En international ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes. Det fremgår af en pressemeddelelse 9. december 2025 fra miljøminister Magnus Heunicke, der igangsætter en undersøgelse af, hvad der skal til for at sænke grænseværdien

På baggrund af undersøgelser, der pegede på en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og sygdomsforekomst, herunder særligt tarmkræft (tyk- og endetarmskræft) nedsatte miljøminister Magnus Heunicke i 2024 en international ekspertgruppe, der fik til opgave at evaluere den eksisterende grænseværdi for nitrat i drikkevand.

Ekspertgruppens rapport er nu færdig.

Ekspertgruppen finder, at der er en øget risiko for tarmkræft ved nitratniveauer selv under den nuværende grænseværdi på 50 milligram per liter vand. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes til 6 milligram per liter vand.

Langt de fleste danskere har adgang til drikkevand med nitrat under den anbefalede grænseværdi, hvor 90 pct. af drikkevandet indeholdt under 5 milligram per liter vand i 2024.

Ekspertgruppen anbefaler dog, at kravværdien for nitrat i drikkevand bør sænkes til 6 mg/L ud fra en forsigtighedstilgang. Ekspertgruppen vurderer, at den anbefalede værdi vil beskytte mod potentielle effekter i form af tarmkræft ved udsættelse for nitrat i drikkevand. For danskere, som er eksponeret for høje koncentrationer af nitrat i drikkevandet, er risikoen for tarmkræft lille. Men ekspertgruppen skønner, at hvis nitratniveauet holdes under 6 milligram per liter vand, så kan tilfælde af tarmkræft reduceres med 57-90 tilfælde årligt.

I Aalborg har myndighederne som første sted i landet i år besluttet at rense drikkevandet for nitrat. Det skyldes en vurdering af, at i 2032 vil byens vandforsyning ikke længere kunne overholde det nugældende krav på 50 milligram nitrat per liter drikkevand.

De værst ramte kommuner

Mens ministeriet nu vil gå i gang med at »undersøge mulighederne«, har Greenpeace for nylig udgivet en rapport, der via data indsamlet i GEUS’ Jupiter-database kortlægger nitratproblemets udbredelse. Det skriver dagbladet Information 17. december 2025.

Analysen viser, at de hårdest ramte kommuner er Aalborg, Thisted, Ærø, Jammerbugt og Samsø. Vælger regeringen at følge ekspertgruppens anbefaling, vil 100 procent af vandet på Ærø være over grænseværdien, mens det vil være tilfældet for 79 procent af vandet i Aalborg og 66 procent i Morsø.

Kampagneleder Christian Fromberg, Greenpeace

Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, kalder det en »fantastisk nyhed for drikkevandet«, hvis regeringen vælger at gennemføre ekspertgruppens anbefalinger. Men det er også en opgave, som kræver en national indsats, fordi udgifterne for de enkelte vandforsyninger vil være i millionklassen.

»Der er rigtig mange områder, som allerede overskrider den foreslåede grænseværdi. Det er en opgave, man er nødt til at løfte nationalt, for det er ikke realistisk bare at lægge det ud til kommunerne,« siger Christian Fromberg.

Miljøminister Magnus Heunicke forsikrer dog i sin pressemeddelelse, at der skal ske noget:

”Befolkningens sundhed og miljøet er mine topprioriteter, og derfor nedsatte jeg ekspertgruppen. Nu går indsatsen i gang med at kortlægge de præcise lokaliteter og undersøge, hvad der skal til for at sænke grænseværdien for nitrat, så niveauet kan bringes ned, de steder, hvor der er overskridelser. Samtidig fortsætter vi arbejdet med at mindske den største kilde til nitrat i drikkevandet – kvælstofgødning i landbruget, hvor vi blandt andet har indgået den grønne trepartsaftale og fjernet kvægundtagelsen for brug af nitrat i landbruget.”

Landbruget er kilden til forureningen

Den mest betydelige kilde til nitrat i drikkevandet er landbrugets brug af kvælstofgødning.

