/3.

Hus forbi

Imidlertid afviser Hatting A/S, at selskabet har overtrådt nogen form for regler.

“Den måde, vi gjorde det på, var aftalt i branchen. Det var ikke noget, som Hatting fandt på. Det var SEGES Svineproduktion, som havde opstillet reglerne sammen med os,” sagde direktør Per Nyby Pedersen til Horsens Folkeblad 13. februar 2020.

Alligevel har Hatting A/S foretaget en betydelig opstramning af sikkerhedsforanstaltningerne omkring produktionen af ornesæd. Det kunne antyde, at det alligevel har været noget at komme efter rent sikkerhedsmæssigt.

”Alene vores overvågningsomkostninger er steget fra 500.000 kroner til fem millioner kroner. Og det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke ville bruge pengene dengang. Det var simpelthen den viden, vi havde på det tidspunkt. Smitten er kommet ind gennem luften fra en afstand på fem kilometer. Det er vi helt sikre på, så derfor har vi givet sikkerheden fuld skrue, for selvfølgelig er det fuldstændig uacceptabelt, at der er besætninger, der bliver smittet gennem vores produkter,” fortæller direktøren til avisen.

– Vi tager prøver af flere dyr end tidligere. Desuden skal vi have sat filtersystemer på alle vores 10 ejendomme – det er vi godt i gang med. Vi overvåger selvfølgelig hele tiden, at vores besætning ikke er smittet. Men i det her tilfælde må vi erkende, at der egentlig gik et godt stykke tid, inden vi opdagede, at smitten var i vores besætning – fordi dyrene ikke blev syge. De var fuldstændig normale, fortæller Per Nyby Pedersen.

Ingen regulering af dyrlægers omgang med vacciner

Redaktionen har anmodet både Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen om en kopi af reglerne for dyrlægers ordinering af levende vacciner til svinefabrikker. Et sådan regelsæt findes imidlertid ikke.

Hos Lægemiddelstyrelsen svarer dyrlæge Claus Enøe:

”Der findes ikke en lov eller bekendtgørelse, der regulerer anvendelsen af veterinære vacciner, dvs. hvor mange man må bruge samtidigt, i samme besætning eller samme dyr. Fødevarestyrelsen kan regulere hvilke vacciner der må bruges i Danmark på et givet tidspunkt. For eksempel er det ikke tilladt at vaccinere mod mund- og klovesyge, hvis der ikke er et udbrud, da det gør overvågning af sygdommen meget svær. (…) Enhver utilsigtet hændelse, der måtte opstå i forbindelse med brug af et lægemiddel eller en vaccine, skal indberettes til den ansvarlige myndighed. Når Lægemiddelstyrelsen får underretning om, at der er opstået en utilsigtet hændelse – i dette tilfælde en rekombination af to levende vaccinevirus, så vurderer Lægemiddelstyrelsen hvor alvorlig hændelsen er. Fødevarestyrelsen er ansvarlig myndighed for regulering af dyrlægers anvendelse af medicin og derfor er vurderingen af om der skal iværksættes foranstaltninger til at begrænse yderligere utilsigtede hændelser i Danmark et samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen.”

Det er altså Fødevarestyrelsen, der bestemmer, hvad der skal ske, når dyrlæger skaber uheld med deres vacciner. Dyrlæge Signe Balslev, der er specialkonsulent i dyresundhed hos Fødevarestyrelsen, skriver i en mail til redaktionen:

”Den 5. november 2019 udsendte Fødevarestyrelsen nedenstående Nyhedsbrev til dyrlæger og landmænd med svineproduktion:

”Fødevarestyrelsen suspenderer med virkning fra dags dato anvendelsen af Suvaxyn PRRS MLV vaccine mod PRRS (Porcint Reproduktions og Respirationssyndrom). Som følge af suspensionen må dyrlæger ikke ordinere og landmænd ikke anvende Suvaxyn PRRS MLV vaccine.

