biomasse

Nordsjællands herlige gamle skove leverede mest træ

Billedet, der er fra den 27. juni i år, viser en lille stak træ i Gribskov, der skal flises. Selv store stammer flises. Hvorfor udnyttes de store træer ikke til gavntræ? Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Der har været en række kritiske indlæg i Frederiksborg Amts Avis om træfældningerne i statens skove. At de har været omfattende bekræftes i et svar til Folketinget. Det viser, at statens skove i Nordsjælland blev en suveræn dansk mester i skovfældninger. I løbet af blot 11 måneder fældede distriktet i alt 85.700 m3 eller 6.000 m3 mere end nummer to på den liste, der blev præsenteret for Folketinget. 12.000 m3 af træet blev fældet i den del af skoven, der er udlagt som urørt skov.

Biolog Søren Wium-Andersen

Hvad svaret til Folketinget ikke afslører er, hvor mange af de 85.700 kubikmeter der gik direkte op i røg i de lokale flisværker til skade vores klima. For selv om skovdyrkningen i Nordsjælland er bæredygtig, så er afbrændingen i flisværkerne det ikke. Det er baggrunden for, at Klimarådet gentagne gangen har efterlyst en retvisende kulstofmodel for flis.

Når jeg ser de enorme stakke af træ, der har ligget til flisning i skovene her i området, undrer det mig, at staten dyrker træer i årtier for at lade træet ende i et flisværk for, at borgere kan spare lidt penge på varmeregningen. Besparelsen resulterer i, at CO2 mængden stiger til skade for klimaet, og at skovens biodiversitet bliver forringet.

Læs resten

Aktindsigt resulterer i trusler om erstatning fra muslingefarmere

Sådan ser det ud i Skive Fjord, hvor der dyrkes “blå biomasse”. Privatfoto

En tilsyneladende banal anmodning om aktindsigt i et møde i Mariager Fjord Kommune med Hedeselskabets datterselskab, Blå Biomasse A/S udløser trusler om erstatning, forbud og krav om destruering af det udleverede materiale. Det er Blå Biomasses advokat, der i et skarpt brev til fiskeribiolog Steen Ulnits, Randers, truer med al landsens ulykker, fordi kommunen har givet ham aktindsigt i mødet

Samtidig med trusselbrevet til fiskeribiologen trækker Mariager Fjord Kommune den aktindsigt, de har givet, tilbage. og  Blå Biomasses advokat, Mogens Birkebæk, Holst Advokater, Århus, henviser Steen Ulnits til at søge aktindsigten i Fiskeristyrelsen. Det har han nu gjort. Steen Ulnits har inden da i Mariager Fjord Kommune og hos Blå Biomasses advokat forsøgt at få afklaret, hvad det er i de allerede udleverede dokumenter, der ikke må offentliggøres, men forgæves.

www.gylle.dk bliver også afvist af advokat Mogens Birkebæk med disse ord: ”Jeg hverken vil eller kan udtale mig til journalister.”

Her er trusselbrevet fra advokaten.

Konkurrenceforvridende at offentliggøre dokumenterne

Det vil hans klient, Blå Biomasse A/S – datterselskab af Hedeselskabet – til gengæld godt. Formanden for selskabets bestyrelse, Klaus Astrup Nielsen:

– Det er ikke, fordi vi vil stoppe Steen Ulnits, at vi kræver aktindsigten og dermed de udleverede dokumenter fra mødet trukket tilbage. Det er, fordi en offentliggørelse af dem vil være konkurrenceforvridende, siger han.

Ingen planer om miljømuslinger i Mariager Fjord

Dokumenterne indeholder bl.a. en ansøgning fra 2016 til  EU’s Hav- og Fiskerifond. Ansøgningen har ikke noget at gøre med Blå Biomasses tidligere interesse i opdræt af ”miljø-musilinger” i Mariager Fjord. Ansøgningen går på opdræt af ”miljø-muslinger” i Limfjorden. Men ansøgningen indeholder fabrikations-hemmeligheder, der som nævnt vil være konkurrenceforvridende for Blå Biomasse, hvis de kommer frem, mener selskabets formand.

