Amerikansk Atrazin-retssag rejser nye sundhedsproblemer

En californisk bruger hævder, at  langvarig eksponering for ukrudtsmidlet Atrazin førte til kræftdiagnose

En retssag anlagt i Californien henleder opmærksomheden på sikkerheden ved atrazin, som er et af de mest anvendte og omdiskuterede ukrudtsmidler i amerikansk landbrug. Det skriver nyhedssiden dairybusiness.com 13. oktober 2016.

Søgsmålet blev anlagt af advokatfirmaet Wisner Baum på vegne af Apostolos Panayiotou, en californisk statsborger, der hævder, at årtiers håndtering af atrazinbaserede ukrutdsmidler har medført hans diagnose med kræftformen non-Hodgkins lymfom.

I søgsmålet er Syngenta AG og Syngenta Crop Protection LLC de sagsøgte.

Ifølge stævningen brugte Panayiotou næsten 30 år på at blande, fylde, sprøjte og anvende atrazinprodukter i Los Angeles County. Han hævder, at produkterne udsatte ham for kræftrelaterede risici, og at der ikke blev givet tilstrækkelige advarsler gennem reklamer, træningsprogrammer, salgsmaterialer eller anden kommunikation.

Søgsmålet følger  i den øgede diskussion om atrazin, efter at Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) i 2025 klassificerede herbicidet som “sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker”. Agenturet henviste til resultater fra dyreforsøg, videnskabelig forskning og fund, der viste en mulig sammenhæng mellem atrazineksponering og non-Hodgkins lymfom.

Atrazin er et herbicid, der almindeligvis bruges til at bekæmpe græsser og bredbladet ukrudt. Ifølge det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA) bruges det i vid udstrækning på vigtige afgrøder, herunder markmajs, sukkermajs, sorghum og sukkerrør.

Retssagen fokuserer på direkte erhvervsmæssig eksponering snarere end miljømæssig eksponering gennem vand eller jord. Klagen anfører, at arbejdstagere kan blive eksponeret under håndtering af herbicider via hudkontakt, indånding eller utilsigtet indtagelse under rutinemæssigt landbrugsarbejde.

“Hr. Panayiotou håndterede disse produkter år efter år, præcis som de var beregnet til at blive brugt, og han udviklede kræft. Syngenta vidste eller burde have vidst om de risici, som brugerne stod over for, men de undlod at advare dem,” sagde Pedram Esfandiary, partner hos Wisner Baum og en af ​​de advokater, der repræsenterer Panayiotou.

Panayiotou hævder, at langvarig eksponering for atrazinbaserede produkter bidrog til hans sygdom, hvilket resulterede i lægeudgifter, tabt indkomst, fysisk smerte og følelsesmæssig lidelse. Søgsmålet kræver erstatning for disse skader.

Advokater, der repræsenterer Panayiotou, hævder, at Syngenta kendte til eller burde have kendt til videnskabelige undersøgelser, der forbinder atrazin-eksponering med non-Hodgkins lymfom. Søgsmålet hævder endvidere, at virksomheden ikke undersøgte risiciene tilstrækkeligt og fortsatte med at markedsføre produkter uden at give tilstrækkelige advarsler.

Panayiotous påstand om manglende advarsel fokuserer på oplysninger, der gives uden for EPA-godkendte produktetiketter. Sagen undersøger reklamematerialer, produktforvaltningsprogrammer, salgskommunikation, teknisk vejledning og træningsindsatser for applikatorer.

Retssagen omfatter påstande om designfejl, manglende advarsel og uagtsomhed i henhold til californisk lov. Den hævder også, at alternative produktformuleringer, ingredienser, emballagemetoder eller påføringssystemer kunne have reduceret potentielle risici for brugerne.

“Folk fortjener at vide, om de produkter, de bruger i deres arbejde, kan bringe deres helbred i fare,” sagde Timothy A. Loranger, seniorpartner hos Wisner Baum, der også repræsenterer Panayiotou. “Syngenta havde de oplysninger, som disse arbejdere havde brug for for at beskytte sig selv, og de undlod at dele dem. Hr. Panayiotou og andre fortjente bedre.”

Derudover påstår klagen, at der er gjort forsøg på at påvirke videnskabelige diskussioner omkring atrazin. Disse påstande forventes at blive gransket grundigt, efterhånden som retssagen skrider frem.

Selvom atrazin er forbudt i EU (og Danmark) markedsføres der stadig kræftmistænkte sprøjtegifte som f.eks. Fenix i dansk landbrug. Kilde: Middeldatabasen

Den danske vinkel

Hvem er Syngenta

Kemiproducenten Syngenta er grundlagt i Schweiz, men blev ligesom producenten Adama opkøbt i 2017 af statsejede China National Chemical Corporation (ChemChina), der fortsat producerer og falbyder en stribe neonikotinoider, bl.a. thiamethoxam, til anvendelse i lande uden for EU.

Atrazin i Danmark

Danske landmænd og skovejere er ingen englebørn, når det gælder et af de mest brugte ukrudtsmidler til at kontrollere uønskede planter i majsmarker, nåletræsplantager og på udyrkede arealer. Atrazin har haft udstrakt anvendelse i Danmark med syv produkter, hvor salget nåede op på 42.594 kg aktivstof i 1993. Fra 1995 blev kemikaliet forbudt i alle EF-lande ved Kommissionens beslutning 2004/248/EF.

I Danmark blev atrazin i løbet af 1990’erne fundet i grundvand i en række undersøgelser. I marts 1994 gav fundet af større mængder i to drikkevandsboringer ved Ejstrupholm i Midtjylland anledning til stor debat. Stoffet stammede fra et jernbaneareal 350 meter fra vandværkets boringer, som i perioden 1972-86 var blevet behandlet med atrazin. Sagen vakte opsigt, fordi forekomsten blev kædet sammen med en rapporteret overhyppighed af dødfødsler og rygmarvsbrok hos spædbørn i Ejstrupholm i midten af 1980’erne.

En anden forekomst af det forbudte atrazin vækker opmærksomhed. Seks forskere afleverede i marts 2024 rapporten ”Pesticider og biocider i den danske pindsvinebestand” til Miljøstyrelsen, som havde finansieret. Af 16 pesticider, der blev fundet ved to analyser, var 12 ikke tilladt til brug i Danmark i 2016. Blandt dem påvistes ukrudtsmidlet atrazin, der har været forbudt i Danmark siden 1994, men alligevel blev fundet i fire ud af 17 testede pindsvin.

Sammenfattende viste undersøgelsen, at en lang række pesticider samt andre menneskeskabte kemikalier såsom lægemidler og POP-stoffer kan påvises i leverprøver fra danske pindsvin.

Bannerbillede: Kræftrisikoen er der… Foto: National Cancer Institute US/Unsplash