”Verden under overfladen var mit hemmelige univers. Jeg gled vægtløst gennem skove af ålegræs og fulgte livet på havbunden. Krabber og rejer. Små fladfisk, der søgte føde på det lave vand. En violet søstjerne. En tangnål – Danmarks svar på en søhest. Jeg er vokset op ved havet. Det har været mit andet hjem gennem det meste af mit liv. Duften af hav, en sagte brænding. Fuglestemmer. Marehalm, muslingeskaller og sand mellem tæerne. Det blev en del af mig. Nu er det slut. Jeg snorkler ikke længere.” Dorthe Dencker, Politiken 17. juli
Sjældent bliver man så dybt berørt af et debatindlæg i Politiken som af Dorthe Denckers ”Nu er det slut. Jeg tør ikke længere snorkle”.
Denckers beskrivelse 17/7 af havets tragedie og hendes ødelagte livskvalitet på Fejø rammer en som et hammerslag af håbløshed, afmagt og vrede over den kyniske politik, der siden 2016 har lagt livet i havet øde. Vi taler om Lars Løkke Rasmussens forkætrede landbrugspakke, som tillod en forurening ud over alle grænser.
”For et par dage siden tog jeg alligevel mod til mig og sejlede med min kæreste ud i vores lille jolle. Planen var enkel: at ankre op på det dybe og hoppe i vandet. Men jeg blev i båden. For under os bredte fedtemøget sig overalt, flere hundrede meter fra land. Der, hvor der engang var skove af ålegræs. Og jeg kunne ikke få mig selv til at tage masken på. Det var bedre at blive i båden, undgå at se det alt for tæt på, ikke vide, hvor grelt det står til.” Dorthe Dencker, Politiken 17. juli.
Men nu har vi fået den grønneste regering nogensinde, så op med humøret. Nu har vi chancen for at få livet tilbage i vort moderlige hav. Allerede den dag i morgen kan/kunne vi stoppe ødelæggelsen af havet omkring Danmark og indlede genskabelsen af det marine liv. Læs her, hvordan det kan gøres…
Først en lille quiz. Hvis et hus brænder, hvad skal man så kaste ind i ilden?
- Benzin
- Vand
Når fedtemøget kvæler livet i havet, hvad skal man så gøre?
- Udlede mere kvælstof og fosfor
- Stoppe udledningerne
Det sidste foreslog fem professorer i Berlingske allerede for halvandet år siden (8/2-2025). Dengang kom der ikke noget godt ud af forslaget, men det kan stadig bruges.
De fem fremtrædende forskere havde skrevet en kommentar, der mere har karakter af et nødråb end et sædvanligt forskerbidrag. De påpegede, at ministeren for grøn trepart Jeppe Bruus sad med det nødvendige værktøj til at yde akuthjælp til det døende havmiljø.
Først kom erkendelsen:
”Alle og enhver, fra Lars Løkke Rasmussen til landbrugets formand Søren Søndergaard, har erkendt, at livet i fjorde og havområder kun står til at redde, hvis landbrugets udledninger af gødning nedbringes markant. Det har de skrevet under på i aftalen om et grønt Danmark efter mere end et års drøftelser i den grønne trepart.”
Så langt så godt. De fem forskere fastslog altså, at alle relevante parter, politikere, lobbyorganisationer, naturfredningsfolk og den brede offentlighed har erkendt tragediens omfang og dens årsag. Alle ved altså, at landbrugets udledninger af kvælstof skal begrænses, hvis fedtemøget skal stoppes.
Forskerne skrev videre:
”Alligevel får tragedien lov til at fortsætte uhindret. Trepartens primære virkemiddel er udtagning af landbrugsjord. Det er en vigtig og effektiv indsats på langt sigt – men omstændelig og langsommelig. Der er behov for hurtig indsats. Det er som om, de ansvarlige politikere overser, at havmiljøet har brug for akut nødhjælp, hvis ikke fedtemøget og iltsvindet skal kvæle de sidste rester af livet på havbunden i de kommende år.”