Han tilføjer, at hans selskab ikke i øjeblikket har planer om opdræt af ”miljø-muslinger” i Mariager Fjord.

Klaus Astrup Nielsen, Blå Biomasse A/S. Foto: facebook

Hvad har Blå Biomasse fået i tilskud

www.gylle.dk har  netop anmodet Fiskeristyrelsen om at få at vide, hvor stor en bevilling, Blå Biomasse har fået til dette projekt i Limfjorden. Så vidt vides, har dette projekt med opdræt af ”miljø-muslinger” i Limfjorden været i gang i allerede flere år med kilometervis af sorte plastikrør, som muslingerne hænger ned fra.

Ingen fabrikationshemmeligheder, men kendte metoder

Fiskeribiolog Steen Ulnits mener ikke, at der kan være tale om fabrikationshemmeligheder, da dette projekt bygger på metoderne fra de norske smartfarms med miljømuslinger.

Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige

Ekspert i offentlighedsloven og aktindsigt, juristen Oluf Jørgensen – tidligere forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole i Århus – er ikke i tvivl. Steen Ulnits har krav på de oplysninger, han jo også allerede har fået, men som Blå Biomasses advokat nu kræver destrueret:

– Denne sag handler klart om miljøforhold. Oplysninger om projektets karakter, omfang og virkninger skal derfor være offentligt tilgængelige. Oplysningerne fra aktindsigten, som kommunen korrekt har givet, men som man nu prøver at trække tilbage, kan derfor frit bruges.

Advokatens trussel om erstatningskrav, mener Oluf Jørgensen ikke har hold i virkeligheden, men kun er en trussel, som han ville tage let på.

Vil Hedeselskabet gentage ”successen” med Skjern Å

Men hvorfor er det så vigtigt for fiskeribiolog Steen Ulnits at få aktindsigt i mødet i Mariager Fjord Kommune med Hedeselskabets datterselskab, Blå Biomasse?

– Nu er jeg jo biolog og født i Ringkøbing, så jeg har fra første parket set, hvordan Hedeselskabet i 1960’erne tog livet af Skjern Å – regulerede den til ukendelighed og lagde den i to snorlige kanaler, der ledte alle næringssalte fra det store opland direkte ud i Ringkøbing Fjord. Til kolossal skade for vandmiljøet.

– Det kostede som bekendt det danske samfund 280 millioner kroner at rette op på skaderne og lægge åen tilbage i dens gamle slyngede leje, så den atter kunne holde på næringssaltene. Så livet kunne vende tilbage i fjord og å.

– Nu ser det så ud til, at Hedeselskabet vil gentage succesen. Denne gang med de såkaldte “miljø-muslinger”, der skal rense op efter landbrugets stigende forurening med næringssalte fra Landbrugspakken. Den tillod jo mere gødning og større udledning af kvælstof til vandmiljøet, som allerede gispede efter vejret.

Fiskeribiolog Steen Ulnits. Privatfoto

Høster tilskud i stedet for muslinger

– Den danske muslingebranche har gennem de seneste år modtaget så mange millioner i tilskud og støtte, at de ikke længere kan eller vil se vandet for bare muslinger. De er blevet så vant til at høste tilskud i stedet for muslinger, at de nu vil have de nyudnævnte “miljø-muslinger” på lønningslisten hos danske skatteydere, fortsætter Steen Ulnits.

Miljømuslinger forurener massivt

– Der skal dyrkes milliarder af muslinger, som skal optage og fjerne kvælstof fra vandet, når de høstes. Men det er slet ikke så enkelt, som branchen selv gerne vil have det til at se ud. Miljø-muslinger forurener nemlig massivt, hvor de opdrættes. Svenske forskere, der ikke modtager millioner af tilskud fra landbruget, advarer derfor imod et massivt opdræt.

