Dobbeltrisiko for MRSA-smitte som nabo til svinefabrik

Er man nabo til en intensiv svinefabrik, er risikoen for at blive smittet med den multiresistente MRSA-bakterie næsten fordoblet. Det viser ny amerikansk forskning, som ifølge dansk professor bekræfter iagttagelser på danske hospitaler. Det skriver Ingeniøren 27. januar.

Ikke kun landbrugs-medarbejdere, der er i direkte kontakt med svin, risikerer at blive smittet med den antibiotikaresistente stafylokok-bakterie MRSA. Faktisk behøver man blot være nabo til en svineproduktion for at have en fordoblet risiko for at bære rundt på bakterien.

Sådan lyder konklusionen i et amerikansk forskningsprojekt udgivet i Chicago Journals. Forskerne bag projektet har gennem et år testet 1.036 patienter på Iowa City VA-hospitalet for MRSA-bakterier i næsen og fandt bakterien hos 119 af patienterne. Forekomsten af bakterien blev højere, jo tættere på en svineproduktion, patienterne boede.

Risikoen bliver større af myndighedernes hemmeligholdelse af de smittefarlige svinefabrikkers identitet. Siden 2010 har Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet afvist at udlevere de adresselister over MRSA-inficerede svinefabrikker, som myndighederne modtager fra slagteriernes MRSA-kontrol. Navnelisterne udleveres rutinemæssigt til den private lobbyistorganisation Landbrug & Fødevarer, men ikke til offentligheden. Ombudsmanden har dog 16. januar udsendt en redegørelse, der bør gøre det klart for Fødevareministeriet, at det ikke er i overensstemmelse med lovgivningen at tilbageholde disse vitale oplysninger.

Herhjemme tester hospitalerne kun for bakterien, hvis patienten er i en særlig risikogruppe. Det kan være mennesker, der tidligere har haft MRSA, eller som bor eller arbejder på svinefarme. Men det er ikke nødvendigvis nok, advarer ph.d. og assisterende professor på University of Iowa Margaret Carrel, der er hovedforfatter på forskningsprojektet : »Hospitaler, der behandler patienter fra landområder, skal være opmærksomme på, at de, der bor i nærheden af dyreproduktioner, kan bære bakterien med sig uden at vise tegn på at være smittede,« uddyber Margaret Carrel i en e-mail til Ingeniøren.

Forskerholdet fandt 1,8 gange større risiko for smitte med MRSA blandt de patienter, der boede op til en mil (1,6 kilometer) fra landbrugsejendomme med svineproduktion. Hos personer over 75 år i dette område, var sandsynligheden for smitte næsten tredoblet med en relativ risiko på 2,76.

Ifølge Frank Møller Aarestrup, der er professor og forskningsleder ved DTU’s afdeling for epidemiologi og genomisk mikrobiologi, er det signifikante forskelle, som de amerikanske forskere har påvist.

Danske hospitaler har ifølge Frank Aarestrup også noteret sig, at forekomsten af den multiresistente bakterie synes større blandt landboere end blandt byboere. Det har dog beroet på fornemmelser, da forskellene ikke har været dokumenterede. Men det ændrer resultaterne fra Iowa på:

»Nu bekræfter videnskaben, hvad danske læger også har bemærket, at folk i landområder har betydelig større risiko for at bære rundt på MRSA-smitte,« siger Frank Aarestrup.

I Danmark er antallet af personer smittet med MRSA fordoblet siden 2009. Det anslås, at mellem 5.000 og 10.000 danskere går rundt med bakterien, mens kun 20 procent af dem er klar over, at de er smittebærere.

MRSA, Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus, er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for almindelige stafylokok-antibiotika. Der skal derfor bruges specialantibiotika, som kan kræve indlæggelse, for at behandle infektionen. En rask person, som får påvist MRSA-stafylokokker, risikerer generende betændelser, bylder og børnesår. I sjældne tilfælde kan raske MRSA-bærere dog blive alvorligt syge, eksempelvis i forbindelse med en operation, hvor bakterien kan medføre sårinfektion eller trænge ind i blodbanen. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner af MRSA-bakterien.