Intet andet EU-land producerer tilnærmelsesvis så mange svin som Danmark. Ovenikøbet skal der til de officielle 29,7 mio. lægges knap 10 mio. dødfødte eller døde småsvin indenfor de første leveuger. Den samlede produktion udgør altså reelt 39,7 mio. svin eller 660 svin for hver 100 danskere. Alligevel er der lukket 29 slagterier og forædlingsvirksomheder i de seneste 25 år. Hvordan hænger det sammen?

Risiko for kæmpe rekord: 1,25 mio. flere småsvin sendes ud af landet i år

I starten af december oversteg antallet af eksporterede småsvin fra Danmark allerede den samlede 2023-eksport. Trods lukninger af flere svineslagterier og fyresedler til tusinder af slagteriarbejdere vokser svinekødsproducenternes eksport til nye højder. Selv ikke den voldsomme nedtur for den andelsejede Danish Crown-koncern får producenterne til at ryste på hånden. De vil hellere eksportere mio. af levende svin til udlandet end sende dem til slagtning på deres egne slagterier i Danmark.

Antallet af fødte svin i Danmark er fortsat ganske ekstremt højt med officielt 29,7 mio. svin i 2023, men de slagtes ikke længere herhjemme. I 2023 faldt antal slagtninger til rekordlave 14,5 mio., et fald fra 20,9 mio. så sent som i 2011.

Alligevel er der intet andet EU-land, der producerer tilnærmelsesvis så mange svin som Danmark. Ovenikøbet skal der til de officielle 29,7 mio. lægges knap 10 mio. dødfødte eller døde småsvin indenfor de første leveuger. Den samlede produktion udgør altså reelt 39,7 mio. svin eller 660 svin for hver 100 danskere. Alligevel er der lukket 29 slagterier og forædlingsvirksomheder i de seneste 25 år. Hvordan hænger det sammen?

Skærmbillede fra Landbrugsavisen.dk.

Europas svinesti
Eksporten af levende danske småsvin har i år kurs mod en ny rekord, som slår tidligere års eksporttal med flere længder.

For producenterne er der tale om en lukrativ forretning, men prisen betaler samfundet og de tusinder af fyrede slagteriarbejdere fra Sæby og Ringsted. Næstformanden i Fødevareforbundet NNF Jim Jensen har kommenteret den dramatiske nedtur for sine medlemmer med disse ord:
”Landbruget bekymrer sig ikke en tøddel for danske lønmodtagere, når det kommer til stykket. Det bekymrer sig kun om dets egen mulighed for indtjening. Arbejdspladserne ryger til udlandet. Gyllen beholder vi. Tak for lort, siger jeg bare.”

De hårde ord skyldes den efterhånden meget store eksport af levende småsvin til udlandet. Eksporten har fået et omfang, der truer eksistensen af selve slagteribranchen i Danmark. Udfordringen er velkendt, men svinekødsproducenterne, der selv ejer andelsselskaberne som f.eks. Danish Crown, er fløjtende ligeglade.

Eksporttallene for årets første 11 måneder overgår ifølge Landbrugsavisen.dk de tidligere rekorder fra 2019 og 2023. Tal fra Danske Svineproducenter viser, at der 4. december var eksporteret 15,29 mio. småsvin mod 15,19 mio. småsvin for hele 2023. Med ’normalt’ 1,1-1,2 mio. eksporterede smågrise i december, lander eksporten i år omkring 16,45 mio. smågrise og altså med ekstra 1,25 mio. småsvin til eksport på et år.

Tak for lort! Så kontant var den umiddelbare reaktionen fra næstformanden i Fødevareforbundet NNF Jim Jensen da Danish Crown lukkede slagteriet i Sæby i april 2023.

Udover gyllekvælstof til fjorde og hav fra de mange mio. af småsvin betyder den voksende eksport også et voldsomt stigende forbrug af antibiotika med forurenende udslip til vandmiljøet uden at det danske samfund får bare den mindste smule kompensation i form af jobs. Det er værd at bemærke, at trods alle løfter fra svinesektorens lobbyister vokser forbruget af antibiotika til svin atter. Syge svin sluger nu 84 % af samtlige de lægemidler (2023), som dyrlægerne ordinerer. Det er et rekordhøjt forbrug, der på sigt vil true folkesundheden på grund af udviklingen af resistens. Det viser Danmap-rapporten over antibiotikaforbruget i 2023.

Landbruget fejler fælt, når det gælder jobs
Næstformand fra Fødevareforbundet NNF Jim Jensen har tidligere kommenteret konsekvenserne af den ødelæggende eksport af levende svin:

– Jeg synes virkelig, at dansk landbrug rammer et nyt lavpunkt her. Det gælder både griseproducenterne og Landbrug & Fødevarer. Det er noget svineri, når griseproducenterne vælger at eksportere størstedelen af de danskfødte grise til opfedning og slagtning i udlandet. Dansk natur og miljø bliver belastet, men jobbene ryger til udlandet og griseproducenterne scorer kassen. I disse år er dansk landbrug presset både klimamæssigt, miljømæssigt og i forhold til dyrevelfærd. Så er det ufatteligt, at de reagerer ved at lukke 800 gode danske arbejdspladser. Jeg forstår godt, hvis danskerne får nok af landbruget.