Miljømuslinger optager kun 1/3 af kvælstoffet

– De har studeret muslingerne og konstateret, at disse kun optager en tredjedel af det kvælstof og fosfor, de filtrerer fra, i deres kød. En anden tredjedel passerer fordøjet igennem dem og ud i vandet igen – nu endnu mere optageligt for endnu flere alger. Mens den sidste tredjedel havner på bunden under farmene – som iltforbrugende forurening.

– Og bliver der først iltfrit under farmene, er der risiko for, at yderligere næringssalte udskilles fra bunden og kan bidrage til endnu flere alger. I det hele taget er muslingeopdræt en kompliceret affære, hvis man tager alle aspekter i betragtning. Og derfor advarer svenske forskere mod et massivt opdræt af miljø-muslinger, oplyser fiskeribiologen.

Sådan ser det ud, når der dyrkes “miljø-muslinger” i Skive Fjord. Privatfoto

Vandmiljøet får det dårligere

– Faktisk er der flere eksempler på, at vandmiljøet har fået det dårligere efter introduktion af muslingefarme. At badevandet forurenes. Med risiko for, at turisterne udebliver, når de får kendskab til det. Og nu planlægger Hedeselskabet / Blå Biomasse så etablering af industrielle “Smartfarms” efter norsk forbillede – til dyrkning af muslinger i den helt store skala.

– Det kan det danske vandmiljø og de lukkede danske fjorde slet ikke holde til. De kommer til at tage skade af mødet med milliarder af “miljø-muslinger”. Vi har jo ikke som i Norge en Golfstrøm til at rense op efter de forurenende muslingefarme, siger fiskeribiologen.

Million- fortjeneste fra ”miljø-muslinger”

Journalist Flemming Seiersen

Han mener denne sag og hele debatten om miljømuslinger er vigtig netop nu. Miljøminister Lea Wermelin skal nemlig snart træffe beslutning om, hvorvidt ”miljømuslinger” kan godkendes som hjælpemiddel til at fjerne kvælstof fra vandmiljøet i forbindelse  med de kommende vandplaner. Bliver muslingerne først godkendt her, er der mange millioner kroner at tjene for Hedeselskabet og datterselskabet Blå Biomasse, men samtidig vil der ske forurening af vandmiljøet fra milliarder af de såkaldte ”miljø-muslinger”, slutter fiskeribilolog Steen Ulnits.

Denne artikel er skrevet af journalist Flemming Seiersen.

Læs resten

Mindre biomasse i Esbjerg, tak!

Esbjergværket er et kombineret kulkraftværk og oliekraftværk på havnen i Esbjerg. Det har en installeret produktionskapacitet på 378 MW fordelt på tre turbiner. Operatøren er Ørsted. Anlægget blev udbygget i 1965-2004. Brændselstypen er kul og sekundært olie. Det er landets femte største kraftværk målt efter installeret produktionseffekt. Værkets skorsten er, med dens 250 meter, den højeste skorsten og den næsthøjeste bygning i Danmark, kun overgået med fire meter af pylonerne på Storebæltsforbindelsens østbro. Foto: Wikimedia

I Esbjerg rykker datoen for, at Esbjergværket lukker, tættere på. DIN Forsyning er, forståeligt nok, stolte over deres planer om at etablere havvands-varmepumper i en skala aldrig før set i Danmark – 50MW. Det er meget spændende, for det vil være et stort skridt frem for den grønne omstilling.

Det skriver projektmedarbejder ved Rådet for Grøn Omstilling Annika Lund Gade og Carsten Sohl, Varde, i JyskeVestkysten.

