Store dele af landbruget blæser igen og igen på samfundets ønsker om rent drikkevand og en giftfri natur. År efter år sprøjter de løs ovenpå drikkevandsboringerne, mens otte ud af ti sprøjteførere afviser igen og igen kommuners og vandværkers kontante tilbud om beskyttelse af drikkevandet
Trods massive kampagner for at overtale landbruget til at stoppe med at sprøjte drikkevandet, så viser Miljøministeriets seneste status fra december i år, at kun en ud af hver fem (20 %) drikkevandsboringer er sprøjtefrie.
Eller i regulære tal: der ligger 2.671 områder, hvor der sprøjtes tæt ved drikkevandsboringer, de såkaldte BNBO’er. men af dem er der kun indgået 557 aftaler om betaling for sprøjtestop efter mange års forhandlinger.
Fra miljøminister Magnus Heunicke (S) lyder det ifølge landbrugsavisen: – Det er stærkt utilfredsstillende, at det stadig går så langsomt med at beskytte områderne ved vores drikkevandsboringer. Vores nye lov er ufravigelig, og det fremgår klart, at vi skal op på 100 procent beskyttelse af drikkevandsboringerne, hvor der kræves en beskyttelsesindsatser.
Betal eller vi sprøjter videre
Imidlertid er det ikke første gang, den politiske forargelse luftes over landbrugets lemfældige omgang med sprøjtemidlerne. Spørgsmålet er, om der denne gang sættes alvor bag kravet om beskyttelse af drikkevandet.
Hele processen om stop for brug af pesticider i områderne nær drikkevandsboringerne har været en årelang, men forgæves proces. Undervejs har der langt fra været enighed mellem de store kommunalejede vandforsyninger og landbruget, der kræver store økonomiske erstatninger for at stoppe med at sprøjte de områder, hvor vandværkerne henter det rene vand.
Den nuværende fiasko startede ellers med høj bannerføring i form af en ’historisk’ aftale tilbage i januar 2019. Et bredt flertal i Folketinget vedtog, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle lande lokale, frivillige aftaler om at beskytte drikkevandsboringer mod landbrugets pesticider. Ellers skulle der indføres et generelt forbud med at sprøjte i områderne.
Aftalen blev hevet i land af daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som dengang betegnede aftalen som det, ”jeg har lavet i dansk politik, som jeg er mest stolt af”.
Aftalen sagde, at landbrug, kommuner og vandværker sammen skulle finde lokale løsninger for de cirka 9.500 hektar landbrugsjord, som det drejer sig om, inden udgangen af 2022. Det lykkedes ikke.
Heunicke turde ikke håndhæve loven
Ved udgangen af 2022 hed miljøministeren Magnus Heunicke (S), og da det kom til stykket, viste han sig at være en kylling. Heunicke turde ikke indføre det generelle forbud med at sprøjte i områderne, som landbruget ellers var blevet truet med. Landmændene kunne upåagtet sprøjte videre.
Sådan gik tiden, mens politikerne trak i arbejdstøjet frem til i år.
Atter kunne et enigt folketing, hvor alle partier stod bag, vedtage en ny lov, der trådte i kraft den 1. juli 2024. Den lov betød, at de landmænd, der insisterer på at sprøjte videre efter den 31. december 2024, skal have et påbud om sprøjtestop fra kommunen senest den 1. marts 2025. Det var det, de skulle have haft 1. januar 2023, men politikerne valgte altså at forlænge fristen til 1. marts 2025.
Lige lidt har det hjulpet. I december 2024 måtte Miljøministeriet konstatere, at kun hver 5. (20 pct.) af aftalerne var på plads. Så nu skal Heunicke svinge den store hammer.
Kommuner blæser på loven
Imidlertid har en stribe kommuner meddelt, at den lov komme de ikke til at overholde. Det gælder bl.a. andre Stevns Kommune, der kun har fået 2 pct. af de nødvendige aftaler på plads. Man har sovet siden 2019 og skal først til at se på sagerne nu, hvilket gør det nødvendigt at bryde loven.
– Vi gør det med åbne øjne. Vi skal ud at skaffe konsulenter. Vi skal skaffe økonomi, og vi skal ud og beregne de her erstatninger. Vi kan simpelthen ikke nå det, siger formanden for Udvalget for Plan, Miljø & Teknik, Flemming Petersen (V).
Se her, hvor langt landbruget i din kommune er bagud med beskyttelsen af drikkevandet
De skal ikke have en krone i erstatning. De krænker den offentlige ejendomsret. Grundvandet ejes af os alle.Det er os, der skal have erstatning for alle de år, hvor landbruget har ladet hånt om forbudet mod at sprøjte ved vandboringer. De kan vel nok dyrke de marker, me udbyttet bliver mindre.
Nu må det være nok.
Ja, de er og bliver aldrig andet end en flok “ bondeknolde”
Hvis det nu var en skrothandler, der krævede sin ret til at hælde olie/batterisyre ud på hans grund så længe han ikke fik betaling for at lade være, hvor længe mon det ville gå ?
Desværre når Gylle.dk’s budskaber ikke ud til ret mange.
Det gælder desværre også Kaninen Khatrine fra Endelaves afsløringer af det fikumdik, der foregår ved ørreddambrugene i Horsens Fjord
Jamen selv om ikke alle kan høre hvor meget vi brokker os skal vi vel ikke bare holde kæft
Eller hva