Aalborg Forsyning stævner staten for milliardbeløb til at rense drikkevandet

Aalborg Forsyning vil have staten til at betale for drikkevand uden nitrat fra landbrugets gødning. Derfor har forsyningsselskabet stævnet staten for 1,1 milliard kroner

Staten har i mere end 30 år kendt til den voksende nitratforurening i Aalborg kommune, men har alligevel undladt at opfylde EU’s nitratdirektiv, selvom det kunne have reddet drikkevandet for kommunens borgere. De står nu overfor en kæmperegning til vandrensning, som det bør være staten og ikke borgerne, der betaler. Det mener Aalborg Vand A/S, som har udtaget en stævning mod staten med krav om betaling af 1.095.000.000 kroner med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Stævningen er udformet af det københavnske advokatfirma Kromann Reumert. Den er indgivet ved Københavns Byret og rettet mod den danske stat ved Ministeriet for Grøn Trepart og Miljø- og Lige-stillingsministeriet.

Staten har forsømt sine pligter

Stævningen er baseret på en påstand om, at staten har overtrådt direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater fra landbruget. Eller sagt mere ligeud: Havde staten opfyldt kravene i nitratdirektivet for mere end 30 år siden, havde landbruget ikke kunne forurene kommunens drikkevand med nitrat fra gødning.

Aalborg-borgmester Lasse Frimand Jensen skyder skylden direkte på politikere som Lars Løkke Rasmussen og hans landbrugspakke i et opslag på facebook, hvor borgmesteren skriver:

”På den ene side ønsker vi alle at beskytte folkesundheden bedst muligt. På den anden side er der en grænse for, hvad en kommune kan løfte alene. Den eneste måde at finansiere yderligere rensning på er via drikkevandstaksterne. Det betyder i praksis, at regningen sendes videre til borgerne.

Samtidig er det vigtigt at sige højt, at situationen ikke er opstået, fordi kommunen, Aalborg Forsyning eller de private vandværker har forsømt deres ansvar. Vi har overholdt gældende regler og gjort en betydelig indsats for at beskytte grundvandet. Den øgede nitratbelastning hænger blandt andet sammen med politiske beslutninger truffet af en borgerlig regering og et borgerligt flertal i Folketinget i 2015 og 2016, hvor der blev givet mulighed for øget gødskning i landbruget. Det har medført øget nedsivning af nitrat til grundvandet, særligt i de nordjyske kommuner.”

Staten har negligeret nitratdirektivet

Det er Aalborg Vands opfattelse, at Staten har overtrådt nitratdirektivet, som pålægger Staten at foretage supplerende og/eller skærpede foranstaltninger, såfremt Statens handlingsprogrammer ikke er tilstrækkelige til at nedbringe og forebygge vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget.

Det er videre Aalborg Vands opfattelse, at Staten som følge af denne overtrædelse er erstatningsansvarlig for Aalborg Vands tab i form af anlægsudgifterne til de nødvendige tekniske tiltag, herunder opførsel af anlæg til fjernelse af nitrat, og udgifterne til drift, herunder drift af vandbehandlingsanlægget i 30 år.

Staten har afvist et sådant ansvar. Det betyder i praksis, at milliardregningen sendes videre til borgerne i Aalborg kommune, hvilket har nødvendiggjort sagens anlæg.

Erstatningskravet på 1.095.000.000 kroner skal dække udgifterne for Aalborg Vand, der har pligt til at levere drikkevand inden for sit forsyningsområde. Da dette drikkevand skal overholde grænseværdierne for nitrat, kan Aalborg Vand således ikke undlade at foretage disse tekniske tiltag.

I stævningen er anlægsudgifterne til de nødvendige tekniske tiltag anslået til 645 mio. kroner. Hertil kommer, at Aalborg Vand skal afholde årlige udgifter på 15 mio. kroner til drift af anlægget i 30 år, før nitratindholdet i grundvandet i Aalborg Vands indvindingsoplande – efter Aalborg Vands prognoser – når et niveau, hvor nitratrensning ikke længere er nødvendigt.

Åbne for dialog

Lasse Olsen, der er bestyrelsesformand i forsyningsselskabet Aalborg Vand og medlem af kommunalbestyrelsen i Aalborg for Enhedslisten, siger til Jyllands-Posten 28. februar, at man gennem længere tid har forsøgt at komme i dialog med staten. Det “har ikke ført nogen steder hen”.

– Vi er stadigvæk åbne for en dialog, men hvis ikke den dialog med staten kommer eller fører nogen steder, så er vi nødt til at tage den ad rettens vej, siger han til Jyllands-Posten.

Nitrat i drikkevandet stammer primært fra brug af kvælstofgødning i landbruget. En mindre del er naturlige udledninger. Nitrat er ikke skadeligt i sig selv, men i kroppen kan det blive omdannet til nitrit og nitrosaminer, som kan være kræftfremkaldende.

I december 2025 anbefalede en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet at sænke grænseværdien for nitrat fra 50 milligram til 6 milligram per liter. Ifølge ekspertgruppen vil det kunne forebygge 50 til 70 tilfælde af tarmkræft om året i Danmark. Aalborg kommune er hårdere ramt end andre steder, skriver Jyllands-Posten. Alene i Aalborg er 74 mennesker blevet ramt af tarmkræft, der kan kobles til for meget nitrat i drikkevandet, ifølge avisen.

Aalborg Kommune er hårdere ramt af nitrat i grundvandet end mange andre steder. Det skyldes særlige jordbundsforhold, hvor et højt kalkniveau betyder, at nitrat nemmere trænger ned i grundvandet.

Brancheorganisationerne Danva og Danske Vandværker har oplyst, at 215 vandværker har et gennemsnitligt nitratindhold på over seks milligram per liter over tre år. Ifølge Danva er 21 kommuner i Danmark særligt udfordret, da nitratindholdet ligger over de 6 milligram per liter, der anbefales som ny grænseværdi.

Landbruget fastholder retten til at forurene

Stævningen kommer midt i en valgkamp, der har drikkevandet som et centralt tema, fordi de røde partier har erklæret sig parat til at indføre egentlige drikkevandsparker med forbud mod brug af pesticider og nitratgødning. Både de konservative og venstre har meldt ud, at de vil overlade drikkevandets skæbne til frivillige aftaler med landbruget i lyset af den grønne trepartsaftale.

Lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer har sat ekstra pres på politikerne med en udtalelse fra formanden, svinekødsproducent Søren Søndergaard. Han vil bevare brugen af pesticider og truer direkte regeringens grønne projekt, hvis ikke han får sin vilje. I et interview med netmediet Altinget.dk udtalte Søndergaard 6. marts:

”Hvis politikerne gennemfører et nationalt sprøjteforbud, så er jeg overbevist om, at opbakningen fra de danske landmænd til treparten forsvinder som dug for solen.”

Ekspertvurdering: Ny grænseværdi for nitrat i drikkevandet kan redde 57-90 personer fra tarmkræft om året

Bannerbillede: Køer i større antal bidrager markant til nitratforureningen. Foto: Niels Andersen.