Eksperter: Jo flere smågrise – jo mere antibiotika

Politisk har Danmark lagt sig fast på at sænke pattegrisdødeligheden, men dansk svineproduktion øger selv problemet med store grisekuld, og det skader også mennesker gennem udviklingen af antibiotikaresistente bakterier, lyder advarslen. De seneste tal viser, at 20 procent af grisene er undervægtige, når de bliver født. Når grisene vejer så lidt, har de en meget større risiko for at dø, og de har også en meget højere risiko for at tiltrække sygdomme og bliver derfor medicineret ganske voldsomt.

SorenJuulJensen_KarenHjulmand

Hvis man griber til gammelkendte metoder inden for svineproduktion og lader smågrisene gå i søskendeflokken i samme stald hele tiden og ikke blander dem med andre, vil det begrænse brugen af antibiotika og øge dyrevelfærden. Foto: Karen Hjulmand, DR.

De danske søer får store kuld grise. Det er egentlig en langvarige avlssucces og eksportsucces for de danske svineproducenter, og der er stolthed forbundet med kuldstørrelsen, men den er samtidig roden til mange problemer. Det skriver Hanne Kokkegård fra DR Viden og Karen Hjulmand fra Orientering på P1, 5. februar 2015.

For store kuldstørrelser på mellem 15 og 20 pattegrise fører til lav fødselsvægt hos mange af dem, det forhøjer risikoen for sygdomme, så man er nødt til at medicinere hele flokken, og øger pattegrisdødeligheden i kuldet.

Politisk har man med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen samtidigt besluttet, at flere smågrise skal overleve end i dag. Og på Kongres for Svineproduktion i oktober 2014 lød nogle af de vigtige forskningsbaserede pointer, at man skal holde liv i de små grise, fordi det kan betale sig.

Men fordi pattegrisene er med til at øge forbruget af antibiotika, der igen kan øge risikoen for multiresistente bakterier hos mennesker, bør man gå den anden vej og slå undervægtige pattegrise ihjel fra fødslen, siger både en dyreetiker og en tidligere forskningschef.

Dyrlægen, der fik nok

NielsPeterBaadsgaard

Dyrlæge Niels Peter Baadsgaard sagde sin stilling op i protest mod udviklingen.

Når en so føder et kuld grise, er der typisk mellem 15 og 20 grise i kuldet. Kuldstørrelsen øges i snit med 0,3 gris per kuld per år, og det kan ikke fortsætte, siger dyrlæge Niels Peter Baadsgaard.

Han sagde sit job op som forskningschef på Videncenter for Svineproduktion 1. december 2014, fordi han etisk mener, at svineproduktionen er på vej i den forkerte retning.

Større kuldstørrelser giver en stribe uheldige følgevirkninger fra sygdomme, stress og høj pattegrisdødelighed.

– Man har øget kuldstørrelsen ud fra den tankegang, at for hver ekstra gris, soen producerer, vil man have en gris mere at slagte. Men man har ikke medregnet de effekter, som de store kuld grise har, siger Niels Peter Baadsgaard.

Jo flere grise i kuldet, jo mindre bliver grisene. Andelen af undervægtige pattegrise ved fødslen vokser stødt. Omkring år 2000 var 8 procent af pattegrisene undervægtige og vejede under 1 kg. I 2010 var

– De seneste tal, jeg har set viser, at 20 procent af grisene er undervægtige, når de bliver født. Når grisene vejer så lidt, har de en meget større risiko for at dø, og de har også en meget højere risiko for at tiltrække sygdomme, siger Niels Peter Baadsgaard.

SvinemorDR

Der synes ikke at være nogen øvre grænse for, hvor mange pattegrise den enkelte so skal levere. Foto: DR.

– Det er et helt typisk sygdomsbillede i svineproduktionen, at sygdomme opstår, vedligeholdes og spredes gennem de modtagelige, små grise, siger han.

Ifølge Niels Peter Baadsgaard bliver der født grise, der ikke er fuldbårne og nærmest ligner fostre.

– På et tidspunkt må man møde muren. Der kan simpelthen ikke biologisk fortsætte ud af en vej, hvor soen skal føde flere og flere grise, for til sidst bliver det helt umuligt at få de små grise til at overleve. Jeg mener, at vi allerede er gået for langt, siger Niels Peter Baadsgaard.

Han kender til besætninger, hvor man slår pattegrise ihjel, når de vejer under 700 gram ud fra den betragtning, at problemerne med de grise forfølger dem gennem hele systemet. Og det er fornuftigt, siger han.

Slå dem ihjel

Peter Sandøe er professor i dyreetik ved Københavns Universitet. Han forklarer, at dødeligheden blandt pattegrise er faldet lidt de senere år, og det øger dét problem, som Niels Peter Baadsgaard taler om med øget brug af antibiotika.

Peter Sandøe mener også, at det er fornuftigt at slå grise ihjel, når de er for små.

Både Peter Sandøe og Niels Peter Baadsgaard mener, at hvis man griber til gammelkendte metoder inden for svineproduktion og lader smågrisene gå i søskendeflokken i samme stald hele tiden og ikke blander dem med andre, vil det begrænse brugen af antibiotika og øge dyrevelfærden.

I dag flytter man rundt på grisene, det stresser dem, og gør de svagere og mindre modstandsdygtige over for sygdomme.

– Jeg synes, at man på nogle afgørende områder bryder med nogle principper og overser meget simple løsninger, som kunne bringe os et langt stykke hen ad vejen i forhold til både at få grisen til at vokse hurtigere og reducere den bekymring, der er for antibiotikaresistens i det omkringliggende samfund, siger Niels Peter Baadsgaard.

– For grisen selv har potentiale til at bekæmpe en række af de infektioner, som vi bekæmper med medicin i dag. Det er helt afgørende for mig, at man bliver opmærksom på, at det her rent faktisk ikke er umuligt, siger han.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.