Men flertallet af politikere påstod, at de savner ’værktøjer i værktøjskassen’. Det er ikke rigtigt. Forskerne påpegede nemlig, at Folketinget har mulighed for at fastsætte, hvor meget kvælstof landbruget må bruge. Det hedder gødningsnormer, og dem fastsætter Folketinget hvert år, og de kan fastsættes til 10-20-30 procent under økonomisk optimum.
Det er netop, hvad der skal til. Ovenikøbet vil det være det ubureaukratisk og erstatningsfrit. Og med virkning fra dag 1. Mindre kvælstofudslip, mindre fedtemøg – så rul den katastrofale landbrugspakke tilbage.
”Livet under overfladen kender kun de, der har været der. Derfor er det så svært at forklare den sorg, jeg føler i dag. Det er først, når man dykker ned, at man forstår, hvad der mangler. De fleste ser måske nok fedtemøget, der ligger langs strandene rundt om øen. Eller laget af skvulpende, råddent plantemateriale i brændingen. Og bunkerne af dødt ålegræs, der skyller op på land, når vinden blæser. Og de fleste mærker lugten på de varme sommerdage. Tror jeg.” Dorthe Dencker, Politiken 17. juli 2026
Se, det var klar besked. Men hvordan blev de kloge ord modtaget? GTP-minister Jeppe Bruus tabte besindelsen. Han beskyldte forskerne for at “forurene debatten” og afviste at redde havmiljøet ved at begrænse kvælstofkvoterne. Han krævede direkte, at forskerne skulle holde mund, hvis ikke de kunne bidrage med noget ”positivt”.
Enhver kan faktatjekke påstanden om den politiske mulighed for akuthjælp til havmiljøet ved hjælp af Folketingets Retsinformation, der oplyser, at ministeren siden 2016 har fastsat kvælstofkvoter for den kommende dyrkningssæson. Kvoterne fastsættes især for at overholde EU-lovgivning.
I dag er Jeppe Bruus fortid som grøn minister, og hans pligter er overtaget af socialdemokraten Christian Rabjerg Madsen. Hvilket stof han er gjort af, ved vi endnu ikke. Vil han lytte til de faglige advarsler og stoppe forureningen, eller vil han vælge at lade huset gå op i flammer, mens landmændene pøser mere benzin på bålet? Vælger han det sidste, bringer han regeringen på kant med EU’s Vandrammedirektiv og Nitratdirektivet og med store dele af den befolkning, han er valgt til at tjene.
”Havet er stadig smukt. Ved solnedgang. På overfladen. Det er først, når man dykker ned, at man forstår, hvad der mangler. Og jeg savner den verden, jeg engang troede ville være der for altid.” Dorthe Dencker, Politiken 17. juli.
Og det haster. De første rapporter viste allerede i marts i år at fedtemøget breder sig som aldrig før. Med den varmeste sommer i mands minde vil de slimede alger kvæle endnu mere af den smule liv, der er tilbage i vort moderlige hav.
Eller som Dorthe Dencker skriver fra Fejø: ”Nu er det slut. Jeg tør ikke længere snorkle”.
Kommentaren i Berlingske, der refereres til, var skrevet af professor Kaj Sand-Jensen, KU, lektor emeritus Jens Borum, KU, professor Stiig Markager, AU, professor Bo Barker Jørgensen, AU, og seniorforsker Peter Bondo Christensen, AU.
Bannerbillede: Iltsvind. Foto: Peter Bondo Christensen.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Dele ???
Problemet er jo at landbruget har en økonomi, der skal hænge sammen. Vi er nødt til at se tingene i den helhed, der er relevant. Det er ikke så ligetil at ændre på noget i landbruget, som koster landmanden mange penge, dvs. stor nedgang i indtægt. Som banken måske endda forlanger skal forblive stabil, fordi gælden er så stor…
MEN MEN så er der heldigvis også den gode nyhed, ja, gave fra naturen, som vi har overset nærmest altid, siden naturvidenskaben begyndte at undersøge verden.
Vi OVERSÅ SVAMPENE!!
Af flere grunde, blandet andet fordi de var for underlige, svære at sætte i bås, svære at blive klog på. Var de plante eller dyr? Og hvor var de, deres hyfer er ofte så små, at vi ikke ser dem, kun deres frugt-legemer, de synlige svampe, når de ind i mellem dukker op af jorden. Æblerne er der, men hvor er æbletræet?
