Den nye regering bør stoppe miljøministeriets gavebod

Er det overhovedet rimeligt, at staten forærer jagter væk, når der savnes midler i sundhedsvæsenet og i undervisningssektoren?

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøminister Ellemann-Jensen udsendte invitationen: ”Som nyjæger kan man komme med Naturstyrelsen på en nyjægerjagt, hvor man lærer om jagt fra styrelsens jægere.

Et eklatant eksempel på en minister, som har for mange penge, når han gratis tilbyder at stille offentlige arealer og mandskab i form af undervisere til rådighed for hobbyvirksomhed. Én nyjæger jagt i privat regi koster 3.999 kroner.

Naturstyrelsen oplyser, at der i 2015/16 deltog godt 300 nyjægere i styrelsens gratis jagter. Antallet steg til 550 deltagere i sæsonen 2016/17, svarende til en fremgang på 83 %. Der blev udbudt 60 gratis jagter i 2017/18-sæsonen. Hvor mange, der kommer på nyjægerjagterne i 2019, kan endnu ikke oplyses. Gratis jagterne er i år blevet tilbudt til de 3.200 jægere, der har erhvervet sig et nyt jagtkort gennem de seneste 18 måneder.

Men er det overhovedet rimeligt, at staten på denne måde forærer jagter væk, når der savnes midler i sundhedsvæsenet og i undervisningssektoren?

Søren Wium-Andersen

Naturstyrelsen har så få midler til rådighed, at den ikke kan bevare de gamle træer i de udlagte urørte skove på grund af pengemangel! Jeg vil håbe på, at den nye regering vil se på, om det er rimeligt, at en styrelse har en så stor overkapacitet af mandskab og ikke-udlejede jagtarealer, at den gratis kan tilbyde undervisning til mange hundrede jægere. Gratis jagter i dette omfang må desuden være et klart brud på statens udbudsregler, da der er andre leverandører til denne omfattende kursusvirksomhed.

Jeg ser frem til, at den kommende miljøminister opkræver penge til statskassen for den jagt, der allerede drives på statens arealer, og ikke fortsætter med at give den bort.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.