biomasse

Vi rydder skovene ved at satse på ”grøn” vækst

Finans- og klimaloven kan kun skabe bæredygtighed, hvis man gør op med ”grøn” vækst i form af større forbrug af bioenergi og flere husdyr legitimeret med biogas. EU slagter ni milliarder dyr om året og øger med Danmark i spidsen aftrykket på naturen ved at satse massivt på bioenergi. Klimamål og landbrugspolitik øger forbruget af soja og andre plantematerialer til bioenergi og foder skaber dermed skovrydning. Denne vækst kaldes grøn, men der er tale om et stigende overforbrug og dermed stigende naturødelæggelse.

Det skriver Natalia Lehrmann for Noah i en pressemeddelelse den 29. november 2019.

Natalia Lehrmann

Amazonas har fået stor opmærksomhed på det seneste. I lyset af det, er det grotesk, at EU – med Danmark i spidsen – med klimamål der fremmer øget afbrænding af bioenergi er med til at skabe øget skovrydning og aftryk på land. Efterspørgslen på soja, gylle, halm og træ til afbrænding som bioenergi er steget – og dermed også vores efterspørgsel på jord og naturområder verden over. Vi brænder med andre ord mere eller mindre indirekte Amazonas af ved at være ”klimadukse”. Det er også grotesk, at man fortsætter med at ville slagte ni milliarder dyr om året i EU, når foderet optager trefjerdedele af vores landbrugsjord og EU har et landfodaftryk fra landbrugsprodukter, der er halvanden gang så stort som regionen.

Vil vi bekæmpe klimaforandringer og skabe biodiversitet samt bedre vilkår for lokalbefolkninger – der mister adgang til land verden over, på grund af udvidelse af plantager – er det alfa omega, at vi sætter en stopper for det kolossale overforbrug af plantematerialer til foder og bioenergi. Ikke desto mindre lægger regeringen nu op til at øge mængden af biobrændstof i danskernes benzin.

Soja erstatter palmeolie – skovene brænder stadig

Soja erstatter nu i EU palmeolie som biobrændstof. Og i februar besluttede Europa-Kommissionen sig for kriterier for biobrændstoffer, hvilket resulterede i at soja udlod at blive dækket af forordningen. Det blev samtidig besluttet, at palmeolie som biobrændstof skal fases ud fra 2030, fordi det blev karakteriseret som et højtudledende biobrændstof. Dette hænger sandsynligvis sammen med den store opmærksomhed, der har været omkring skovbrandene i Indonesien og Malaysia med udvidelsen af palmeolieplantager, der har ødelagt regnskovene der.

Nu rettes opmærksomheden i stigende grad mod Amazonas, som Europa er med til at ødelægge med sin stigende efterspørgsel på soja og andre planteprodukter til bioenergi og foder til den kolossale animalske produktion. Meget af den soja, vi importerer, er genmodificeret og til produktionen benyttes store mængder pesticider, til stor skade for lokalbefolkningerne, hvis helbred lider under forurenet drikkevand og eksponering af giften.

Soja til benyttelse som biobrændstof er skadelig for miljøet ligesom anden bioenergi og øger efterspørgslen på land verden over. Det medfører dermed øget skovrydning. Kommissionens egne tal peger på, at biodiesel er værre for klimaet end fossil diesel. Derfor er det grotesk, at soja nu har fået lov til i stort omfang at erstatte palmeolie som biobrændstof. Det forværrer kun problemerne med, at verdens skove er truede som aldrig før.

EU får det til at fremstå, som om bioenergi er bæredygtig via direktivet for vedvarende energi, som fremmer brugen blandt andet med et krav om tilsætning af biobrændstoffer i benzinen. Men ingen former for bioenergi i stor skala er bæredygtig, fordi det øger efterspørgslen på landarealer og dermed presset på verdens skove og natur

Vi rydder skovene ved at satse på ”grøn” vækst, mener Noah. Foto: Søren Wium-Andersen.

Myten om Danmark som foregangsland

EU-landene med Danmark i spidsen er storforbrugere af bioenergi. Faktisk er tre fjerdedele af Danmarks såkaldte vedvarende energi bioenergi.

Det hænger sammen med, at EU’s klimamål fremmer et øget forbrug af planteprodukter til bioenergi, som man på grund af FN’s opgørelsesmetoder anser for CO2-neutral, selvom forskning peger på, at det ikke er korrekt, og det vil tage mange årtier at genopbygge ødelagte naturområder og opnå et niveau af biomasse, der kan binde samme mængde CO2 som tidligere. I dette regnestykke glemmes desuden, at skove ikke kan erstattes med ensartede plantager ud fra et biodiversitetsperspektiv, og at man skal tage hensyn til oprindelige folk, der fortsat lever i og omkring skovene.