Naturvidenskabens interesse for at måle og veje, tage det alvorligt vi kan se med egne øjne, gjorde måske også at vi overså mikrolivet nede i jorden? Jordbunden blev et ‘vokse-medium’, som kunne erstattes i drivhuse med noget ‘kunstig jord’. Men smagen af tomaterne forsvandt, medmindre de er dyrket i jord…
ALT på jordkloden, navnet siger det også, jorden er basis for alt andet. Ja, havet er endnu vigtigere, men hænger jo samme med landjorden. Uden jordbund, intet liv.
Konsulent i regenerativ landbrug, Martin Beck, efterspørges overalt i verden, men kendes knapt nok herhjemme, nævnes i hvert fald ikke i medierne, DR, TV2? Men han fortæller spændende nyt, der hele tiden udvider sig: Planterne klarer selv al behov for næring, (ingen kunstgødning), hvis de får hjælp af en sund jordbund med masser af svampe! Fotosyntesen giver dem energien, jordbundens mikroliv af især svampe og bakterier giver dem næringsstoffer. Samtidig er de mere modstandsdygtige overfor sygdomme og skadedyrsangreb.
Ja, tænk, naturen er nu engang den klogeste.
Derfor er løsningen lige for: Hurtigst muligt omlægge til regenerativ dyrkning, det kan startes op her og nu med ganske få midler og ret billigt (sædskifte, kompost-te, holistisk afgræsning med drøvtyggere).
Så er udvaskningen af kvælstof stoppet!
ALLE skal nu have den viden, så kære DR og andre medier, kom i gang! NU! Læs “Lysbønder”. Hør podcast, Økologi i Fokus, to afsnit med Martin Beck.
Når jeg hører om svampenes liv nede i jorden, er det som at få et kinderæg: De redder både klimakrise, biodiversitetskrise, drikkevand/fjorde og dertil mere sundhed i vores fødevarer, med meget mere. 😍 Det er så stort og glædeligt at det næsten ikke er til at fatte. 💖Men det er videnskabeligt underbygget. Det som prærieindianerne vidste og jeg og min klasse på HF hørte om tilbage i 1981: Naturen skal vi passe godt på og behandle som en ligeværdig medspiller. Vi er jo selv natur.
Luk svinebrugene
Kære Dorthe Dencker
Din beskrivelse af dit hemmelige univers under vandoverfladen er som et stykke musik med liflige toner. For mig en genoplevelse af min barndoms herlige sommerferier på øen Venø i Limfjorden. Her lå min familie i telt helt op af stranden, og vi børn badede i det klare vand. Under os vrimlede det med forskellige arter af alger og dyr, – fuldstændig som du beskriver det. Bare duften af saltvand og sand mellem tæerne sidder efter 65 år stadig i erindringen.
Din sorg over at se det ødelagte havmiljø forstår jeg. Den sorg bære jeg også på.
Det er godt, at du beskriver dine oplevelser. Det er medvirkende til at forhindre, at vores efterkommere ikke kommer til at lide af shifting baseline syndrome.
En opmuntring kan være at gå ind på Øresundsvandsamarbejdets hjemmeside, og der finde den svenske marinbiolog Sven Bertil Johnsons fantastiske akvareller i farver af tværsnit af havbunden på forskellige vanddybder. Her ser man hvad der lever på sedimentoverfladen og hvad der lever nede i sedimentet , – og det er alt sammen nøje beskrevet med vejledende tegninger på både dansk og svensk.
Der findes også et par enkelte rapporter med fotos taget af dykkere fra dette “vandsamarbejde”. Samarbejdet er mellem kommuner på begge sider af Øresund. Samarbejdet har til huse i Københavns Kommune. Måske har de stadig rapporterne på tryk?
I 1932 blev der indført forbud mod slæbende redskaber i store dele af Øresund.
Tak for din fine gennemarbejdet artikel.
Hav det godt :)
Med venlig hilsen
Flemming Højgaard Madsen
Tak Flemming, for de trøstende ord.