Transavia PL- I 2 Airtruk er bygget af TRANSAVIA Division, Transfield, NSW, Australien i 1973 og er specielt designet som et landbrugsfly, beregnet til sprøjtning af afgrøder fra luften. Et sprøjtefly af denne type har indtil 1988 været anvendt af KFK (Korn- & Foderstof Kompagniet) til sprøjtning i Danmark.

Af journalist og kommunikationsrådgiver Jørn Verner Stendorf, Stadiløvej 25, Stadilø, 6950 Ringkøbing mail: jvsj@os.dk

Seks år gammel i 1960 stod jeg udenfor mit fødehjem her på Stadilø, og observerede et lille propelfly, der kom fra syd, og havde retning mod nord og Vest Stadil Fjord. Et område på flere tusinde tønder land var blevet afvandet i 50’erne. En greve fra Sjælland havde nu købt hele området, og sået korn ligeså langt øjet kunne række.

Journalist Jørn Verner Stendorf, Stadilø.

Det var stort set helt vindstille denne forårs søndag. Klokken var vel omkring 09. Kun lyden fra flyet forstyrrede idyllen. Så skete der noget dybt uventet. Flyet gik ned i meget lav højde, og pludselig stod der en sky af væske fra vingerne, som dalede ned over kornet. Jeg kan stadig fornemme den kvalme, sødlige duft af bladan, der bredte sig som en steppebrand, og lå i luften flere timer efter sprøjtningen.

Det var den dag, da giften fra himmelen faldt midt i kirketiden.

Min far var også blevet opmærksom på flyet og denne nye form for sprøjtning fra luften, og han havde en klokkeklar kommentar: Føj for helvede noget svineri!

Asger Krogsgaard (th.) deltog også i 2013 i det stærkt kritiserede TV-program “Hele svineriet” om dansk svineproduktion, som daværende L&F-direktør Søren Gade (i midten) havde fået DR2 til at producere. Programmet var så underlødigt, at DR endte med at slette det.

Se dette skrækscenarie er tæt ved at være 60 år siden. Dengang var der end ikke tænkt på, at den lokale landmand fra Ringkøbing egnen, Asger Krogsgaard, skulle undfanges. Til orientering er Asger Krogsgaard en af foregangsmændene, der på hysterisk vis, har markeret sig i forhold til det seneste nummer af ”Samvirke”, som sætter fokus på, at ”Sprøjtegifte er hverdagskost” og på forsiden af oktobernummeret, viser en person iført gasmaske og beskyttelsesdragt. Genialt blikfang i øvrigt!

Krogsgaard har vist sit ”format” ved at true den lokale brugs i landsbyen Kloster med boykot, bål og brand, hvis ikke ”Samvirke” blev fjernet fra disken. En særdeles svag og ynkelig uddeler parerede ordre, fordi Krogsgaard og andre landmænd havde savlet over, at de ikke længere ville handle i brugsen, hvis ”Samvirke” ikke blev fjernet. Altså trusler om sanktioner og en form for modbydelig afpresning!

Det var denne forside på Samvirke, som Asger Krogsgaard og de andre vestjyske landmænd krævede forbudt.

Taget med bukserne nede

Jeg sætter fokus på denne Asger Krogsgaard, fordi han er en offentlig person. Han er nemlig næstformand i Landbrug og Fødevarer, der som bekendt har Martin Merrild – en landmand fra Struer egnen – som formand. Det er jo i sig selv dybt tankevækkende og pinligt, at denne organisation har sådanne typer, der er bannerførere for at knægte ytringsfriheden. Deres reaktioner viser med al tydelighed, at de er blevet taget med bukserne nede.

De har sandsynligvis end ikke læst den fremragende artikel om sprøjtegifte i ”Samvirke” eller læst den ligeså fremragende leder i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, der havde overskriften ”Gift for debatklimaet”. Desværre har der været en række skræmte og svage brugsuddelere også i andre byer i vort lokalområde og andre steder i landet, der ynkeligt har fjernet ”Samvirke” fra hylderne.