DIN Forsyning er til gengæld mere tilbageholdende med at fortælle om, at der samtidig bygges et stort flisfyret biomasseanlæg, der skal bidrage næsten lige så meget til varmeforsyningen som varmepumperne. I Danmark sendes der hvert år 19 mio. tons CO2 ud i atmosfæren fra afbrænding af biomasse. Afbrænding af flis er ikke CO2-neutralt. Det skyldes, at man bruger energi til at hugge og transportere flisen. Samtidig med – og selv om – at man genplanter skov, der fældes, går der en del år, inden de nye træer opsuger tilstrækkeligt med CO2 under deres vækst. Og tiden er meget afgørende, da klimakrisen er overhængende.

Det vil efter vores opfattelse være en fejlinvestering at binde sig til et CO2-udledende flisanlæg i årtier frem. I stedet foreslår vi, at man erstatter fliskedlerne med reelt vedvarende alternativer. I Aalborg planlægger man at etablere et kæmpestort dampvarmelager inden udgangen af 2022 i kombination med blandt andet solvarme. Det er en mulighed, vi anbefaler DIN Forsyning at se nærmere på. Og hvorfor ikke samarbejde med Aalborg om dette?

Læs resten

Vi rydder skovene ved at satse på ”grøn” vækst

Finans- og klimaloven kan kun skabe bæredygtighed, hvis man gør op med ”grøn” vækst i form af større forbrug af bioenergi og flere husdyr legitimeret med biogas. EU slagter ni milliarder dyr om året og øger med Danmark i spidsen aftrykket på naturen ved at satse massivt på bioenergi. Klimamål og landbrugspolitik øger forbruget af soja og andre plantematerialer til bioenergi og foder skaber dermed skovrydning. Denne vækst kaldes grøn, men der er tale om et stigende overforbrug og dermed stigende naturødelæggelse.

Det skriver Natalia Lehrmann for Noah i en pressemeddelelse den 29. november 2019.

Natalia Lehrmann

Amazonas har fået stor opmærksomhed på det seneste. I lyset af det, er det grotesk, at EU – med Danmark i spidsen – med klimamål der fremmer øget afbrænding af bioenergi er med til at skabe øget skovrydning og aftryk på land. Efterspørgslen på soja, gylle, halm og træ til afbrænding som bioenergi er steget – og dermed også vores efterspørgsel på jord og naturområder verden over. Vi brænder med andre ord mere eller mindre indirekte Amazonas af ved at være ”klimadukse”. Det er også grotesk, at man fortsætter med at ville slagte ni milliarder dyr om året i EU, når foderet optager trefjerdedele af vores landbrugsjord og EU har et landfodaftryk fra landbrugsprodukter, der er halvanden gang så stort som regionen.

Vil vi bekæmpe klimaforandringer og skabe biodiversitet samt bedre vilkår for lokalbefolkninger – der mister adgang til land verden over, på grund af udvidelse af plantager – er det alfa omega, at vi sætter en stopper for det kolossale overforbrug af plantematerialer til foder og bioenergi. Ikke desto mindre lægger regeringen nu op til at øge mængden af biobrændstof i danskernes benzin.

Soja erstatter palmeolie – skovene brænder stadig

Soja erstatter nu i EU palmeolie som biobrændstof. Og i februar besluttede Europa-Kommissionen sig for kriterier for biobrændstoffer, hvilket resulterede i at soja udlod at blive dækket af forordningen. Det blev samtidig besluttet, at palmeolie som biobrændstof skal fases ud fra 2030, fordi det blev karakteriseret som et højtudledende biobrændstof. Dette hænger sandsynligvis sammen med den store opmærksomhed, der har været omkring skovbrandene i Indonesien og Malaysia med udvidelsen af palmeolieplantager, der har ødelagt regnskovene der.

Nu rettes opmærksomheden i stigende grad mod Amazonas, som Europa er med til at ødelægge med sin stigende efterspørgsel på soja og andre planteprodukter til bioenergi og foder til den kolossale animalske produktion. Meget af den soja, vi importerer, er genmodificeret og til produktionen benyttes store mængder pesticider, til stor skade for lokalbefolkningerne, hvis helbred lider under forurenet drikkevand og eksponering af giften.

