Zenia Stampe: Måske er tiden kommet til, at vi skal have kvoter for svin

Mens resten af det danske samfund har blikket stift rettet mod at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, så skubber dansk landbrug os tættere og tættere på afgrundens rand. Det skriver MF Zenia Stampe (Rad.)

De fleste har hørt om, hvordan afskovningen af Amazonas udgør en kæmpe trussel mod klodens klima og verdens biodiversitet. De fleste ved måske også, at regnskoven fældes og brændes for at give plads til bl.a. sojaproduktion. Nogen har måske også hørt om den argentinske sojaproduktion, der gør lokalbefolkningen syg, fordi der anvendes giftige pesticider i alt for store doser.

Men det er nok de færreste, der ved, hvilken rolle dansk landbrug – og navnlig dansk svineproduktion – spiller i den forbindelse. Danske landmænd importerer hvert år omkring 1,6 millioner tons soja fra Sydamerika. Det optager et landområde på størrelse med Sjælland og Falster.

Sojaen bruges primært til at fodre danske svin, for selvom vi allerede bruger 80 procent af vores egen danske landbrugsjord til dyrefoder, så rækker det ikke til at mætte 30 millioner svin. Ud af den enorme mængde sydamerikansk importeret soja er det kun 20 procent, der er bæredygtig og certificeret afskovningsfri. Det er en skandale – og det er at holde os alle for nar.

For mens resten af det danske samfund har blikket stift rettet mod at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, så skubber dansk landbrug os tættere og tættere på afgrundens rand. Og landbruget har ingen legitime undskyldninger.

I Sverige, Belgien og Holland har landbruget for længst udskiftet den uansvarlige soja med certificeret eller økologisk soja. Men da Thorning-regeringen tilbage i 2014 forsøgte at få dansk landbrug til at gå samme vej, spiste Landbrug & Fødevarer den af med seks ubrugelige ’indkøbskriterier’. Det er kriterier, som sojaleverandørerne skal skrive under på, men som der ikke føres nogen kontrol med. De er derfor ikke det papir værd, som de er skrevet på. Det er et stort svindelnummer.

Heldigvis var der allerede dengang dele af branchen, der godt kunne se, at det ikke var holdbart. Arla overgik således allerede i 2015 til 100 procent bæredygtig soja, og for et par måneder siden hoppede Coop med på vognen med en melding om, at de i fremtiden kun vil bruge bæredygtig soja til deres egne mærker. Det er godt! Det fortjener ros og anerkendelse.

Men på den anden side af hegnet står de helt store spillere som Landbrug & Fødevarer og Danish Crown. De stritter stadig imod. Og de fremskridt, de tager, er så minimale, at man mest af alt mistænker dem for at have gang i endnu en omgang greenwashing.

Senest har Danish Crown meldt sig ind i Dansk Alliance for Ansvarlig Soja. Det lyder godt, men det eneste, de indtil videre har forpligtet sig til, er at levere en handlingsplan 31. marts – og så indkøbe bæredygtig soja svarende til den mængde svinekød, der sælges på det danske marked.

Med en eksportandel på omkring 90 procent er det imidlertid en meget lille del af deres sojaimport, som de nu vil gøre ansvarlig. Det er at holde os alle for nar.

Danish Crown havde et overskud på 2,5 milliarder kroner sidste regnskabsår. Det vil kun koste 1 øre per kilo svinekød at omstille til bæredygtig soja. Der er ingen undskyldninger tilbage.

Jeg har derfor spurgt vores fødevareminister, Mogens Jensen (S), om han vil indkalde parterne og presse på for en frivillig aftale. Han har svaret, at han vil følge arbejdet i Alliancen for Ansvarlig Soja og afvente handlingsplanerne i marts.

Vores tålmodighed er for længst sluppet op, så lad mig gøre det tindrende klart: Hvis ikke Danish Crown og resten af de danske svineproducenter præsenterer en handlingsplan, der anviser en hurtig og forpligtende vej til 100 procent ansvarlig soja, så vil vi tage andre midler i brug.

Vi kan desværre ikke indføre et egentligt importforbud på grund af internationale handelsregler. Det har vi undersøgt. Men vi kan gøre så meget andet. Og det mest oplagte er selvfølgelig at se på antallet af svin. Den borgerlige regering lempede adgangen til at udvide svinebesætninger. Vi kan gå den modsatte vej og indføre stramninger. For vi skal selvfølgelig ikke have flere svin i Danmark, end vi kan fodre på en ansvarlig og bæredygtig måde.

Ligesom vi heller ikke skal have flere svin, end vores danske natur og miljø kan holde til. Vi har kvoter for fisk. Måske er tiden kommet til, at vi også skal have kvoter for svin.

Denne tekst har tidligere været bragt som debatindlæg i Politiken den 12. februar 2020. Vi gengiver den her med tilladelse fra MF Zenia Stampe.