En aktuel europæisk undersøgelse blandt 114 fagfolk fra 25 lande peger på bekymringer over den stigende kompleksitet i EU’s miljørisikovurderinger af pesticider og over, hvor godt vurderingerne afspejler miljøeffekten i praksis. Eller sagt med mere almindelige ord: Kan man have ubetinget tillid til eksperternes påstande om uskadelige sprøjtegifte?
EU har et omfattende system til at vurdere pesticiders mulige påvirkning af miljøet, før de kan godkendes til brug. Men fører stadig mere detaljerede og komplekse risikovurderinger nødvendigvis til bedre miljøbeskyttelse? De 114 fagfolk efterlyser et stærkere samarbejde og mere målrettede metoder, der kan forbedre både miljøbeskyttelsen og effektiviteten i myndighedernes arbejde.
Den nye undersøgelse med deltagelse af flere europæiske myndigheder og forskere fra Aarhus Universitet, offentliggjort i tidsskriftet Environmental Sciences Europe, peger på, at svaret ikke er så enkelt.
Det skriver Jonathan Torp Henschel, der er kommunikationsrådgiver ved Aarhus Universitet, i en nyhedsartikel 21. oktober 2026.
Forskerne har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 114 fagfolk fra 31 organisationer i 25 europæiske lande og efterfølgende afholdt en række workshops. Svarene tegner et billede af et veletableret system, der i stigende grad er præget af komplicerede procedurer, et voksende arbejdspres og udfordringer med at vurdere pesticiders påvirkning under virkelige miljøforhold.
Resultaterne afspejler de adspurgte fagfolks erfaringer og bekymringer. Undersøgelsen er ikke en direkte vurdering af, om de nuværende risikovurderinger yder tilstrækkelig beskyttelse af miljøet.
Høje faglige ambitioner – men mindre tillid til resultaterne
Et af undersøgelsens centrale resultater er forskellen mellem den store betydning, fagfolkene tillægger kvaliteten af deres eget arbejde, og deres tillid til de samlede resultater af reguleringssystemet.
Mens de adspurgte tillagde faglig kvalitet meget stor betydning, var deres tillid til, at de nuværende vurderinger i tilstrækkelig grad kan forudsige miljøpåvirkninger, mere moderat. På en skala fra 1 til 5 lå den gennemsnitlige vurdering på 3,1 blandt de adspurgte.
Deltagerne pegede blandt andet på begrænsninger i vurderingen af de samlede effekter af flere pesticider, langsigtede miljøpåvirkninger og forholdene i det omgivende landskab.
“De fagfolk, der arbejder med myndighedernes risikovurderinger, kommer sjældent til orde i den offentlige debat, selv om det er dem, der sidder med vurderingerne til daglig. Det, der især springer i øjnene, er deres store vægt på faglig kvalitet, samtidig med at de anerkender, at de nuværende vurderingsmetoder har begrænsninger, når det gælder om at afspejle miljøforholdene i praksis”, siger James H. Williams, specialkonsulent ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og delt førsteforfatter på studiet.
Mere kompleksitet er ikke nødvendigvis løsningen
Undersøgelsen afdækker også stigende udfordringer i det daglige myndighedsarbejde. Stadig mere omfattende vejledninger og dokumentationskrav har styrket vurderingsprocedurerne, men samtidig gjort dem mere ressourcekrævende.
De adspurgte peger på oplysninger, der er spredt på tværs af forskellige systemer, gentagne vurderinger af den samme dokumentation og komplekse metoder, som ikke nødvendigvis fører til andre konklusioner.
Forskerne anbefaler derfor tydeligere mål for miljøbeskyttelsen, bedre deling og genanvendelse af data samt et tættere samarbejde mellem myndigheder og andre reguleringsorganisationer på tværs af EU’s medlemslande.
”Løsningen er ikke blot at gøre vurderingerne mindre detaljerede. Det handler om at målrette den videnskabelige indsats mod de spørgsmål, der er afgørende for miljøbeskyttelsen. Et stærkere samarbejde og en mere systematisk anvendelse af den viden, vi allerede har, vil kunne forbedre både kvaliteten og effektiviteten af vurderingerne,” siger Johan Axelman, specialkonsulent ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Afstanden mellem virkeligheden og de faglige advarsler og hensynet til miljø og mennesker kan være ganske betydelig, når miljøkontrollen rykker ud:
Relevant for aktuelle politiske drøftelser i EU
Resultaterne kommer, mens EU forhandler om ændringer i pesticidreguleringen, blandt andet som led i Europa-Kommissionens forslag om forenkling af reglerne for fødevare- og fodersikkerhed (Food and Feed Safety Simplification Omnibus).
Med udgangspunkt i erfaringerne fra de fagfolk, der til daglig arbejder med risikovurderingerne, peger forskerne på, hvordan arbejdet kan gøres mere effektivt uden at gå på kompromis med den videnskabelige kvalitet eller hensynet til miljøet.
Undersøgelsen er gennemført under det europæiske partnerskab for vurdering af risici ved kemikalier (PARC) i samarbejde med Horizon Europe-projekterne PollinERA og SYBERAC.
Publikation: Practitioners’ perspectives on EU environmental risk assessment for plant protection products. Tidsskrift: Environmental Sciences Europe
Udgivet: 13. oktober 2026
Forfattere: James Henty Williams, Yann Devos, Annette Aldrich, Kristina Christensen, Sabine Duquesne, Vanessa Mazerolles, Natasha Mølgaard og Johan Axelman.
Læs studiet: https://doi.org/10.1186/s12302-026-01538-x
Bannerbillede: Over hele Europa protesterer stadig flere folk – og landmænd – mod forureningen med kemiske sprøjtegifte. Foto: Tysk demo.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
