Sådan kunne vi slippe af med fedtemøget

”Verden under overfladen var mit hemmelige univers. Jeg gled vægtløst gennem skove af ålegræs og fulgte livet på havbunden. Krabber og rejer. Små fladfisk, der søgte føde på det lave vand. En violet søstjerne. En tangnål – Danmarks svar på en søhest. Jeg er vokset op ved havet. Det har været mit andet hjem gennem det meste af mit liv. Duften af hav, en sagte brænding. Fuglestemmer. Marehalm, muslingeskaller og sand mellem tæerne. Det blev en del af mig. Nu er det slut. Jeg snorkler ikke længere.”  Dorthe Dencker, Politiken 17. juli

Sjældent bliver man så dybt berørt af et debatindlæg i Politiken som af Dorthe Denckers ”Nu er det slut. Jeg tør ikke længere snorkle”.

Denckers beskrivelse 17/7 af havets tragedie og hendes ødelagte livskvalitet på Fejø rammer en som et hammerslag af håbløshed, afmagt og vrede over den kyniske politik, der siden 2016 har lagt livet i havet øde. Vi taler om Lars Løkke Rasmussens forkætrede landbrugspakke, som tillod en forurening ud over alle grænser.

”For et par dage siden tog jeg alligevel mod til mig og sejlede med min kæreste ud i vores lille jolle. Planen var enkel: at ankre op på det dybe og hoppe i vandet. Men jeg blev i båden. For under os bredte fedtemøget sig overalt, flere hundrede meter fra land. Der, hvor der engang var skove af ålegræs. Og jeg kunne ikke få mig selv til at tage masken på. Det var bedre at blive i båden, undgå at se det alt for tæt på, ikke vide, hvor grelt det står til.”  Dorthe Dencker, Politiken 17. juli.

Men nu har vi fået den grønneste regering nogensinde, så op med humøret. Nu har vi chancen for at få livet tilbage i vort moderlige hav. Allerede den dag i morgen kan/kunne vi stoppe ødelæggelsen af havet omkring Danmark og indlede genskabelsen af det marine liv. Læs her, hvordan det kan gøres…

Først en lille quiz. Hvis et hus brænder, hvad skal man så kaste ind i ilden?

• Benzin
• Vand

Når fedtemøget kvæler livet i havet, hvad skal man så gøre?

• Udlede mere kvælstof og fosfor
• Stoppe udledningerne

Det sidste foreslog fem professorer i Berlingske allerede for halvandet år siden (8/2-2025). Dengang kom der ikke noget godt ud af forslaget, men det kan stadig bruges.

De fem fremtrædende forskere havde skrevet en kommentar, der mere har karakter af et nødråb end et sædvanligt forskerbidrag. De påpegede, at ministeren for grøn trepart Jeppe Bruus sad med det nødvendige værktøj til at yde akuthjælp til det døende havmiljø.

Først kom erkendelsen:

”Alle og enhver, fra Lars Løkke Rasmussen til landbrugets formand Søren Søndergaard, har erkendt, at livet i fjorde og havområder kun står til at redde, hvis landbrugets udledninger af gødning nedbringes markant. Det har de skrevet under på i aftalen om et grønt Danmark efter mere end et års drøftelser i den grønne trepart.”

Så langt så godt. De fem forskere fastslog altså, at alle relevante parter, politikere, lobbyorganisationer, naturfredningsfolk og den brede offentlighed har erkendt tragediens omfang og dens årsag. Alle ved altså, at landbrugets udledninger af kvælstof skal begrænses, hvis fedtemøget skal stoppes.

Forskerne skrev videre:

”Alligevel får tragedien lov til at fortsætte uhindret. Trepartens primære virkemiddel er udtagning af landbrugsjord. Det er en vigtig og effektiv indsats på langt sigt – men omstændelig og langsommelig. Der er behov for hurtig indsats. Det er som om, de ansvarlige politikere overser, at havmiljøet har brug for akut nødhjælp, hvis ikke fedtemøget og iltsvindet skal kvæle de sidste rester af livet på havbunden i de kommende år.”

Men flertallet af politikere påstod, at de savner ’værktøjer i værktøjskassen’. Det er ikke rigtigt. Forskerne påpegede nemlig, at Folketinget har mulighed for at fastsætte, hvor meget kvælstof landbruget må bruge. Det hedder gødningsnormer, og dem fastsætter Folketinget hvert år, og de kan fastsættes til 10-20-30 procent under økonomisk optimum.

Det er netop, hvad der skal til. Ovenikøbet vil det være det ubureaukratisk og erstatningsfrit. Og med virkning fra dag 1. Mindre kvælstofudslip, mindre fedtemøg – så rul den katastrofale landbrugspakke tilbage.

”Livet under overfladen kender kun de, der har været der. Derfor er det så svært at forklare den sorg, jeg føler i dag. Det er først, når man dykker ned, at man forstår, hvad der mangler. De fleste ser måske nok fedtemøget, der ligger langs strandene rundt om øen. Eller laget af skvulpende, råddent plantemateriale i brændingen. Og bunkerne af dødt ålegræs, der skyller op på land, når vinden blæser. Og de fleste mærker lugten på de varme sommerdage. Tror jeg.”  Dorthe Dencker, Politiken 17. juli 2026

Se, det var klar besked. Men hvordan blev de kloge ord modtaget? GTP-minister Jeppe Bruus tabte besindelsen. Han beskyldte forskerne for at “forurene debatten” og afviste at redde havmiljøet ved at begrænse kvælstofkvoterne. Han krævede direkte, at forskerne skulle holde mund, hvis ikke de kunne bidrage med noget ”positivt”.

Enhver kan faktatjekke påstanden om den politiske mulighed for akuthjælp til havmiljøet ved hjælp af Folketingets Retsinformation, der oplyser, at ministeren siden 2016 har fastsat kvælstofkvoter for den kommende dyrkningssæson. Kvoterne fastsættes især for at overholde EU-lovgivning.

I dag er Jeppe Bruus fortid som grøn minister, og hans pligter er overtaget af socialdemokraten Christian Rabjerg Madsen. Hvilket stof han er gjort af, ved vi endnu ikke. Vil han lytte til de faglige advarsler og stoppe forureningen, eller vil han vælge at lade huset gå op i flammer, mens landmændene pøser mere benzin på bålet? Vælger han det sidste, bringer han regeringen på kant med EU’s Vandrammedirektiv og Nitratdirektivet og med store dele af den befolkning, han er valgt til at tjene.

”Havet er stadig smukt. Ved solnedgang. På overfladen. Det er først, når man dykker ned, at man forstår, hvad der mangler. Og jeg savner den verden, jeg engang troede ville være der for altid.” Dorthe Dencker, Politiken 17. juli.

Og det haster. De første rapporter viste allerede i marts i år at fedtemøget breder sig som aldrig før. Med den varmeste sommer i mands minde vil de slimede alger kvæle endnu mere af den smule liv, der er tilbage i vort moderlige hav.

Eller som Dorthe Dencker skriver fra Fejø: ”Nu er det slut. Jeg tør ikke længere snorkle”.

Kommentaren i Berlingske, der refereres til, var skrevet af professor Kaj Sand-Jensen, KU, lektor emeritus Jens Borum, KU, professor Stiig Markager, AU, professor Bo Barker Jørgensen, AU, og seniorforsker Peter Bondo Christensen, AU.

Bannerbillede: Iltsvind. Foto: Peter Bondo Christensen.