Tak for lort! Så kontant var den umiddelbare reaktionen fra næstformanden i Fødevareforbundet NNF Jim Jensen da Danish Crown lukkede slagteriet i Sæby i april 2023. Skærmbillede fra NNF-nyhedsside.

Da Danish Crown så lukkede slagteriet i Ringsted i 2024 lød næstformandens kommentar endnu mere forbitret;

– Når lugten af gylle næste forår driver over de sjællandske, fynske og nordjyske marker, giver det forhåbentlig stof til eftertanke hos befolkningen. At gyllen består, mens arbejdspladserne for længst er forsvundet. Mange steder hænger opbakningen til dansk landbrug i en tynd tråd, og samtidig hører jeg ofte omkvædet “landbruget skal udvikles, ikke afvikles”. Men med den fart landbruget afvikler arbejdspladser, ikke mindst i yderområderne, så er det hverken politikerne eller befolkningen, der afvikler dansk landbrug. Det klarer landbruget helt selv.

Begge tabeller er fra Landbrug & Fødevarer.

Det bliver kun værre
Risikoen for endnu flere eksporterede småsvin forventes at vokse med uformindsket styrke ind i 2025. Sådan lyder vurderingen fra Markus Fiebelkorn, der er markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter. Han siger til Landbrugsavisen.dk:

– Eksporten af smågrise til Tyskland går jeg ud fra vil stige også næste år. Med Polen er jeg mere i tvivl, da der på det seneste er sket en stor stigning i deres avlsbestand. Samlet set regner jeg med en stigning mellem tre og fem procent næste år. Og det bliver til mange ekstra grise til eksport, hvis man går ud fra, at der i år eksporteres flere end 16 mio. smågrise.

Han fortæller om flere opkald fra danske svineproducenter, som overvejer at reducere i deres kvote af slagtegrise til Danish Crown til fordel for eksport af smågrise.

– Der er god efterspørgsel på danske smågrise. Spørgsmålet drejer sig om, hvad de danske griseproducenter kan eller vil sælge af smågrise til eksport frem for, hvad tyske aftagere ønsker at købe, siger han.

En anden markedsanalytiker er Palle Jakobsen fra Agrocom.dk, og han bekender sig til en helt anden trosretning. Palle Jacobsen forventer ikke, at himmelflugten for smågriseeksporten fortsætter ifølge landbrugsavisen.dk:

– Jeg tror ikke på den store stigning i eksporten af smågrise i 2025. Vi har et slagteri, der er i offensiven, og vil have grisene i Danmark. Jeg har talt med mange landmænd, der har skullet vælge mellem at eksportere smågrise eller udnytte den leveringskvote, de har til Danish Crown. Det vil komme til at lægge et låg på eksporten af smågrise.

Bannerbillede: Intet andet EU-land producerer tilnærmelsesvis så mange svin som Danmark. Ovenikøbet skal der til de officielle 29,7 mio. lægges knap 10 mio. dødfødte eller døde småsvin indenfor de første leveuger. Den samlede produktion udgør altså reelt 39,7 mio. svin eller 660 svin for hver 100 danskere. Alligevel er der lukket 29 slagterier og forædlingsvirksomheder i de seneste 25 år. Hvordan hænger det sammen? Privatfoto.

Visited 541 times, 32 visit(s) today

Kommentarer

  1. Lars Nielsen

    STOP det vanvid NU!
    Er der da ingen grænser for den griskhed Dansk landbrug udviser. Det er jo næsten på alle parametre landbruget ødlægger vores land. Luftforureing, ødelæggelse af vores fauna udledning af næringsstoffer til vandløb og fjorde, forurening af vores grundvand og endelig resistensproblemer p.g.a. storforbrug af medicin, udledning af CO2 i forbindelse med import af foder fra Sydamerika(og der er sikkert andre mljøbelastende områder)
    Hvad kan der gøres?????
    En øvre grænse for antallet af grise. Fx.1 million grise om året.
    Høje afgifter på l astbiler, det transporterer smågrise til udlandet. Kæmpe bøder og evt. Fængselsstraf ved gentagende brug af forbudte sprøjtemidler og mediciner.

  2. Lars Boelsmand

    Men hvis de 15 mio småsvin blev i DK til opfedning og slagtning, ville der jo produceres meget mere gylle i DK.
    Er budskabet at det vil være ok i bytte med arbejdspladser på slagterierne, så er jeg ikke enig

  3. Jan Stampe Nielsen

    Naturligvis er det ikke OK at bytte “kæmpesvineriet” med arbejdspladser.
    Og vi skal ikke have 15 millioner småsvin i Danmark fordi en mindre kreds af svinebaroner kan score kassen år efter år.
    Et helt anderledes antal kunne sagtens findes. Det bliver ikke af frivillighedens vej – for den vil landbruget ikke på nogen som helst måder (HVIS DEN ALTSÅ SKAL FØLGES) – men en gennem en fornuftig ordning, som aftales af de institutioner og videnspersoner som har den viden, der skal skal til.
    Og bland for Guds skyld politikerne udenom – den spolerer alt.

  4. Mette Frederiksen er på dette område – ligesom visse andre – gjort af kynisk laissez faire teflon. For MF er dyrevelfærd, når det gælder griseavl, en by i Rusland. FØJ.

  5. kim houmøller

    Vi lever i en socialdemokratisk svinesti.

Skriv en kommentar