Både FN og EU klassificerer bioenergi som CO2-neutral, og på den måde undgår energiselskaberne at betale CO2-afgift, når de brænder biomasse af i stedet for fossile brændstoffer. Men der er tale om taltrylleri. Danmarks Statistik har i sit grønne regnskab slået fast, at det fremstår som om Danmark i perioden 1990-2013 har haft et fald på 21 procent i den samlede udledning af drivhusgasser. Men samtidig har man påpeget følgende:

FN’s regler drejer sig blandt andet om, at hvert land kun skal opgive CO2-udledning inden for landets grænser. Så når Danmark importerer bioenergi, medregner man ikke de konsekvenser, det har haft for det land, hvor produktionen er fundet sted. Alle vores importerede produkter indregnes faktisk ikke i vores klimaregnskab. Og vores import af produkter er kolossalt. Politikere og andre klapper ellers sig selv på skulderen og taler om, at Danmark er foregangsland.

Læs resten

Biomasse i Danmark forkæles med tilskud og nul afgifter – det går ud over konkurrerende teknologier

Danmarks forbrug af biomasse er i høj grad et internationalt anliggende. Det skyldes, at en stor del af vores biomasse importeres fra udlandet. Et afgørende spørgsmål er, om vi kan være sikre på, at den biomasse, vi anvender, produceres på en måde, som er bæredygtig for klimaet.

Det skriver Klimarådet på sin hjemmeside.

I princippet burde Parisaftalen og de internationale regler for opgørelse af kulstofpuljen i klodens skove sikre, at man som forbruger af biomasse automatisk kan gå ud fra, at biomassen ikke belaster klimaet. Men dette er i praksis langt fra altid tilfældet. Det taler for, at Danmark på egen hånd sørger for, at den biomasse vi anvender, ikke skader klimaet, hvilket kan ske ved at indføre bæredygtighedskriterier, der har et målrettet fokus på klima. Det gælder især, hvis vi ønsker, at vores model for grøn omstilling skal være et forbillede for andre.

Med hovedrapporten for 2018 om Biomassens betydning for grøn omstilling – Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse – til energiformål tager Klimarådet fat på et emne, som i stigende grad giver anledning til debat.

Træer fra Gribskov ender i flismaskinen for at blive udnyttet som biomasse. Foto: Søren Wium-Andersen

Diskussionen om biomasse er særlig markant her i landet, fordi en stor del af Danmarks grønne omstilling har været drevet af biomasse. Som det ser ud nu, er der ikke noget, der tyder på, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det skyldes blandt andet, at biomassen i Danmark har specielt fordelagtige rammevilkår i form af tilskud og fritagelse for afgifter samtidig med, at konkurrerende teknologier hæmmes af reguleringen.

Hvornår er biomasse klimavenlig?

Afbrænding af biomasse udleder CO2, og derfor er biomasse i Klimarådets optik ikke CO2-neutral på linje med sol- og vindenergi. Det udelukker dog ikke, at brug af biomasse som alternativ til fossile brændsler kan gavne klimaet.

Er der tale om dedikeret hugst til bioenergi, er det først og fremmest afgørende, at skoven genplantes.

Dernæst er det vigtigt at prioritere biomasse med hurtig genvoksningstid, da brugen af biomasse midlertidigt øger indholdet af CO2 i atmosfæren, indtil de nye træer har optaget en mængde CO2 fra atmosfæren svarende til den, som blev udledt ved biomasseafbrændingen. Alternativt skal der bruges restprodukter fra skovdrift og træindustri.

Endelig kan produktion af biomasse gavne klimaet, hvis det fx sker i forbindelse med rejsning af ny skov, som binder CO2 fra atmosfæren.

Den slags træer bliver mere og mere sældne i de lande, der udnytter alle skove til biomasse. Privatfoto.

Hvorfor sikrer de internationale klimamål og -opgørelser ikke, at Danmark reelt kan anse biomassen for CO2-neutral?

Afbrænding af biomasse regnes for CO2-neutralt ved opgørelsen af de danske drivhusgasudledninger. Det kan synes paradoksalt, når nu der kommer CO2 ud af skorstenen, når biomassen brændes af. Men årsagen er, at udledningen ifølge de internationale regler skal konteres i det land, der udtager biomassen fra sine skove.

