Den store svinekødskoncern er parat til at presse kommunerne på Sjælland med nye fabrikker til 10 mio. flere slagtesvin, og det vil især ramme de nordsjællandske kommuner, der hidtil er gået ram forbi. Det fremgår af direktørens udtalelser inde i avisen

Landbrugets internationale kødkoncern planlægger at øge svinekødsproduktionen i Danmark med yderlige 10 millioner slagtesvin om året, og de skal alle produceres på Sjælland. Gennemføres projektet vil gyllen fra de mange millioner nye slagtedyr gøre Den Grønne Trepart-aftale til 43 mia. kr. virkningsløs

Danskerne må se langt efter rene fjorde og et blåt hav, hvis det står til den internationale svinekødskoncern med det misvisende navn Danish Crown. Direktør Niels Duedahl har sat gang i en favorabel støtteordning til at opføre nye svinefabrikker, og de skal alle ligge på Sjælland.

Det udtaler direktøren for den landmandsejede koncern, der vil producere 10 millioner slagtesvin ekstra oveni de 31 millioner småsvin, der allerede fødes hvert år. Det skriver landbrugsavisen 24. oktober 2025.

Støtteordningen går ud på at stavnsbinde landmænd i fem år til nyopførte svinefabrikker, hvor de skal producere slagtesvin til Danish Crown. En trappemodel, hvor de kapitalsvage svineproducenter får 60 øre per kilo flæsk i tillæg over fem år til deres investering i nye stalde, er fidusen. Det svarer til, at Danish Crown skubber de nye fabrikker i gang med et tilskud på 25 procent af byggesummen.

Og det er ikke bare flagrende fugle på taget. Direktør Niels Duedahl hævder, at Danish Crown allerede har et større katalog med 30 projekter, hvoraf ti allerede har de nødvendige godkendelser. Gennemføres disse projekter vil det også kunne gå hårdt ud over små og mellemstore landbrug, fordi behovet for jord til udbringning af de mange nye tons gylle vil vokse markant.

Miljøstyrelsens kort over de største danske svinekødsfabrikker afslører, at Nordsjælland og Falster er de eneste landsdele, der hidtil er slupper for de forkætrede kødfabrikker. Tjek listen om din kommune allerede er blandt de ramte.

Heftige beboerprotester på Sjælland

Direktøren erkender, at der næppe er plads til flere svin i Jylland og på Fyn, og han peger direkte på Sjælland som ’underforsynet’ med svinefabrikker.

Dog er der allerede sjællandske kommuner, hvor stank og støj fra millioner af svin forringer tilværelsen for tusinder af familier. De værste svinekommuner er Kalundborg, Holbæk, Slagelse og Næstved Kommuner, der alle har oplevet heftige beboerprotester fra desperate familier, fordi de har fået deres leveforhold alvorligt forringet.

Nok så alvorligt – udover stank og støj – er forureningen med ammoniak fra de mange millioner af liter urin og afføring fra de store svinekødsfabrikker. Kortet over ammoniaknedfald, som stammer fra DCE på Aarhus Universitet, viser, at Nordsjælland er den eneste landsdel, hvor beboerne stadig kan ånde frisk luft. Kilde: Novana-rapporten

Den eneste jomfruelige landsdel, der hidtil er sluppet for de ildelugtende og støjende anlæg, er Nordsjælland, men skal produktionen af de 10 mio. nye slagtesvin realiseres, går denne landsdel næppe fri. Familierne i en helt stribe nye svinekommuner må nok forberede sig på en markant forringet livskvalitet, som vil ramme borgerne i Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Fredensborg og Helsingør Kommuner. Også Allerød, Rudersdal, Hørsholm, Egedal og Frederikssund Kommuner kan komme på tale, hvis alle 10 mio. svin skal produceres på Sjælland.

Og nej – hverken borgere eller kommuner kan sige nej til de nye svinefabrikker. Takket være politiske venner i Folketinget blev nærdemokratiet effektivt sat ud af spillet i 2018. Svineproducenterne har for år tilbage fået forringet miljølovgivningen i et sådant omfang, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sige ja til enhver svinefabrik, hvis blot den overholder nogle yderst beskedne afstandskrav og grænser for lugtudslip. Støj og tung trafik til fabrikkerne tæller overhovedet ikke med.

Sabotage mod Den Grønne Trepart

Svineproducent Søren Søndergaard. Pressefoto

Mindst lige så alvorlig er den sabotage mod Aftalen om Et Grønt Danmark, som Danish Crown-projektet medfører. En forøgelse af havforureningen med udslip fra 10 mio. (33 %) flere svin samt deres fodermarker vil fuldstændigt slå benene væk under Den Grønne Trepart, og de 43 mia. skatteyderkroner vil være spildt.

Ganske vist har formanden for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer underskrevet trepart-aftalen om at begrænse landbrugets forurening, men den løber han nu fra. Enten er han snydetamp, der spiller dobbeltspil, eller også en papirtiger, der ingen reel indflydelse har, når de store landmandsejede koncerner spiller med musklerne. Han hedder Søren Søndergaard og er i øvrigt selv svineproducent med en svinefabrik, der huser 1.100 søer og leverer 35.000 slagtegrise årligt til Danish Crown.

