skaermbillede-2016-11-21-14-00-24

Efter længere tids debat på Bornholm om det forsvarlige i at slippe skolebørn i alle aldre ind på svinefabrikker, der kan være smittefarlige med MRSACC398, har Bornholms Landbrug (BL) besluttet at skåne øens børn for den åbenlyse risiko. Det fremgår af en pressemeddelelse fra BL, 21. november 2016:

“Bornholms Landbrug er blevet kritiseret for, at der i aftalen med Hans Rømer Skolen er inkluderet skoleklassers besøg i bornholmske svinestalde

Bornholms Landbrug vælger at annullere skolebørns planlagte besøg i bornholmske svinestalde. Vi ønsker ikke at mistænkeliggøre landbrugserhvervet på Bornholm eller at gøre erhvervet til genstand for en uberettiget kritik.

Vi vil i stedet forsøge at arbejde konstruktivt med Bornholms Folkeskole, herunder Hans Rømer Skolen, for at finde mulige måder at koble erhvervet med undervisningen inden for de rammer, den nye skolereform giver.  

I den verserende debat i Bornholms Tidende om MRSA er der skabt en unødig frygt. Elementer af debatten har været disproportionale og unuancerede, og kilderne har været ensidige.

Vi vil igen fremhæve, at landbruget er opmærksom på og bekymrer sig om problematikken og tager de forholdsregler, Statens Serum Institut foreskriver. 

Bornholms Landbrug skal over for eget erhverv være de første til at beklage, at I landmænd har været taget til indtægt i denne debat.

Bornholms Landbrug vil snarest arrangere et åbent møde med information om husdyr-MRSA.”

Visited 7 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.