Appel for klima, natur og dyrevelfærd: Red Kongens Mose fra græssende vildskab

På Kongens Mose er der brugt millioner fra både EU og Danmark for at forbedre bevaringsstatus, og ingen projekter har på nogen måde anbefalet græsning i de afsluttende anbefalinger. Alligevel er Kongens Mose udpeget som en del af en naturnationalpark, der skal græsses med stor ødelæggende virkning for den beskyttede naturtype

Af Mette Risager, pH.D. i højmoser og over 30 års erfaring med bevaring og genopretning af højmoser. Mangeårigt medlem af International Mire Conservation Group (IMCG), og dansk kontaktpunkt.

Naturnationalparker

Intentionen med naturnationalparkerne er, at de med tiden vil byde på vildere naturoplevelser. Store græssende dyr skal være med til at skabe en spændende natur med flere levesteder for dyr og planter.

Der er ingen tvivl om, at baggrunden for Naturnationalparkerne er god de fleste steder, men nogle steder vil det være helt ødelæggende for økosystemdiversiteten. Det gælder bl.a. for Kongens Mose, der udgør ca. halvdelen af Naturnationalpark Draved Skov og Kongens Mose. Kongens Mose er en højmose, noget af det mest vilde danske natur.

Højmoser har økosystemdiversitet, en central del af biodiversitetsbegrebet

Kongens Mose er en af Danmarks få tilbageværende højmoser. Højmoser har tykke tørvelag, opbygget af tørvemosser, som på latin hedder Sphagnum. Højmoser danner således deres eget substrat og lagrer tørv gennem årtusinder. Kongens Mose har dannet tørv i mere end 7000 år, og tørvetykkelsen er omkring 5 m på de aldrig afgravede centrale dele.

Højmoser har måske lav artsdiversitet, fordi de er så næringsfattige. Til gengæld har de noget så sjældent som økosystemdiversitet.

Når der dannes tykke tørvelag, afskæres vandforsyningen nedefra gradvist, indtil der udelukkende modtages næring gennem regnvand. Højmoser er derfor ekstremt næringsfattige, og tørven indeholder omkring 90% vand. De er vandmættede, iltfri og sure økosystemer med betingelser, som kun et fåtal af arter er tilpasset. Højmoser kan danne unikke mønstre, og alle højmoser er forskellige. Økosystemdiversitet er et af de tre niveauer i Biodiversitetskonventionen sammen med artsdiversitet og genetisk diversitet.

Klimahotspot

Alle moser er defineret ved at danne tørv. Den engelske term for moser, peatlands, kan bedst oversættes med tørve-land. På engelsk er der yderligere termen mire, som oversættes med tørvedannende mose, eller levende mose. Peatlands omfatter også al den tørv der er ødelagt og drænet, mens mire udelukkende omfatter de naturlige moser, der fortsat er tørvedannende.

I disse tider med Grøn Trepart og fokus på klima har de fleste hørt om alt det kulstof, der ligger i klima-lavbund i bl.a. ådalene. Alt kulstof i lavbund er dannet af tidligere moser. Moser er klimahotspots på grund af tørven. På globalt plan dækker moser (peatlands) ca. 3% af jordens landareal, men oplagrer næsten 30% af det kulstof, der er lagret på land. Det svarer til mere end alle verdens skove tilsammen.

Omkring halvdelen af tørstofindholdet i tørv er kulstof. Det er grunden til, at moser frigiver så store mængder CO₂, når de drænes og dyrkes. Det er et meget klimaeffektivt middel at vandmætte drænet tørv, hvorved resterende tørv bevares.

Det kræver dog nogle meget fokuserede tiltag, hvis man igen ønsker, at de vandmættede tørvearealer skal blive tørvedannende og bidrage gunstigt til at lagre mere CO₂ de næste årtusinder. Her kan biodiversitet og klima gå hånd i hånd.

Danmarks bedste tilbageværende højmoser er del af EU’s NATURA2000 netværk

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Danmarks bedste tilbageværende højmoser er udpeget som aktive højmoser i Natura 2000 netværket. Danske moser er også omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Som noget særligt forpligter Habitatdirektivet til, at man skal sikre gunstig bevaringsstatus for de udpegede arealer. Det vil sige, at staten er forpligtet til at sikre, at udpegede arealer ikke udsættes for trusler, og at tørvedannelsen har første prioritet. Tørvemosserne er således nøglearter, og gunstig bevaringsstatus opnås, når dækningsgraden med tørvemos er tæt på 100%. Til dette arbejde kan man søge EU LIFE-midler.

På Kongens Mose er der gennemført to store LIFE projekter med optimering af vandstand og rydning af opvækst. Der er således brugt millioner fra både EU og Danmark for at forbedre bevaringsstatus på Kongens Mose. Ingen af de to projekter, eller nogen andre højmoseprojekter, har på nogen måde anbefalet græsning i de afsluttende anbefalinger.

”Lad være med at hegne dyr inde på et ekstremt næringsfattigt, mosdomineret økosystem. Det har hverken dyr eller højmose gavn af. Tilskudsfodring på ekstremt næringsfattige økosystemer er selvsagt direkte skadeligt”

Fredning og Natura 2000

Man skulle jo tro, at en fredning fra 1991 og udpegning som prioriteret naturtype i EU’s Natura 2000-netværk kunne beskytte Kongens Mose. Det er derfor ubegribeligt, at Kongens Mose er blevet udpeget som en del af en naturnationalpark, der skal græsses. Kongens Mose udgør ca. halvdelen af det udpegede areal, men højmosearealet rækker langt ud over naturnationalparken.