Soja til benyttelse som biobrændstof er skadelig for miljøet ligesom anden bioenergi og øger efterspørgslen på land verden over. Det medfører dermed øget skovrydning. Kommissionens egne tal peger på, at biodiesel er værre for klimaet end fossil diesel. Derfor er det grotesk, at soja nu har fået lov til i stort omfang at erstatte palmeolie som biobrændstof. Det forværrer kun problemerne med, at verdens skove er truede som aldrig før.

EU får det til at fremstå, som om bioenergi er bæredygtig via direktivet for vedvarende energi, som fremmer brugen blandt andet med et krav om tilsætning af biobrændstoffer i benzinen. Men ingen former for bioenergi i stor skala er bæredygtig, fordi det øger efterspørgslen på landarealer og dermed presset på verdens skove og natur

Vi rydder skovene ved at satse på ”grøn” vækst, mener Noah. Foto: Søren Wium-Andersen.

Myten om Danmark som foregangsland

EU-landene med Danmark i spidsen er storforbrugere af bioenergi. Faktisk er tre fjerdedele af Danmarks såkaldte vedvarende energi bioenergi.

Det hænger sammen med, at EU’s klimamål fremmer et øget forbrug af planteprodukter til bioenergi, som man på grund af FN’s opgørelsesmetoder anser for CO2-neutral, selvom forskning peger på, at det ikke er korrekt, og det vil tage mange årtier at genopbygge ødelagte naturområder og opnå et niveau af biomasse, der kan binde samme mængde CO2 som tidligere. I dette regnestykke glemmes desuden, at skove ikke kan erstattes med ensartede plantager ud fra et biodiversitetsperspektiv, og at man skal tage hensyn til oprindelige folk, der fortsat lever i og omkring skovene.

Både FN og EU klassificerer bioenergi som CO2-neutral, og på den måde undgår energiselskaberne at betale CO2-afgift, når de brænder biomasse af i stedet for fossile brændstoffer. Men der er tale om taltrylleri. Danmarks Statistik har i sit grønne regnskab slået fast, at det fremstår som om Danmark i perioden 1990-2013 har haft et fald på 21 procent i den samlede udledning af drivhusgasser. Men samtidig har man påpeget følgende:

FN’s regler drejer sig blandt andet om, at hvert land kun skal opgive CO2-udledning inden for landets grænser. Så når Danmark importerer bioenergi, medregner man ikke de konsekvenser, det har haft for det land, hvor produktionen er fundet sted. Alle vores importerede produkter indregnes faktisk ikke i vores klimaregnskab. Og vores import af produkter er kolossalt. Politikere og andre klapper ellers sig selv på skulderen og taler om, at Danmark er foregangsland.

Læs resten

Biomasse i Danmark forkæles med tilskud og nul afgifter – det går ud over konkurrerende teknologier

Danmarks forbrug af biomasse er i høj grad et internationalt anliggende. Det skyldes, at en stor del af vores biomasse importeres fra udlandet. Et afgørende spørgsmål er, om vi kan være sikre på, at den biomasse, vi anvender, produceres på en måde, som er bæredygtig for klimaet.

Det skriver Klimarådet på sin hjemmeside.

I princippet burde Parisaftalen og de internationale regler for opgørelse af kulstofpuljen i klodens skove sikre, at man som forbruger af biomasse automatisk kan gå ud fra, at biomassen ikke belaster klimaet. Men dette er i praksis langt fra altid tilfældet. Det taler for, at Danmark på egen hånd sørger for, at den biomasse vi anvender, ikke skader klimaet, hvilket kan ske ved at indføre bæredygtighedskriterier, der har et målrettet fokus på klima. Det gælder især, hvis vi ønsker, at vores model for grøn omstilling skal være et forbillede for andre.

