Agerhønen trives bedst på usprøjtet føde

Får opdrættede agerhønekyllinger pesticidbehandlet korn, går det ud over deres immunforsvar. Antallet af røde blodlegemer falder, mens antallet af tarmparasitter stiger, og konventionelle agerhøner lægger mindre æg med tyndere skaller. Samtidig opbygger de også mere kropsfedt og bliver tungere end de “økologiske”, når de skal på vingerne

Velkendt og veldokumenteret er det, at en række lidelser og alvorlige sygdomme for mennesker som blodkræft hos børn og Parkinsons Sygdom hos voksne kan forbindes med de sprøjtegifte, agrovirksomhederne har gjort sig afhængige af verden over.
Men hvad med de vilde dyr og fugle og andre organismer, der udsættes for den samme cocktail af sprøjtegifte, som den, der forurener mennesker i landbrugsområderne?

Da franske forskere satte gang i et eksperiment i 2017 var det netop dette miljømæssigt spørgsmål, de ønskede at undersøge. Til den franske avis Le Monde 12. november 2024 forklarede Jérôme Moreau, biolog og økolog fra University of La Rochelle:

”Vi ønskede at finde ud af, hvordan forurening af miljøet med lave doser af pesticidblandinger – dem, der findes overalt i landbrugsområder – kan påvirke overlevelsen af landbrugets jordlevende fugle som agerhønen. Det var vanskeligt at finde en eksperimentel protokol, der efterlignede disse livsbetingelser, så man kunne sammenligne med en situation, hvor dyrene har ringe eller ingen eksponering, så vi valgte at ændre fuglenes foder.”

I flere måneder opdrættede forskerne to grupper af agerhøns. Den første gruppe blev fodret med usprøjtet (økologisk dyrket) hvede og majs, mens den anden gruppe fik samme foder fra konventionelt landbrug. Målet var at observere virkningen af spor af syntetiske pesticider i fuglenes foder.

Immunsystemet kommer ud af balance
Efter blot et par ugers eksperimenter opførte immunsystemet sig som ude af balance hos de “konventionelle agerhøns” sammenlignet med de “økologiske agerhøns”: Antallet af deres røde blodlegemer faldt, mens antallet af tarmparasitter steg. Senere viste det sig også, at konventionelle hunner lagde mindre æg med tyndere skaller. De opbyggede også mere kropsfedt og blev tungere end de “økologiske”. Hvad angår hannerne, blev deres fjerdragt mindre farverig.

Ifølge forskerne kan disse kønsbundne effekter være forbundet med nogle pesticiders hormonforstyrrende egenskaber. Disse resultater blev offentliggjort i Environmental Pollution i 2021.

Senere eksperimenter, der blev offentliggjort i 2023, viste endda, at fodring af agerhøns med konventionelt foder, behandlet med pesticidet clopyralid, der anvendes som ukrudtsmiddel i dansk landbrug, reducerede deres evne til at flyve og svækkede deres årvågenhed. Opflyvningszonen for de økologiske agerhøns – med andre ord, afstanden hvor en agerhøne vil flygte, hvis en ubuden gæst nærmer sig – var omkring halvdelen af de konventionelt fodrede.

Økologiske agerhøns var klart mere årvågne end de konventionelle. Dette kunne indikere sandsynlige konsekvenser for fuglenes centralnervesystem.

Tidligere undersøgelser med samme resultater
Disse resultater var i overensstemmelse med andre, meget ældre dyreforsøg.

Allerede i 1920’erne undersøgte videnskabsmænd, om syntetisk gødning kunne påvirke afgrødekvaliteten – og dermed dem, der spiser afgrøderne – sammenlignet med naturlig gødning. Mellem 1926 og 1987 blev et dusin undersøgelser af rotter, kaniner, høns og kvæg offentliggjort, hvoraf de fleste viste negative virkninger på reproduktion, overlevelse, kuldstørrelse osv.

I 1965 observerede to tyske forskere, at sæd fra tyre fodret med hø dyrket uden syntetisk gødning havde bedre bevægelsesevne. Hvad kan årsagerne være? En af de forklaringer, der nu tilbydes, er tilstedeværelsen af tungmetaller som cadmium i kemisk fosfatgødning.
Mellem 1975 og 1992 – under de officielle krav til økologisk landbrug (anerkendt i Frankrig i 1981) – bemærkede Velimirov og hans medforfattere, at fire separate undersøgelser blev udført for at vurdere virkningerne af at spise økologisk mad på gnavernes reproduktion. Alle viste en positiv effekt.

I 1989, mere end 30 år før Moreau og hans medforfattere gjorde den samme observation om agerhøns, viste Karin Plochberger (Ludwig-Boltzmann Institut for Økologisk Landbrug), at økologisk fodrede høns lagde større æg end dem, der bliver fodret konventionelt.

Bannerbillede: Agerhønsene kryber sammen. Privatfoto