Bannerfoto: Landbrugets gylleudledninger (primært ammoniak) i Danmark bidrager til omkring 200 for tidlige dødsfald årligt kun overgået af brændefyring i brændeovne mv. med omkring 325 for tidlige dødsfald, og mere end luftforureningen fra vejtrafikken, som står for omkring 100 for tidlige dødsfald. Kilde: LUFTKVALITET 2023.

Visited 1.192 times, 592 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. Landbrugstoppen vil have krig, og det skal de få!

  2. Jan Stampe Nielsen

    Forslag til fri afbenyttelse: Byg alle de nye svinefabrikker og gylleanlæg Nord for København. Start i Dyrehaven, Klampenborg, Gentofte op mod og i Fredensborg. Gilleleje, Tisvildeleje og gerne omkring Kronborg, således at turister kan se flere af de danske nationalskatte på en og samme gang.

    Jeg tillader mig at tro, at disse placeringer måske vil sætte en politisk handling i gang – noget der synes at være særdeles meget brug for.

    Indtil vil der ikke ske en hujende fis!

  3. Den svinsk højtlønnede DanishCrown(Hvornår siger Frederik X fra?)-direktør ser åbenbart ikke bare dum ud, men er det også.
    Manden må ikke være rigtig klog. Vil han begå harakiri? Det må vi håbe.
    Kan han (eller nogle af hans medkumpaner) ikke tænke sig til, hvorfor der ikke er svinefabrikker i Nordsjælland?
    Magtarrogancen har åbenbart nået nye højder, så han også vil pisse på den kyniske overklasse, som har givet ham og hans medkumpaner lov til at svine hele landet til med deres antibiotikamisbrugende dyremishandlingsfabrikker(utroligt at nogen vil spise den slags(stinker og ligger dårligt i maven).
    Overklassen har næppe drømt om, at den selv skal lide under svineriet. Spædende om han også kan få den og dens djøfere ind under
    axelborg-diktaturet-regeringen-har-slaaet-ring-om-landbruget/

  4. Er i det øjeblik blevet overbevist om, at man også skal skrive pænt om landsødelæggerne. Her følger så den pænere version:

    “Direktøren for Danish Crown, Niels Duedahl, har fået en lys idé.

    Han vil forøge produktionen af slagtesvin fra 30 til 40 mio om året.
    I forvejen er Danmark verdens største svinekødsfabrik.
    Men det er ikke nok. Foderet til svinene sluger i forvejen 80% af markafgrøderne og et stykke ryddet regnskov på størrelse med Sjælland.
    Men hvor skal produktionen af de 10 mio ekstra svin placeres? Mange steder i Jylland er der stor utilfredshed med den omfattende luftforurening.
    Ammoniakken river i næsen og svier i øjnene.
    Det er vel som det skal være, må landbrugets minister Jacob Jensen(V) mene. Men hvad med Danmarks mest populære minister, miljøminister Magnus Heunicke (S)? Miljøstyrelsen må vide, hvad der foregår, men holder det skjult for ministeren?

    Niels Duedahl vil ikke placere de 10 mio ekstra slagtesvin i Jylland. Han har fået øje på, at Nordsjælland er fri for svinefabrikker.
    Det vil han råde bod på.
    Men har han tænkt over, hvorfor landsdelen er fri for svinefabrikker? Ved han ikke, hvem det er, der bor i Nordsjælland?
    Her er der flere velhavende end noget andet sted i landet.
    Her bor mange af dem, der har deres daglige gang på Christiansborg. De har givet resten af landet til svinebaronerne, men har næppe i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle overgå dem selv.
    Landbruget og dets højborg Axelborg får lov til alt og er fritaget for lovgivning, der gælder for alle andre.

    Men måske kan magtarrogancen være nået dertil, hvor “højt at flyve” er i fare for at blive til “dybt at falde” ?
    Spændende bliver det at følge, om svinebaronernes direktør også formår at tryne den overklasse, som tjener landbruget så godt.
    Overklassen har næppe drømt om, at den selv skal lide under svineriet. Spændende om Duedahl også kan få den og dens politikere og djøfere ind under Axelborgs åg (axelborg-diktaturet-regeringen-har-slaaet-ring-om-landbruget)

  5. Jørn Kolbeck

    Jeg bor 20 km. fra grænsen; men har altid ment at man bør købe dansk. DC udspillet gør at jeg nu med god samvittighed vil købe ind syd for grænsen, jeg vil spare penge og kvaliteten er ikke ringere.
    I forvejen kommer f.eks. bacon fra Polen eller Tyskland, de fleste grønsager er importerede, vi skal jo bruge landbrugsarealerne til dyrefoder.
    Da vi fik landbrugspakken i 2016 hed det sig at dansk korn hverken egnede sig til menneskeføde eller dyrefoder (hvorfor dyrkede man det egentligt?), man var nød til at importere foder, man fik lov til at bruge mere gødning; men importerer stadig foder.

  6. Hvad skal man sige? Bliv økologisk vegetar?

  7. Pingback: Er vi herremænd eller bønder? | Gylle.dk

Skriv en kommentar