Regeringen fjernede i juli 2024 ’kvægundtagelsen’, der i 22 år har betydet, at en række danske kvægbrug har været undtaget en bestemmelse i EU’s nitratdirektiv, som betød, at en række danske kvægbrug kunne bruge mere gødning fra husdyr end ellers tilladt.

“Kvæg-undtagelsen” har i årevis betydet, at danske kvægavlere kunne udlede betydeligt større mængder nitratholdigt gødning end forsvarligt, men den er nu fjernet af hensyn til opfyldelsen af EU’s nitratdirektiv. Den vil dog også gavne grundvandet. Foto: Niels Andersen

De geologiske forhold har stor betydning for, hvor meget af den udbragte gødning, der når grundvandet, og derfor ses en stor geografisk variation i nitratniveauerne i grundvandet i Danmark. Det er særligt en udfordring på sandede jorde som bl.a. ses i Midt- og Nordjylland.

Miljøstyrelsen har foreløbigt oplyst, at der er ca. 300 anlæg ud af ca. 2500 aktive almene vandforsyningsanlæg i Danmark, hvor der er målt nitrat i drikkevand over 6 milligram per liter. Miljøstyrelsen har bedt DTU om at vurdere rapporten og om at kvalificere antallet og kortlægge den præcise lokalisering af disse anlæg samt at levere et skøn over omkostninger ved at få nedbragt indholdet af nitrat i drikkevandet til 6 milligram per liter.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt rapporten til EU-Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, da den nuværende grænseværdi for nitrat i drikkevand er fastsat af WHO.

Kræftens Bekæmpelse advarer også om øget risiko

En ny og mere detaljeret befolkningsundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning viser, at høje niveauer af nitrat i drikkevand er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle tyktarmskræft. Forskerne kunne vise – i overensstemmelse med det tidligere studie – en sammenhæng mellem nitrat i vand og risiko for tyktarmskræft allerede fra 9,25 mg nitrat per liter vand.

– Vores resultater understøtter det, som kollegaer fandt i det tidligere danske studie, nemlig at der er en sammenhæng mellem niveauer af nitrat i drikkevandet under grænseværdien og en øget risiko for tyktarmskræft, siger ph.d.-studerende Dorit W. Erichsen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Hun understreger dog, at det er vigtigt, at resultaterne ses i relation til den generelle risiko for tyktarmskræft:

– Vores forskning viser, at risikoen er forhøjet, men det er vigtigt at huske, at der også er andre risikofaktorer, der påvirker ens risiko for at få sygdommen. Kost, overvægt og rygning har f.eks. også betydning.

Vandfolk er positive

Drikkevandets brancheorganisationer – DANVA og Danske Vandværker – er glade for, at der i dag endelig er landet en anbefaling fra den ekspertgruppe, der har sat den nyeste viden om nitrat i drikkevandet under lup.

Danva-direktør Carl-Emil Larsen. Pressefoto

”Det er positivt, at anbefalingerne endelig er kommet. Det vigtigste for os er, at alle danskere fortsat trygt kan drikke vandet fra hanen og har tillid til, at der er taget de rigtige sundhedshensyn. I vandselskaberne er vi eksperter i at producere drikkevand, der overholder myndighedernes krav, og det er klart, at dagens udmelding kommer til at ændre rammerne for, hvad der kan produceres, og hvordan vi kan opretholde forsyningssikkerheden,” siger Carl-Emil Larsen, direktør for DANVA.

De høje nitratværdier, der kan måles i grundvandet i nogle områder af Danmark, er resultatet af mange års intensiv landbrugsdrift i sårbare områder, mener Danske Vandværker.

”De nye anbefalinger sætter en fed streg under, at vi ikke længere kan gøre som vi plejer: Der er behov for, at hensynet til grund- og drikkevand bliver taget alvorligt politisk, så vi kan beskytte og fremtidssikre produktionen af godt drikkevand,” siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.

Bannerfoto: Der udbringes flydende gødning med nitratindhold. Foto: James Baltz/Unsplash

Visited 745 times, 745 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. Hvis det er landbruget der er kilden til forureningen ,må det være samfundets ansvar at rydde op.

Skriv en kommentar