‘Forureneren skal betale’-princippet bør også gælde landbrug og biogas

’Forureneren skal betale-princippet’ er et retfærdigt princip, og derfor skal klima- og miljøpolitikken så vidt muligt være baseret på dette princip, skriver Hans Jørgen Rasmussen i dette debatindlæg. Hans Jørgen Rasmussen er direktør for hjemmekompostfirmaet Humus-Genplast, Åbyhøj

80 procent af dyrkningsarealet i Danmark anvendes til at dyrke foder til dyr. Men når markerne bliver gødet intensivt med gylle fra landbrugets enorme kødproduktion, bliver atmosfæren forurenet med ammoniak, kvælstof trænger ned i grundvandet, det siver ud i vandløb og søer og ødelægger livet i havet. Havbundens planteliv kvæles, bunddyr dør, fiskebestanden svinder ind, havbunden forvandles til et ’ørkenlandskab’.

Dansk landbrug producerer cirka 40 millioner ton gylle om året. Volumenmæssigt svarer det til en sø på størrelse med Parken i København, når man fylder den op med gylle til øverste siddeplads – en gang om ugen.

Den danske natur kan ikke holde til, at så store mængder gylle bliver spredt ud i naturen år efter år.

Og klimaet kan ikke holde til, at de enorme mængder metangas og CO₂ udledes til atmosfæren fra gylle.

Derfor er landbruget nødt til at holde op med producere den enorme mængde kød i Danmark. Landet er arealmæssigt slet ikke stort nok til at producere så meget kød.

Hvis landbruget skulle betale en retfærdig pris for at forurene den danske natur med kvælstof, metan/CO₂, kunne det ikke lade sig gøre at drive kødproducerende landbrug med økonomisk overskud.

“Biogasanlæggene tjener fedt på Putins krig i Ukraine, de tjener masser af penge på at sælge biogas til svenske og tyske virksomheder, som i øvrigt bruger den danske biogas til greenwashing af deres miljøprofil”

Det seneste estimat fra Klimaministeriet fra 2021 siger, at de samlede støtteudgifter til biogasanlæg i Danmark, som Folketinget har garanteret, vil være løbet op i 43 milliarder kroner i 2030. Biogasanlæg som i vid udstrækning er baseret på gylle.

Støtten nedsættes dog, hvis naturgasprisen stiger, så er det ikke sikkert, at støtteudgifterne til biogasanlæggene ender med bliver så høje. Men Folketinget skal fjerne støtten til biogas omgående. Det er spild af danske tilskudskroner at give måske op til 43 milliarder til biogasanlæg.

Bønderne bør selv betale det, som det koster, at få deres gylle behandlet på biogasanlæg. ’Forureneren skal betale-princippet’ skal gælde bønder såvel som for alle andre.

Biogasanlæggene tjener fedt på Putins krig i Ukraine, de tjener masser af penge på at sælge biogas til svenske og tyske virksomheder, som i øvrigt bruger den danske biogas til greenwashing af deres miljøprofil.

Cirka 85 procent af den danske produktion eksporteres. Og nogle biogasanlæg udleder op til 10 procent metan til atmosfæren, fordi de sløser med at tætne ventiler og tætne andre utætheder. Hertil kommer en hel del metan fra utætheder i bøndernes gylletanke. Metan er en kraftig drivhusgas, der er 80 gange kraftigere end CO₂ (set over en 20-årig periode, kaldet GWP20).

Der er ingen grund til at bruge danske støttekroner til at støtte biogasanlæggenes eksport af biogas til udenlandske virksomheder, eller til at give dem statstilskud til udledning af biogas til atmosfæren. Det gælder, uanset om det drejer sig om én krone eller op til 43 milliarder kroner.

En anden grund til at droppe garantien til det enorme statstilskud til gyllebaserede biogasanlæg er, at landbrugets produktion af gylle årligt anvender 1,8 millioner ton soja, som hovedsagelig importeres fra Sydamerika.

Den danske import svarer til et dyrkningsareal, der er større end Sjælland – cirka 8.000 kvadratkilometer.

Dette for at give plads til dyrkning af det danske kødproducerende landbrugs forbrug af soja, som især bliver brugt til svinefoder.

Tropisk regnskov, som har meget stor betydning for biodiversiteten og er særligt god til at fange CO₂ i atmosfæren, er gået tabt.

Det kødproducerende landbrug i Danmark har næppe tænkt sig at genetablere den tabte tropiske regnskov efter ’forureneren skal betale’-princippet eller betale erstatning for den CO₂, som 8.000 kvadratkilometer regnskov har opsuget.

Brændstof til at transportere soja, svin og gylle med videre udleder enorme mængder CO₂.

Brændstof til transport af 1,8 millioner tons soja. Brændstof til transport af kvæg og svin som bliver eksporteret (alene cirka 30 millioner svin årligt). Brændstof til transport af enorme mængder gylle til biogasanlæg og returtransport af den afgassede gylle til landmændenes gyllebeholdere, bidrager til en enorm CO₂-forurening.

Trafikbelastning med tankvogne med gylle til og fra anlæggene udgør også et problem for livskvaliteten for landsbysamfund og for vejene, som de kødproducerende landmænd eller biogasanlæg ikke betaler en krone i kompensation til.

På grund af stanken fra gylle og biogas er det ikke er rart at være nabo til de tusindvis af svinefabrikker eller de cirka 145 biogasanlæg, der pt. findes i Danmark. Stanken nedsætter værdien af naboejendommene for samlet set et svimlende beløb, som biogasanlæggene ikke vil erstatte efter ’Forureneren skal betale-princippet’.

Hertil kommer, at gyllebaseret biogas er baseret på produktionsmetoder, der dyrevelfærdsmæssigt ikke er i orden. Eksempelvis fikseres mange svin, så de stort set ikke kan røre sig, og cirka 10 millioner smågrise dør årligt inden for deres første leveår.

Hvad denne skandaløse produktionsmetode koster ’forurenerne’, kan ikke prissættes. Den bør være ulovlig.

Bannerbillede: Gyllespreder i aktion. Foto: Holger Øster Mortensen