Man må ikke ændre tilstanden på et Natura2000 område, hvis det forringer naturen, eller strider mod bevaringsformålene. Man skal anvende forsigtighedsprincippet: Der skal dokumenteres fravær af skadelige virkninger på baggrund af bedste tilgængelige videnskabelige viden på området.

”Hegningen tvinger dyrene til at gå langs hegnet for at finde en vej ud og komme væk. Der vil komme helt optrampede tørvestier, der fungerer som skorstene for CO2 fra tørvelagene”

Naturlige, tørvedannende aktive højmoser tåler ikke græsning. Det er ikke som sådan græsningen, der er problemet, for der er hverken græs eller andet fødegrundlag. Det er dyrenes tramp og deres gødning, der er udfordringen. Tykke, bløde lag af tørvemosser (Sphagnum), der skal danne fremtidens tørv og beskytte vores klima, ødelægges af optrampning. Optrampningen sammenpresser tørvelagene og nedsætter vandtilbageholdelseskapaciteten. Mindre vand, ingen tørvedannelse. Optrampning af tørv øger frigivelse af CO₂ og er dermed dårligt for klimaet.

Hegningen tvinger dyrene til at gå langs hegnet for at finde en vej ud og komme væk. Der vil komme helt optrampede tørvestier, der fungerer som skorstene for CO₂ fra tørvelagene. Hegningen kommer ydermere midt gennem mosen. Dyrene kan jo ikke æde tørvemos – det er der ingen, der gør.

Alle de udfordringer, der er på højmose, løses bedst ved at optimere vandstanden. Der er ingen udfordringer, der løses med græsning, uanset græsningstrykket.

Der er jo faktisk allerede en del krondyr i området. Den naturlige bestand udgør ikke en trussel, da højmosen ikke er attraktiv for dem, hvis de har alternativer. Der er ingen mad på naturlige højmoser. Det er det eneste danske økosystem uden græsser.

I Naturnationalpark Fussingø har det i februar 2026 været nødvendigt at tilskudsfodre dyrene. I modsætning til Kongens Mose er der jo ikke tale om et økosystem med ekstremt næringsfattige, permanent vandmættede betingelser, men om langt mere robuste forhold. Alligevel har det været nødvendigt at tilskudsfodre. Når man hegner dyr inde, skal man naturligvis tage ansvar for dem.

Lad være med at hegne dyr inde på et ekstremt næringsfattigt, mosdomineret økosystem. Det har hverken dyr eller højmose gavn af. Tilskudsfodring på ekstremt næringsfattige økosystemer er selvsagt direkte skadeligt.

Manglende argumenter for udpegning af Kongens Mose

Hvorfor er Kongens Mose så del af en kommende naturnationalpark? Ja, det strider mod al fornuft og er en trussel mod økosystemdiversitet og klima. At det ydermere pakkes ind som et naturforbedrende tiltag, har ingen hold i virkeligheden.

”Det har ikke været muligt at finde nogen argumenter for græsning af Kongens Mose med baggrund i forvaltning af højmoser. Det er primært del af en fortælling, der er skabt om, at græsning er godt for alt”

Græsning er ikke godt for tørvedannende, næringsfattige økosystemer. Der er et utal af publikationer og referencer til, hvorfor græsning er dårligt for højmoser. Det ville klæde idemagerne bag udpegningen af Kongens Mose at komme med bare ét videnskabeligt funderet argument baseret på viden om højmoser. Det tætteste, jeg er kommet på et argument fra ”re-wilding”-forskere, er, at de ikke er overbeviste om mine argumenter, men det kan næppe være bedste tilgængelige videnskabelige viden.

Der er udarbejdet en rapport med vurdering af bæreevnen ved helårsgræsning fra 2024. Rapporten indeholder på ingen måde noget, der taler for at iværksætte græsning af højmoser – tværtimod. Der er heller ingen efterfølgende vurdering af bæreevnen på Kongens Mose, som udgør ca. 50% af naturnationalparken.

Hvorfor er det vigtigere at vurdere, om dyr kan overleve på en højmose, end om højmosen kan tåle det? Danmark er et naturfattigt land. Hvorfor skal vi sætte vores urnatur på spil, når det både er dårligt for biodiversitet, klima og dyrevelfærd?

I Danmark kan man ikke rive et hus ned uden at vurdere, om der er flagermus, fordi flagermus er på Habitatdirektivets bilag IV. Men at udpege en over 7000 år gammel, fredet og EU-beskyttet højmose til græsning med store planteædere kræver ingen faktuel videnskabelig vurdering.

Forudsætningerne for udpegningen er ikke opfyldt

Udpegning af naturnationalparker er sket med rådgivning fra forskere og interesseorganisationer. Der indgår flere kriterier i udpegningen, der er i modstrid med økosystemdiversiteten for højmoser, bl.a.: ”Potentiale for udvikling af øget biodiversitet” og ”Områderne skal egne sig til, at dyrene kan græsse der hele året”.

Faktisk har det jo allerede inden hegningen vist sig, at Kongens Mose ikke er egnet til, at dyrene kan græsse der hele året. Af frygt for, at de kommende dyr vil drukne i tørvegravene i Kongens Mose, blev det i efteråret 2025 besluttet at frahegne 83 ha.

Appel for klima, natur og dyrevelfærd

Hermed en appel om at godkende en enkelt naturnationalpark uden hegn og græsning, alternativt sørge for, at Kongens Mose (alle højmoser) ikke skal hegnes og græsses. Øg den nationale forståelse for tørvedannende moser, så alt ikke skal forvaltes ens. Vi har så lidt og meget fragmenteret natur. Vi er forpligtede til ikke at ødelægge det, vi har kæmpet for at bevare.

Bannerfoto: Kotramp i højmosen ødelægger tørvemosserne. Foto: Mette Risager.