Programmet Klog på Sprog på DR P1 og Dansk Sprognævn har kåret fedtemøg som årets ord 2024. Her kan du læse mere om, hvad fedtemøg egentlig er. Statens Naturhistoriske Museum har udsendt en pressemeddelelse 28. december 2024, der forklarer ordet
– Fedtemøg er et udtryk for en ubalance i naturen, som rigtigt mange danskere oplever hver sommer, og et tykt lag fedtemøg er ikke rart at vade igennem, ligesom en tyk, slimet masse af døde og rådnende alger, som ikke er behageligt, hvis man vil bade. Det skæmmer kysten og vores badeoplevelse, og det kan lugte ubehageligt hvis der udvikles svovlbakterier, som udskiller ildelugtende svovlbrinte, siger professor Nina Lundholm, som forsker i alger på Statens Naturhistorisk Museum.
Fedtemøg er en samling af brunalger, hovedsageligt arter af vatalge samt almindelig dunalge, der flyder løst ved kysten i bugter og vige. Algerne findes overalt og hele året rundt i de indre danske farvande og vokser i starten fastsiddende på et underlag fx sten eller muslinger. Når de har nået en vis størrelse, kan de rive sig løs, og vokser derefter videre flydende rundt i vandet.
Problemet i de danske farvande er blevet stort, fordi vi har tilført vores kystnære farvande for meget næring. Det fremmer væksten af algerne, der bliver flere og større. Når fedtemøget nedbrydes, forbruges ilt så vandet bliver iltfattigt eller iltfrit, hvilket er problematisk for krebsdyr, orme og andre smådyr. Desuden kan fedtemøg skygge for andre alger og vandplanter, så området bliver fattigt både på andre alger, planter og dyr.
– Så kåringen af årets ord kan skyldes, at vi er blevet mere bevidste om, hvad der sker i vores farvande, siger professor Nina Lundholm.
Hør programmet Klog på Sprog om fedtemøg
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Fedtemøj har for lystfiskere altid været irriterende. At afviklingen af vor natur og miljø er accelereret under diverse regeringer samt Axelborg hvis mål åbenbart er total ødelæggelse af den smule natur der er tilbage.
Venstre har i mange år arbejdet intenst på at nebryde vandløb fjorde og nu enelig havet ved at holde landbruget fri for ansvar og restriktioner. Nu er det næsten lykkedes. To år efter valgsejren udtalte Anders Fogh Rasmussen de ord, som de fleste aktører på miljøområdet vil huske ham for:
“Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Den eneste, der har fået det ringere, er nok Svend Auken,” sagde Fogh på Venstres landsmøde i 2003.