En læseværdig bog, hvor der savnes en økonomisk vinkling samt en beskrivelse af, hvorledes biodiversiteten kan forbedres i de mange tusinder af hektar tidligere juletræsskove, der præger mange dele af landet
Bogen, der er på 168 sider, er skrevet af Jacob Heilmann-Clausen, Hans Henrik Bruun, Anders Højgård Petersen, Rasmus Riis-Hansen og Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og markerer afslutningen på projektet: ”Urørt skov eller naturnær skovdrift”, der blev finansieret af 15. Juni Fonden med 5,3 mio. kroner.
Den foreliggende bog er rigt illustreret og en populær afrapportering af, hvordan man fremover kan skabe rum til biodiversitet og gamle krogede eller døde træer i dyrkede skove. Mange af forsøgene og observationerne er gennemført i Gribskov i Nordsjælland.
Samtidigt med at veteraniseringsforsøg af ældre træer blev gennemført i perioden fra 2014-2020, blev der – også i Gribskov – gennemført omfattende fældninger af gamle bøgetræer og tabertræer. Dette forholder forfatterne af bogen sig ikke til. Det må have være svært for forfatterne at se på, at mens de veteraniserede store træer, så fældede Naturstyrelsen samtidigt de oplagte kandidater til fremtidens veterantræer og fjernede det døde ved. For flisning af 165-189 årige bøge, der var oplagte veterantræer, skete i områder, der er udlagt til såvel nationalpark som Fuglebeskyttelses- og Habitatområde! Og det på trods af, at Naturstyrelsen overfor EU har oplyst, at biodiversiteten i de danske skove er ringe. De manglende kommentarer til styrelsens naturnære skovdrift skyldes sikkert, at veteran- og tabertræer blev fældet og fliset med såvel politikernes som Naturstyrelsens velsignelse for at ende som afgiftsfri varme til borgerne i Helsingør, Hillerød og Tisvilde. Det skete endog parallelt med, at Klimarådet påpegede, at flisafbrænding øger CO2 indholdet i atmosfæren og derfor ikke er bæredygtig.
Bogen har en meget biologisk tilgang til forbedringen af skoven, men undlader at inddrage økonomien i skovens forvaltning. Det nævnes blot, at ”mange skovejere vægter herlighedsværdier højt, selvom det er produktion og jagtleje, der udgør det økonomiske grundlag for skovdriften.”
I bogen præsenteres indenfor 15 temaer 43 praksis nære virkemidler til en forbedret biodiversitet i den dyrkede skov. Men de mange fremlagte forslag til forbedringer af biodiversitet prissættes desværre ikke, selv om mange af forslagene må anses for at være ganske kostbare for den enkelte skovejer.
Diskussion om potentielle problemer med indførelse af lysåbne arealer er lapidarisk. Problemerne med fx opvækst af den meget aggressive – og giftige – ørnebregne affejes med en bemærkning om: Konkurrencestærke arter som ørnebregne og bjerg-rørhvene kan dominere nye skovenge. Arealer, hvor disse arter er hyppige, er derfor ikke egnede til etablering af artsrige skovenge. Det oplyses ikke, at i fx Gribskov, hvor mange af de i bogen omtalte forsøg er blevet gennemført, er ørnebregne et problem, da bregnen vokser frem i store mængder, hvor der ryddes til lysninger eller lysbrønde, hvilket også er tilfældet i mange af skovene på den jyske højderyg samt i egekrattene i Vestjylland.
Teksten og billedmaterialet er centreret om ældre skove med meget løv, mens der ikke er mange informationer til ejerne af de mange tusinder hektar nåleskove, der blev plantet for maksimalt at udnytte EU’s landbrugsmidler, og hvor alle de træer, der var for ringe til at blive anvendt til juletræer, nu danner den dårlige grundstamme for de mange spredte småplantager, der nu står på arealerne.
Den læseværdige bog udkom den 17. december 2020, pris: 135 kroner.
- juni Fondens præsentation af bogen
Forlaget Academia books præsentation af bogen
Jo, der er meget i Søren Wiums kritik. Jeg bestilte bogen 12.12., men har ikke modtaget den endnu. Vi bliver selvfølgelig spurgt, om der ikke mere skal produceres brugstræ i Dk. Et absurd spørgsmål, når man betænker, at 80 pct. af skovarealet er privatejet. – Men det er altså ret vigtigt at få noget mere naturindhold ind i produktionsskoven, hvis vi skal have produktionsskov. En på et ret højt niveau rig natur bør være normaltilstanden; og selvfølgelig er det muligt at få meget mere naturindhold i produktionsskovene. Et fornuftigt scenario vil være, hvis de 2,5-3 pct. af landet, der har været skov siden arilds tid, blev vildskov (nogle bruger den forvirrende term “urørt skov”), og naturvenlig skovdrift blev ledet over i nyskoven. (Jimmy Lassen er kommet med nogle interessante betragtninger om, at omkring udskiftningen var der faktisk 7-8 pct., og ikke 2-3 pct. skov. Man skal huske, at den internationale skovdefinition taler om kronedække på mindst 10 pct. og vedplanter, der er mindst 5 meter høje).