Suspensionen sker ud fra et forsigtighedsprincip. Årsagen til suspensionen er fund af et nyt, rekombinant PRRS-virus, som vurderes opstået ved en krydsning mellem vira fra to PRRS vacciner – Suvaxyn PRRS MLV og Unistrain PRRS. Problemet er opstået i en besætning, hvor begge vacciner er anvendt. Rekombinantvirusset er konstateret i besætninger, hvor der samtidig er konstateret kliniske symptomer svarende til dem, man ser i besætninger, der er smittet med andre typer af PRRS-virus. Suspensionen sker bl.a. for at undgå, at der fremover opstår nye virusvarianter.

Da Suvaxyn PRRS MLV vaccine er markedsført senere end Unistrain PPRS vaccine, er det valgt at suspendere anvendelsen af Suvaxyn PRRS MVL vaccine. Suspensionen sker i henhold til artikel 45, stk. 4, i EU forordning 726/2004[1] 

Suspensionen gælder indtil Fødevarestyrelsen meddeler andet.”

Smitter næppe mennesker

Som et tredje spørgsmål har redaktionen spurgt forfatterne til SEGES-notatet om den nye virus, om der vil være risiko for fremkomst af ondartede virus ved sådanne tilfældige rekombinationer, og om sådanne virus ville kunne have virulente egenskaber overfor mennesker. Vi fik dette beroligende svar fra professor Lars Erik Larsen, fra Department of Veterinary and Animal Sciences, University of Copenhagen:

”Vedr. 3 så er der lidt modsatrettede rapporter fra udlandet om en reassortant kan være mere virulent overfor grise end de to modervirus… Vi kender ikke mekanismen bag, at nogle PRRS virus er mere virulente end andre, så det er svært definitivt at svare på, men som så meget andet kan det ikke udelukkes. Vedr. sidste del af spørgsmålet så er PRRS-virus aldrig sat i forbindelse med en eneste human infektion, så jeg vurderer, at det er ekstremt usandsynligt, at der ved rekombination kan dannes et virus, der kan smitte til mennesker– det vil være at spænde buen alt for meget at sammenligne det med nogle coronavirus vedr. dette forhold.”

FAKTA

Hvad er porcint reproduktions- og åndedræts syndrom (PRRS)?

Porcint reproduktions- og åndedræts syndrom (PRRS), også kaldet blåøresygdom, er en udbredt sygdom, der påvirker tamsvin. Symptomerne inkluderer reproduktionssvigt, lungebetændelse og øget modtagelighed for sekundær bakterieinfektion. Det er forårsaget af en virus klassificeret som et medlem af slægten Arterivirus.

Luftvejssymptomerne kan optræde i alle aldersgrupper, men beskrives især blandt ung- og slagtesvin. Andre infektioner – så som almindelig og ondartet lungesyge – bliver særdeles svære eller umulige at kontrollere. Også andre infektioner, fx hjernehindebetændelse (streptokokinfektion) – og ledbetændelse forårsaget af streptococcus suis, diarré samt sodeksem (impetigo), kan forværres efter PRRS infektion blandt ungdyrene. Med andre ord alle tilstedeværende infektioner kan give anledning til problemer efter en PRRS infektion.

PRRS-virus angriber luftvejene, hvor især nogle celler i lungerne angribes (lungemakro-fager). Immunsystemets naturlige balance ødelægges i en periode, hvorved andre sygdomme kan blomstre op. Efterhånden udvikles immunitet mod PRRS, og det smittede dyr bekæmper PRRS virusinfektionen. Dyr der har renset sig for PRRS infektion ser ud til at have langvarig, men ikke livslang immunitet mod gensmitte med samme PRRS subtype.

PRRS blev først anerkendt i USA i 1987, og den forårsagende virus blev identificeret i Holland i 1991.

Det ser ud til, at transmission af PRRS-virus i praksis ofte skyldes transport af inficerede dyr. Svin, der er født af inficerede søer, udviser muligvis ikke sygdomstegn, men kan stadig være virusspredere.

Virussen findes dog også i fæces, urin og sæd og kan spredes med køretøjer eller forsyninger, og endda er insekter blevet påvist som en potentiel kilde til spredning. Der er også mulighed for spredning med vinden. Der er bevis for, at sygdommen også kan sprede sig gennem kunstig befrugtning, når sæd er forurenet med virussen.

Der er ingen kendte tilfælde af menneskelige infektioner med PRRS-virus.

Kilder: SEGES; Verdensorganisationen for dyresundhed (OIO).