
Det samlede forbrug af antibiotika til dyr udgjorde 88,44 tons aktive stoffer i 2025, hvilket svarer til en stigning på 1,14 % i forhold til 2024. Svinekødsproduktionen er atter den store forbruger af antimikrobielle midler i den danske husdyrproduktion, selvom kvæg udgjorde den største andel af den anslåede levende biomasse. Hvad angår den aftalte reduktion på 8 pct. af forbruget i svinesektoren senest i 2027, så svigter erhvervet atter
Svin stod for 84,68 % af det samlede forbrug af antibiotika i 2025, efterfulgt af kvæg (9,27 %) og fjerkræ (1,52 %). Forbruget i svineproduktionen løb op i 74,88 tons, hvilket svarer til en stigning på 2,03 % i forhold til 2024. I samme periode steg den anslåede levende biomasse af svin med 0,38 %, primært som følge af en øget produktion af 30-kilos grise til eksport. På en gennemsnitlig dag modtog anslået 1,80 % af søerne og smågrisene, 11,57 % af fravænnede grise og 1,89 % af slagtesvinene behandling med antimikrobielle midler.
Det fremgår af den årlige DANMAP-rapport, der udkom 17. november 2026.
I 2025 udgjorde det samlede forbrug af antimikrobielle midler til dyr 88,44 tons aktive stoffer, hvilket svarer til en stigning på 1,14 % i forhold til 2024. Svinenes forbrug i 2025 stod for 84,68 % af det samlede forbrug til alle husdyr, efterfulgt af kvæg (9,27 %) og fjerkræ (1,52 %).

For kvægs vedkommende faldt forbruget af antimikrobielle midler til 8,20 tons – en reduktion på 0,72 % i forhold til 2024 – mens den anslåede levende biomasse faldt med 1,05 %. På en gennemsnitlig dag modtog anslået 0,26 % af de voksne kvæg og 0,85 % af de unge kvæg behandling med antimikrobielle midler. Forbruget af antimikrobielle midler til fjerkræ steg med 17,95 % i forhold til 2024. På trods af denne stigning forblev det samlede forbrug meget lavt og var fortsat i høj grad påvirket af sygdomsudbrud, der ramte et begrænset antal besætninger.
I 2025 udgjorde det samlede forbrug af antimikrobielle midler til dyr 88,44 tons aktivt stof, hvilket svarer til en stigning på 1,14 % (995,30 kg) i forhold til 2024 (figur 4.1). Af dette samlede forbrug stod svin for 84,68 %, efterfulgt af kvæg med 9,27 % og fjerkræ med 1,52 % (figur 4.2).
Svineproduktionen er den primære årsag til det store forbrug af antimikrobielle midler til dyr i Danmark. Selvom kvæg udgør den største andel af den levende biomasse, består en betydelig del af denne biomasse af malkekøer, hvor forbruget af antimikrobielle midler er væsentligt lavere end hos dyr i vækst, såsom dem, der findes i produktionen af slagtesvin.

I 2025 blev der registreret et forbrug på cirka 8,20 tons aktive antimikrobielle stoffer til kvæg, hvilket svarer til et fald på 0,72 % i forhold til 2024. I samme periode faldt den anslåede levende biomasse af kvæg med 1,05 % i forhold til 2024. Den anslåede levende biomasse af ungkvæg faldt med cirka 1,00 % i samme periode.
Fjerkræproduktionen i Danmark omfatter slagtekyllinger, æglæggende høner og kalkuner, suppleret af mindre produktioner med ænder, gæs og vildtfugle. Inden for disse sektorer er den konventionelle produktion af slagtekyllinger kendetegnet ved strenge biosikkerhedsprotokoller, hvilket bidrager til et forholdsvis lavt forbrug af antimikrobielle midler sammenlignet med andre husdyrsektorer. Da det samlede udgangsniveau for forbruget er lavt, kan sygdomsudbrud på et begrænset antal bedrifter imidlertid have en betydelig indvirkning på den nationale statistik over forbruget af antimikrobielle midler.
Bannerfoto: Allerede ornesæden svømmer i antibiotika. Privatfoto
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.








