
At appellere til landbruget om frivilligt at give afkald på at sprøjte op til børnehaver og skoler er som at råbe på vand i en ørken. Erfaringerne fra mere end 35 års forgæves forsøg på at beskytte drikkevandet viser desværre, at landbruget kun parkerer sprøjten, hvis de får penge for det
Når du afleverer dit barn eller barnebarn til pædagogerne i børnehaven, forventer du selvklart, at de værner og beskytter det lille menneske mod alskens farer, indtil du henter barnet sidst på dagen.
Mindst af alt er du indforstået med, at børn i børnehavens varetægt oversprøjtes med giftige kemikalier, når de er ude at lege, men ikke desto mindre er det tilfældet. I de fleste af landets kommuner har man tankeløst placeret vuggestuer, børnehaver og skoler som naboer til landbrugsarealer, der oversprøjtes flere gange årligt med giftige kemikalier, som fyger ind over børnene på legepladsen. Det er en veldokumenteret kendsgerning, at sprøjtetåger kan bevæge sig flere hundrede meter, før kemikalierne afsættes.
I Roskilde kommune har de sat tal på, hvor mange offentlige institutioner for børn der er placeret i farezonen. Hele 40 af kommunens skoler og institutioner ligger inden for en radius på 30 meter fra marker, hvor der kan sprøjtes med pesticider. 10 af disse børneinstitutioner har en afstand på 0-5 meter til nærmeste mark. Sandsynligvis ser det ikke anderledes ud i resten af landets kommuner, og især i landkommunerne må man antage, at problemet er udbredt.

Foruroligende er det, at fagforeningen BUPL tilsyneladende ser stort på, at deres medlemmer, pædagogerne, må arbejde i det forurenede miljø, men de er trods alt voksne mennesker med muligheden for at vælge fra. Langt værre er det for de børn, som de burde beskytte. De må lege, sove og spise hver uge tæt på marker, der sprøjtes med pesticider.
Børns fysiologi gør dem langt mere udsatte for pesticider end voksne. Det skyldes, at deres organer, f.eks. hjernen ikke er fuldt udviklet, og at de har et højere optag af skadelige stoffer per kilo kropsvægt. Moderne pesticider er ikke saftevand, men kemiske stoffer der er fremstillet til at slå ihjel.
Ser man nærmere på et populært ukrudtsmiddel som f.eks. Fenix fra den tyske Bayer-koncern, så står der på etiketten, at produktet mistænkes for at kunne fremkalde kræft og er meget giftigt for livet i vandmiljøet. Derfor skal landmanden sidde i en lufttæt traktorkabine med kulfilter, når han kører ud med sprøjten. Af samme grund skal han iføre sig åndedrætsværn i form af helmaske samt beskyttelsesdragt, kemikalieresistente nitrilhandsker og særlige støvler under opblanding i sprøjtetanken. Samme udstyr skal han have på, hvis han forlader traktoren og bevæger sig ud på den sprøjtede mark.
Men hvad med børnene på børnehavens legeplads? Her hedder det blot på Fenix-etiketten: ”Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende.”
Se det i øjnene – 2 meters afstand til legepladsen yder ingen børn nogen som helst sikkerhed, når sprøjtetågen spreder sig. Med garanti rammes dit barn eller barnebarn af de giftige kemikalier, medmindre der sprøjtes om natten eller i fuldstændig vindstille.

Udover kræftrisikoen mistænkes en del almindeligt anvendte pesticider for at være hormonforstyrrende, så de kan påvirke børns vækst og fremtidige forplantningsevne. Desuden kan de svække immunforsvaret, og eksponering kædes sammen med skader på hjernen og evnen til at lære.
At appellere til landbruget om frivilligt at give afkald på at sprøjte op til børnehaver og skoler er som at råbe på vand i en ørken. Erfaringerne fra mere end 30 års forgæves forsøg på at beskytte drikkevandet viser desværre, at landbruget kun parkerer sprøjten, hvis de får penge for det.
Men det er vel stadig sådan, at ingen erhvervsdrivende har ret til at forurene dig eller dine pårørende med potente kemiske stoffer, der mistænkes for at forvolde kræft? Den påstand kan være udgangspunktet for forældre og bedsteforældre med børn i de offentlige institutioner, der sprøjtes. Lige så indlysende er det vel, at det er pædagogerne, der bør drages til ansvar. De har pligt til at beskytte de børn, der er betroet i deres varetægt. Derfor er det umiddelbart dem og deres fagforbund, BUPL, det juridiske skyts bør rettes mod, hvis dit barn skal beskyttes mod landbrugets gifte.
Redaktionen hører gerne fra forældre eller andre pårørende til børn, der har oplevet, at deres institution er blevet ramt af sprøjtegifte fra en nærliggende mark. Skriv til redaktøren på mail: kjeld@baeredygtighed.dk
Bannerbillede: Der er ingen lovgivning, der beskytter pædagoger eller børnene mod sprøjtegifte på de kommunale legepladser. Foto: Piqsels
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.