Med hovedrapporten for 2018 om Biomassens betydning for grøn omstilling – Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse – til energiformål tager Klimarådet fat på et emne, som i stigende grad giver anledning til debat.

Træer fra Gribskov ender i flismaskinen for at blive udnyttet som biomasse. Foto: Søren Wium-Andersen

Diskussionen om biomasse er særlig markant her i landet, fordi en stor del af Danmarks grønne omstilling har været drevet af biomasse. Som det ser ud nu, er der ikke noget, der tyder på, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det skyldes blandt andet, at biomassen i Danmark har specielt fordelagtige rammevilkår i form af tilskud og fritagelse for afgifter samtidig med, at konkurrerende teknologier hæmmes af reguleringen.

Hvornår er biomasse klimavenlig?

Afbrænding af biomasse udleder CO2, og derfor er biomasse i Klimarådets optik ikke CO2-neutral på linje med sol- og vindenergi. Det udelukker dog ikke, at brug af biomasse som alternativ til fossile brændsler kan gavne klimaet.

Er der tale om dedikeret hugst til bioenergi, er det først og fremmest afgørende, at skoven genplantes.

Dernæst er det vigtigt at prioritere biomasse med hurtig genvoksningstid, da brugen af biomasse midlertidigt øger indholdet af CO2 i atmosfæren, indtil de nye træer har optaget en mængde CO2 fra atmosfæren svarende til den, som blev udledt ved biomasseafbrændingen. Alternativt skal der bruges restprodukter fra skovdrift og træindustri.

Endelig kan produktion af biomasse gavne klimaet, hvis det fx sker i forbindelse med rejsning af ny skov, som binder CO2 fra atmosfæren.

Den slags træer bliver mere og mere sældne i de lande, der udnytter alle skove til biomasse. Privatfoto.

Hvorfor sikrer de internationale klimamål og -opgørelser ikke, at Danmark reelt kan anse biomassen for CO2-neutral?

Afbrænding af biomasse regnes for CO2-neutralt ved opgørelsen af de danske drivhusgasudledninger. Det kan synes paradoksalt, når nu der kommer CO2 ud af skorstenen, når biomassen brændes af. Men årsagen er, at udledningen ifølge de internationale regler skal konteres i det land, der udtager biomassen fra sine skove.

Udtager et land biomasse, så kulstofpuljen i dets skove reduceres, skal det ifølge de internationale regler tælles med som en udledning i landets klimaopgørelse. På den måde tilskyndes landet til at bevare eller øge kulstofpuljen i skovene eller alternativt sænke CO2-udledningen i andre sektorer, forudsat at landet har et tilstrækkeligt stramt klimamål.

Problemet med dette konteringsprincip er dog især, at mange landes klimamål reelt er så slappe, at hugst i deres skove kan ske uden at komme i konflikt med deres målopfyldelse, og uden at de dermed behøver at skærpe klimaindsatsen andetsteds i samfundet. Samtidig er det ikke al udtag af biomasse, der i sidste ende regnes med i klimamålene.

Danmark kan derfor ikke automatisk gå ud fra, at vores udledning af CO2 fra importeret biomasse modsvares af CO2-optag i skov eller anden klimaindsats i det land, hvor biomassen kommer fra.

Er der grænser for forbruget af biomasse i et globalt perspektiv?

Skovenes optag og lagring af CO2 er afgørende for at bremse de globale klimaforandringer. Skal temperaturstigningen i henhold til Parisaftalen holdes under to grader, spiller skovene en vigtig rolle som kulstoflager. Det sætter grænser for, hvor meget biomasse der kan udnyttes til energiformål, og Danmark bruger allerede langt mere biomasse pr. indbygger, end hvad der formodentlig kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan. Dermed kan Danmark ikke blive et foregangsland for resten af verden.

PeterMøllgaard er formand for Klimarådet.

