Det er ikke acceptabelt, at der er forbudt sprøjtemiddel i vores drikkevand

Vi har ikke formået at holde vores drikkevand frit for pesticider. Derfor skal forsigtighedsprincippet nu tages i brug, så brugen af sprøjtegifte kan blive langt mere restriktiv, skriver Nicoline Noe

Af Nicoline Noe, journalist, Kaas & Mulvad, KM24, Investigative Reporting Denmark

Dette debatindlæg har været bragt på Altinget.dk 20. marts 2025.

Som jeg står i køkkenet og kigger på min søn, der venter på, at vandet løber igennem vores kande med aktivt kul, kan jeg mærke, hvor tungt mit hjerte er.

Jeg er ked af, at det er blevet en fuldstændig normal del af vores hverdag, at mine børn må vente med at drikke et glas vand, hvis kanden er tom. Sådan har det været, siden vi for halvandet år siden fik besked fra vores kommune om, at der er overskridelser af BAM i vores drikkevandsboring.

BAM er et sprøjtemiddel, som har været forbudt i Danmark siden 1996. Tanken om, at jeg gennem årene – før fundet i vores boring – tillidsfuldt har ladet mine børn slukke tørsten fra vores hane, er ikke til at bære. Vand er en livsvigtig ressource, som vi bør kunne stole på.

Jeg blev derfor oprigtigt lettet, da vores miljøminister, Magnus Heunicke, i september 2024 i stærke vendinger erklærede, at vi i Danmark “har en politisk og moralsk forpligtelse til at beskytte menneskers sundhed og miljø ikke bare i vores eget land, men globalt.” Ordene faldt i forbindelse med en hensigtserklæring om at forbyde eksport af sprøjtemidler, der er forbudte at benytte i EU. Miljøministeren understregede, at eksporten er både uforsvarlig og uetisk.

De nye toner antændte et lille håb om, at vi måske også ville holde op med at give dispensationer til forbudte midler herhjemme.

Forud for meldingen fra Magnus Heunicke havde jeg haft kontakt til Miljøministeriet i forbindelse med arbejdet på en artikel om, at Danmark stadig står for en betydelig eksport af de meget omdiskuterede pesticider, neonikotinoider. Midler, som de fleste, der beskæftiger sig med sprøjtegifte, troede var fortid at producere, benytte og eksportere i Europa efter en dom fra EU-domstolen i 2023. Det viser sig imidlertid, at et smuthul i domsteksten har gjort det muligt fortsat at eksportere de farlige kemikalier.

Miljøministeren afviste tilbage i september, at Danmark kan gå forrest med et forbud, da en producent blot ville kunne fortsætte eksporten fra et andet EU-land. Derfor skulle forslaget tages op med de europæiske ministerkolleger ved et miljørådsmøde i oktober.

Brug af sprøjtemidler går den forkerte vej
Siden har der været tavshed fra Miljøministeriet, og jeg venter på, hvad næste skridt bliver. For jeg er oprigtigt bekymret for, hvordan vores tilgang til konventionelt landbrug påvirker vores vand, sundhed og biodiversitet. En lang række handlingsplaner og forsøg på frivillige aftaler har ikke formået at nedbringe brugen af pesticider.

Tal fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik viser derimod, at brugen af sprøjtemidler herhjemme er stigende.

Selvom vi i EU har forbudt en række sprøjtegifte, viser de kvartalsvise stikprøvekontroller af importerede fødevarer, at forbudte og meget giftige midler – heriblandt neonikotinoider og chlorpyrifos – alligevel finder vej til vores tallerkner. Samtidig gives der løbende dispensationer til at benytte forbudte sprøjtemidler i Danmark.

I forbindelse med erklæringen om at forbyde eksport af forbudte sprøjtemidler blev ministeren ad flere omgange spurgt, om et forbud ville få betydning for dispensationerne.

Svaret lød, at de indeholder en omfattende risikovurdering og kun gives, hvis den konkrete anvendelse er vurderet som sikker for mennesker og miljø. Risikovurderinger af et sprøjtemiddel laves imidlertid af producenterne selv.

Risiko for skade og sygdomme
I 2023 publicerede to svenske forskere en gennemgang af vurderinger fra store producenter, som viste, at fund af risiko for hjerneskade fra blandt andet glyfosat var udeladt i flere vurderinger.

På baggrund af deres gennemgang konkluderede forskerne, at denne praksis ikke kan udgøre en pålidelig vurdering af pesticider for myndigheder i EU. Miljøstyrelsen har den 28. februar strammet kravene til risikovurderingen.

Det er dog ikke kun brugen af de forbudte midler, der vækker bekymring. Læger har i flere år advaret om, at skimmelsvampe, der kan forårsage infektioner i lungerne, centralnervesystemet eller andre organer hos mennesker, i stigende grad bliver resistente.

Et helt nyt studie fra Miljøstyrelsen peger nu på, at resistensen kan skyldes den udbredte brug af azol-pesticider mod svampe i landbruget.

Vi har ikke formået at holde vores drikkevand frit for pesticider og har netop overskredet den lovmæssige skæringsdato for indsatsen med beskyttelse af drikkevandsområder. Hvis ikke frivillige aftaler med landmænd var indgået inden den 1. marts 2025, er det et krav at kommunerne nedlægger forbud mod at sprøjte.

Men på den anden side af 1. marts er status, at kun 30 procent af områderne er beskyttet.

Igen og igen viser historien, at vi træffer skadelige valg. Derfor, af hensyn til mig selv, mine børn og alle andre, der holder af biodiversitet, rent drikkevand og ønsker sunde kroppe, opfordrer jeg på det kraftigste til, at vi benytter forsigtighedsprincippet og bliver endnu mere restriktive i vores brug af sprøjtegifte.

Bannerfoto: Havet i oprør. Privatfoto.