Som far så søn: Føj for helvede noget svineri, at ”Toppen af Poppen” i Landbrug og Fødevarer på denne måde forsøger at knægte ytringsfriheden! Jeg håber i den grad, at de brugsuddelere, der har bøjet nakken for disse truende landmænd, får en gevaldig reprimande eller allerhelst en fyreseddel af ledelsen i COOP!

Bladan

Bladan blev udviklet tilbage i 1948, men først forbudt at bruge, sælge og opbevare i 2003. Med vanlig ligegyldighed blandt landmænd blev der i nogle år efterfølgende stadig brugt bladan på markerne landet rundt. Faktisk er der eksempler på, at bladan blev brugt helt frem til 2010. Forbud skal jo lige bundfælde sig i hovederne på landmændene, og svage politikere og ikke mindst uduelige miljøministre, har altid haft en formidabel evne til at give diverse dispensationer. Fakta er, at bladan er blevet brugt med usædvanlig rund hånd i næsten en menneskealder, og hvor vores fælles jord er blevet mishandlet på forfærdelig vis. Resultatet er golde marker stort set uden liv af bier, sommerfugle – og fugle i øvrigt – harer mv. Nutidens giftsnoge i form af konventionelle landbrug har gjort sig til herremænd over naturen, det billige skidt!

Sådan så det ud, når de flysprøjtede marker på Stadilø blev høstet i 1960’erne. Foto: fra bogen ‘Det store svigt’.

Stråforkorter tilværelsen

For landmænd og deres såkaldte rådgivere handler det nemlig om at sløre fakta. Begrebet sprøjtegifte klinger fælt, så nu forsøger man at dække sig ind under ”midler til ukrudtsbekæmpelse” og de lidt mere intellektuelle begreber såsom herbicider og pesticider. Landbruget har også ansat rådgivere under fanen ”Natur og miljø”. De er selvfølgelig købt og betalt til at markedsføre diverse overgreb mod natur og grundvand. Én stor ”Roundup-table”, hvor man klapper hinanden på skulderen og griner af diverse giftige bemærkninger.

Hvor mange af landets forbrugere er mon klar over, at virkeligheden på markerne er, at landmænd sprøjter med Roundup kort før høst for at få en ensartet modning af kornet eller raps? Lad lige den stå et øjeblik! Anno 2017 sprøjtes markerne fire til seks gange om året mod blandt andet kvikgræs, tokimbladet ukrudt og svamp. Plus det løse. Sådan stråforkorter man tilværelsen for sagesløse forbrugere. Sådan efterlader landbruget vores fælles jord med nedsivning af gift og gødning (nitrater), der som amen i kirken, selvfølgelig rammer grundvandet og faktisk allerede har ramt grundvandet. Det er blot et spørgsmål om tid, inden vandværker rundt i landet kommer med skræmmende budskaber!

Sådan yndede ejeren af Vest Stadil Fjord, godsejer Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold, at se sig selv.

ØKOnomi

De tre første bogstaver i økonomi er ØKO. Havde vi haft et visionært og ansvarligt landbrug, politikere og miljøministre, ja så havde vi allerede for flere årtier siden taget beslutningen om, at dansk landbrug 100 procent skulle omstilles til økologisk landbrug. Nuvel det havde kostet kassen at gennemføre denne omlægning, men havde vi gjort det, havde vi i dag haft et verdensprodukt, som ville give milliarder af kroner i indtægter og give Danmark og dansk landbrug dyb respekt og anseelse worldwide.

De økologiske landmænd (og gartnerier) skal have et gevaldigt skulderklap fordi de udviser både ansvar og respekt for den fælles jord og de fælles værdier, vi har i Moder Natur, og som vi selvfølgelig med alle midler skal beskytte. For økologerne har det været og er op ad bakke, men de kan være pavestolte over, at vi forbrugere bakker op om deres indsats. I stærk stigende grad er vi mange, der sætter pris på deres produkter, og dermed dagligt sætter diverse giftige landmænd i skammekrogen, og ikke mindst deres uduelige ledere i toppen af Landbrug og Fødevarer!

Visited 125 times, 15 visit(s) today

Comments are closed.