Danmark bør gå forrest med bedre bæredygtighedskriterier, mener Klimarådet

Danmark har som væsentlig forbruger og importør af biomasse en interesse i at udvikle bæredygtighedskriterier, der tager bedre hånd om biomassens klimapåvirkning. Derfor anbefaler Klimarådet, at den danske regering i samarbejde med relevante interessenter tager initiativ til at udvikle nye målrettede klimaindikatorer, der kan indgå i bæredygtighedskriterierne.

Indikatorerne bør adressere effekter på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skovene, herunder aspekter som blandt andet genplantning, tidsperspektivet i genoptaget af CO2, producentlandenes klimamål og -regulering samt indirekte effekter på arealanvendelsen.

Efterfølgende bør bæredygtighedskriterier for fast biomasse, som indeholder de nye målrettede indikatorer, implementeres i dansk regulering. Hvis EU’s kommende regelsæt ikke tillader, at medlemslande fastsætter egne, strammere nationale bæredygtighedskriterier, bør regeringen i stedet opfordre energibranchen til at medtage de nye indikatorer i en frivillig aftale.

Samtidig bør Danmark i EU arbejde for, at de fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier får tilstrækkeligt fokus på biomassens klimarelaterede effekter på kulstofkredsløb og kulstoflagring.

Et reformeret afgiftssystem kan fjerne biomassens nuværende favorisering

Biomasse har en ubegrundet fortrinsstilling i det nuværende afgifts- og tilskudssystem på energiområdet. Det ses fx ved, at afgiftsbesparelsen, ved at udskifte kul med biomasse i fjernvarmen målt pr. fortrængt ton CO2, er større end den gevinst i form af tilskud og sparet CO2-kvotepris, man opnår ved at udskifte kul med vedvarende energi i elproduktionen. Et andet eksempel er, at hvor biomassevarme er helt afgiftsfritaget, betaler en varmepumpe i dag en elafgift, der overstiger det tilskud, som produktionen af den forbrugte el modtager, hvis den er baseret på vedvarende energikilder.

De to eksempler viser, at der er behov for at reformere afgifts- og tilskudssystemet, så biomasse ikke opnår ubegrundede fordele. Et reformeret system bør fokusere på at tilskynde til CO2-reduktion gennem en ensartet afgift på CO2-udledning og – hvor der er forhold, der gør en høj afgift uhensigtsmæssig – et tilskud, der giver en ensartet tilskyndelse til CO2-reduktion. Sådanne forhold er til stede, hvis en høj dansk afgift betyder, at udledningerne i stedet flyttes til udlandet, og ønsket om at reducere CO2-udledningerne ikke blot omfatter udledninger fra dansk jord.

Klimarådets forslag til et forbedret afgifts- og tilskudssystem, som første gang præsenteredes i analysen Fremtidens grønne afgifter på energiområdet fra april 2018, samler den nuværende energi- og CO2-afgift i én samlet CO2-afgift, hvis størrelse udtrykker det politiske ambitionsniveau for CO2-reduktion. Dansk elproduktion får et nedslag i CO2-afgiften, der afspejler CO2-indholdet i importeret el, så import af el fra fossile kilder ikke fremmes unødigt. Til gengæld pålægges alt indenlandsk elforbrug en afgift svarende til afgiftsnedslaget i elproduktionen, så danskproduceret og importeret el beskattes helt ensartet i forhold til deres fossilindhold. Elproduktion baseret på vedvarende energi får et tilskud, der svarer til afgiften på elforbruget, så nettoafgiften på grøn strøm bliver nul.

Danmark kan ikke gå ud fra, at vores udledning af CO2 fra importeret biomasse modsvares af CO2-optag i skov eller anden klimaindsats i det land, hvor biomassen kommer fra. Privatfoto.

