ErikSanderEr Danmark på vej imod en ”græsk situation” på grund af landbrugets gæld? Sådan skriver Erik Sander, Uldum, i et indlæg, der har været bragt i forkortet udgave i Horsens Folkeblad, 22. juli 2015. Med forfatterens tilladelse bringes hele indlægget her.

Er Danmark på vej imod en ”græsk situation” på grund af landbrugets gæld? Sandsynligvis, men tallene er så store at de færreste kan kapere dem, og langt fra relatere dem til noget dagligdags. Så jeg har prøvet at regne situationen om til konsekvenserne for en lille, dansk standardfamilie, mor, far, drengen og pigen. Og samtidigt…. synes jeg… taget de lavest rimelige tal.

Dansk landbrugs gæld er i dag ca. 350 mia. kr., hvilket svarer til ca 62.500 kr. pr. dansker. Det giver en gældsandel for den lille familie på i alt 250.000 kr.

landbrugets_gaeld-02-10-2014-20-40-581Samtidigt skylder landbruget 7 mia. kr. i såkaldt fremskudt skat, beløb der skal betales når bedriften en gang sælges.

For den lille familie betyder det 1.250 kr. pr.medlem, 5.000 kr. for hele familien. Hvilken lille dansk normalfamilie ville ikke gerne kunne fremskyde et sådant beløb i skat ?

Ud over dette får dansk landbrug pt. ca. 7 mia. kr. i dansk skattebetalt tilskud, svarende til andre 1.250 kr. pr familiemedlem, 5.000 kr. for hele familien, pr. år. Men pengene kommer da fra EU’s landbrugskasse, ca. 1/3 af unionens budget? Javist, men de er først indkrævet som moms og skat i Danmark, hvorfra de sendes til EU, her sendes de tilbage, fratrukket EU-administration, til landbruget via en dansk administration. Så det reelle beløb, det hele koster den lille familie, er noget større end de 5.000 kr. årligt.

Men, hvad får familien så for de penge? Ca. 140 mia. i eksportindtægter fra FØDEVAREKLYNGEN.

Men dette fata morgana er opfundet, i hvert fald skubbet på, af dansk landbrug. Fødevareklyngen består i højeste grad af f.eks. rejer fra Diskobugten, blød nougat fra Odense, sprøjtegifte fra Harboøre, enzymer til vaskepulver fra Kalundborg, fiskekonserves fra Ålbæk, minkskind fra Midtjylland etc.etc. Hvad disse udmærkede produkter har med svineavl at gøre, må mere forstandige mennesker end jeg kunne forklare.

Tilbage er FØDEVAREKLYNKEN, som maksimalt kan tegne sig for 50 mia., hvilket stort set svarer til eksportværdien af mode og design eller vindmøller. Hvis vi nu for sjov etablerer en Energi og Miljø-klynge vil selv en rimelig fødevareklynge få svært ved at hamle op.

Ovenstående er verificerbare kendsgerninger som kan findes i rå mængder på nettet.

EU-FVM-logo-med-tekst-vandret-hvid
Trods utallige milliarddyre EU-støtteordninger siden 1972 magter dansk landbrug alligevel ikke at drive en selvstændig økonomisk ansvarlig forretning.

Og så til en antagelse, en kvalificeret sådan synes jeg: Hvad er skatteværdien af en ansat i landbruget sammenlignet med en ansat i vindmølle og energisektoren og indenfor mode og design? Det kvalificerede gæt er, at de sidstnævnte bidrager med adskilligt mere pr. person til den fælles husholdning end landbrugets ansatte. En ting der må interessere den lille familie i disse tider med kommuneaftaler, stramme offentlige budgetter, en ældresektor der lider, overfyldte hospitaler etc.

Og til Grækenland igen. Hver græker ”skylder” udlandet ca. 240.000 kr. Hver dansker KAN hænge på 70.000 kr. ”EU-tilskuddet” pr. år indregnet.

Hvordan? Jo pengeinstitutter er begyndt at afskrive millionbeløb til gældsplagede danske landmænd, især indenfor svineavlen. Det sket ofte uden offentlighedens kendskab, men er penge som ikke kommer ud til den lille familie som f.eks. aktieudbytte, donation til en ny legeplads m.v. Et enkelt pengeinstitut har eftergivet en enkelt landmand 0,1 mia. kr. hvilket for den lille familie dog kun svarer til godt 70 kr. Men hvor mange af den slags gældseftergivelser er der, vi ikke kender til? Mangen tvangsauktionstruet lille familie ville med kyshånd tage imod en sådan håndsrækning.

Og hvordan skal det så ikke gå, når hele det tåbelige korthus ramler, fødevareklynge eller ej?

Comments are closed.