Er vi herremænd eller bønder?

På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde onsdag d. 5. november kunne tordenen høres i det fjerne. Det landbrug, der skal forvandles med 43 mia. gode danske skattekroner – plus det løse – skal nu vise trepartens styrke. Et er dog sikkert, kunne man forstå på formand Søren Søndergaard; landmanden er gråspurven, der er skudt med kanon, når det drejer sig om iltsvind i havet og sprøjterester i grundvandet

Af Jørgen Vangsted http://vangstedet.dk

En formands tale skal så vidt muligt omfavne medlemmernes holdning og booste den stolthed, der styrker selvretfærdigheden blandt en forenings medlemmer.

Således også hos Landbrug og Fødevarer. ”Vi er ikke bare stået på toget – vi har også sat os helt op i førerhuset”, sagde Søndergaard, der (igen) så sig nødsaget til at forsvarede den aftale, foreningen havde indgået i den grønne trepart.

”Og så skal vi huske, at det hele starter og slutter med lodsejerne. Ejerne af den jord, som er tegnet ind i potentialeplanerne”. Her henviser formanden ikke alene til den frivillighed, der ligger i aftalen, men i allerhøjeste grad til den del af Grundloven, der handler om ejendomsrettens ukrænkelighed.

De landkort, der i dag tegnes under den første fase af trepartsforhandlingerne, er kun ”potentialekort”, pointerede Søndergaard. Ingen kan tvinges til at sælge bedrifter mod deres vilje.

Og her skal vi nok lige have med, at en landmand ikke kan forhindres i at udvide bedriften, om den lugter og sviner nok så meget; hvis bare den holder sig indenfor de rammer, der i sin tid blev tegnet af daværende fødevareminister Esben Lunde Larsen, kan kommunerne hoppe på tungen og slå nok så mange knuder på sig selv. Magten ligger hos landmanden!

Han kan, som loven er i dag, udbringe 170 kg N/ha, selv om det belaster vandmiljøet. Hvis man laver om på det, ændres landmandens forudsætninger. Og det er her, Søren Søndergaard trækker Grundloven ind under sig som den varmedunk, der skal sikre kompensation, som var der tale om en ekspropriation.

I talen gjorde han det tilmed mere end klart, at der ikke vil blive tale om færre dyr i produktionen. Snarere flere!

Dygtigt? Jo, vist. For det plejer at skræmme flertallet i Folketinget, selv om de ved, at ejendomsrettens ukrænkelighed ikke gælder uindskrænkede muligheder for anvendelse. Derimod er den lille tilføjelse i formandstalen om, at ”Bedrifterne risikerer insolvens og konkurs, og pengeinstitutterne vil blive udfordret,” mere skræmmende. Hvem husker ikke finanskrisen i 2008, der blev udløst af ubetalelige garantiløse lån?

Valgtema: Danish Crown vil gøre Nordsjælland til det nye svinemekka

Den bundløse gæld

Man kan have bange anelser om, at den tunge kvælstofhammer udskiftes med en uglefjer over fingrene, hvis ”frivilligheden” udebliver, når ”potentialekortene” skal bringes i anvendelse.

Og så var der naturligvis ”…Miljøstyrelsens  pludselige forbud mod 33 plantebeskyttelsesmidler, uden at der først er fundet alternativer eller givet grønt lys for andre løsninger…”. Også her kan man savne et samfundsansvar fra Landbrug & Fødevarer. Det er for pokker vores allesammens drikkevand, der står på spil!

Søren Søndergaard er med andre ord mere optaget af sine medlemmers privatøkonomiske interesser, end af de generationer der fremover må se sig nødsaget til at rense det vand, de skal drikke… For ikke at tale om den biodiversitetskrise landbrugsdriften udløser.

Nu er det op til politikerne, om de vil lade sig skræmme af et erhverv, der ikke alene er ved at blive en seriøs økonomisk byrde for samfundet, men som samtidig nægter at forholde sig til almindeligt velfunderede kendsgerninger om det konventionelle landbrugs miljøbelastning.

Søren Søndergaards formandstale var dybest set én lang ansvarsfraskrivelse. Men den er samtidig en påmindelse om trepartsaftalens svage punkter, der, som det ser ud, meget let kan ende med symbolske ændringer, der hverken får livet tilbage i fjordene og havet, sikrer det rene drikkevand eller fremmer biodiversiteten….

… men som i minksagen ender med at koste kassen!

Søndergaard sondrer selv mellem ”herremand og bonde”. Et er hvad han selv ønsker for sine medlemmer, og hvad han med sin sympatiske side tilkæmper sig af titler for dem. Noget andet er, hvad det hele er ved at ende med.

Læs formandens beretning her.

Bannerbillede: I mere end ti år er Hobros spildevand led frem til rensningsanlægget i Hadsund, hvorfra det renset ledes ud i Kattegat. Alligevel ser her sådan ud i lystbådehavnen om foråret. Mariagerfjord er et af de meget sårbare farvande, men ifølge Søren Søndergaard har landbruget et økonomisk behov for at bibeholde retten til at udbringe 170 kg N/ha. Foto: Jørgen Vangsted.