Kun biomasse, der ikke er klimabæredygtigt, skal pålægges CO2-afgift

Klimabæredygtig biomasse bør fortsat være undtaget CO2-afgift. Ligeledes bør el produceret med brug af denne type biomasse kunne opnå elproduktionstilskud på linje med el fra andre vedvarende kilder. Derimod skal biomasse, der ikke lever op til bæredygtighedskriterierne på klimaområdet, behandles på samme måde som et fossilt brændsel. Det betyder, at denne type biomasse ikke er berettiget til tilskud og skal betale CO2-afgift svarende til det administrativt fastsatte CO2-indhold.

Afgifter kan også bruges til at fremme virksomhedernes og forbrugernes energieffektiviseringsindsats. En sådan energieffektiviseringsafgift bør principielt lægges på alle energikilder, herunder også klimabæredygtig biomasse. Det bør dog undersøges nærmere, om afgifter er det rette instrument til at sikre en effektiv energispareindsats, eller om andre politiske virkemidler er mere effektfulde.

Den øvrige regulering bør sikre, at alle vedvarende energiteknologier stilles lige

Reguleringen bør grundlæggende stræbe efter at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Det gøres blandet andet ved at stille alle vedvarende energiteknologier lige, så man fx undgår overinvestering i biomasse. Det kræver, at dele af den nuværende regulering på fjernvarmeområdet blødes op.

Der foreligger allerede i dag en del forslag om deregulering af fjernvarmen. Klimarådet foreslår i det lys, at kraftvarmekravet gradvist udfases, så varmepumper ikke hæmmes i konkurrencen med brændselsbaserede teknologier som biomasse-kraftvarme, ligesom også brændselsbindingerne med fordel kan udfases for at skabe lige vilkår for alle vedvarende energiteknologier. Yderligere bør principperne i nettofordelsmodellen udvides til også at omfatte andre vedvarende energikilder end kun biomasse. Endelig bør eltarifferne revideres, så varmepumper ikke bremses af et for højt tarifniveau.

Sådan ser Klimarådet sig selv

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der er sat i verden, fordi Danmark ligesom resten af EU har en politisk målsætning om at reducere CO2-udslippet med 80-95 % frem mod 2050. Klimarådet rådgiver om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050. Det vil sige et ressourceeffektivt samfund, hvor udledninger af drivhusgasser kompenseres gennem et tilsvarende optag af CO2 fra atmosfæren.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi, mener nyhedsbrevet MandagMorgen. Foto: Søren Wium-Andersen.

Klimaminister Dan Jørgensen vil ikke tale om det. Han vil ikke tale om biomasse. Han vil gerne tale om så meget andet. Om Danmarks rolle som grøn frontløbernation. Om Danmarks klimarolle i EU og i FN. Men biomasse vil han ikke tale om – hverken til MandagMorgen eller til andre medier. Først senere, lyder det fra ministeriet.

Der er en meget indlysende grund til, at den ambitiøse minister ikke vil tale om biomasse. Det skriver Europaredaktør Claus Kragh i en kommentar hos nyhedsbrevet Mandag Morgen den 19. august 2019.

Klimaminister Dan Jørgensen skriver om sin motivation for ministerjobbet på ministeriets hjemmeside: ”Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg haft en kæmpe kærlighed til vores natur, til miljøet og til den friske luft. Så da jeg den 27. juni 2019 trådte ind ad dørene til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, trådte jeg også ind ad døren til mit drømmejob.” Foto: Klimaministeriet/Ulrik Jantzen

Hvis først man fra politisk hold begynder at forholde sig til den faktiske og ikke den politisk vedtagne regnskabsmæssige klimabelastning fra biomassen, så ramler hele det talmæssige fundament under både den aktuelle og de tidligere regeringers danske klimapolitikker.

Hvis det officielle Danmark besluttede at stå ved, at vores reelle CO2-udledninger i 2017 var på 67 millioner ton CO2, fordi vi regnede de 19 millioner ton fra afbrændingen af træ med, så ville der ikke være meget tilbage af den nye regerings ambition om i 2030 at skære de danske CO2-udledninger med 70 procent i forhold til 1990.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.