Udtager et land biomasse, så kulstofpuljen i dets skove reduceres, skal det ifølge de internationale regler tælles med som en udledning i landets klimaopgørelse. På den måde tilskyndes landet til at bevare eller øge kulstofpuljen i skovene eller alternativt sænke CO2-udledningen i andre sektorer, forudsat at landet har et tilstrækkeligt stramt klimamål.

Problemet med dette konteringsprincip er dog især, at mange landes klimamål reelt er så slappe, at hugst i deres skove kan ske uden at komme i konflikt med deres målopfyldelse, og uden at de dermed behøver at skærpe klimaindsatsen andetsteds i samfundet. Samtidig er det ikke al udtag af biomasse, der i sidste ende regnes med i klimamålene.

Danmark kan derfor ikke automatisk gå ud fra, at vores udledning af CO2 fra importeret biomasse modsvares af CO2-optag i skov eller anden klimaindsats i det land, hvor biomassen kommer fra.

Er der grænser for forbruget af biomasse i et globalt perspektiv?

Skovenes optag og lagring af CO2 er afgørende for at bremse de globale klimaforandringer. Skal temperaturstigningen i henhold til Parisaftalen holdes under to grader, spiller skovene en vigtig rolle som kulstoflager. Det sætter grænser for, hvor meget biomasse der kan udnyttes til energiformål, og Danmark bruger allerede langt mere biomasse pr. indbygger, end hvad der formodentlig kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan. Dermed kan Danmark ikke blive et foregangsland for resten af verden.

PeterMøllgaard er formand for Klimarådet.

Danmark bør gå forrest med bedre bæredygtighedskriterier, mener Klimarådet

Danmark har som væsentlig forbruger og importør af biomasse en interesse i at udvikle bæredygtighedskriterier, der tager bedre hånd om biomassens klimapåvirkning. Derfor anbefaler Klimarådet, at den danske regering i samarbejde med relevante interessenter tager initiativ til at udvikle nye målrettede klimaindikatorer, der kan indgå i bæredygtighedskriterierne.

Indikatorerne bør adressere effekter på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skovene, herunder aspekter som blandt andet genplantning, tidsperspektivet i genoptaget af CO2, producentlandenes klimamål og -regulering samt indirekte effekter på arealanvendelsen.

Efterfølgende bør bæredygtighedskriterier for fast biomasse, som indeholder de nye målrettede indikatorer, implementeres i dansk regulering. Hvis EU’s kommende regelsæt ikke tillader, at medlemslande fastsætter egne, strammere nationale bæredygtighedskriterier, bør regeringen i stedet opfordre energibranchen til at medtage de nye indikatorer i en frivillig aftale.

Samtidig bør Danmark i EU arbejde for, at de fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier får tilstrækkeligt fokus på biomassens klimarelaterede effekter på kulstofkredsløb og kulstoflagring.

Et reformeret afgiftssystem kan fjerne biomassens nuværende favorisering

Biomasse har en ubegrundet fortrinsstilling i det nuværende afgifts- og tilskudssystem på energiområdet. Det ses fx ved, at afgiftsbesparelsen, ved at udskifte kul med biomasse i fjernvarmen målt pr. fortrængt ton CO2, er større end den gevinst i form af tilskud og sparet CO2-kvotepris, man opnår ved at udskifte kul med vedvarende energi i elproduktionen. Et andet eksempel er, at hvor biomassevarme er helt afgiftsfritaget, betaler en varmepumpe i dag en elafgift, der overstiger det tilskud, som produktionen af den forbrugte el modtager, hvis den er baseret på vedvarende energikilder.

De to eksempler viser, at der er behov for at reformere afgifts- og tilskudssystemet, så biomasse ikke opnår ubegrundede fordele. Et reformeret system bør fokusere på at tilskynde til CO2-reduktion gennem en ensartet afgift på CO2-udledning og – hvor der er forhold, der gør en høj afgift uhensigtsmæssig – et tilskud, der giver en ensartet tilskyndelse til CO2-reduktion. Sådanne forhold er til stede, hvis en høj dansk afgift betyder, at udledningerne i stedet flyttes til udlandet, og ønsket om at reducere CO2-udledningerne ikke blot omfatter udledninger fra dansk jord.

Klimarådets forslag til et forbedret afgifts- og tilskudssystem, som første gang præsenteredes i analysen Fremtidens grønne afgifter på energiområdet fra april 2018, samler den nuværende energi- og CO2-afgift i én samlet CO2-afgift, hvis størrelse udtrykker det politiske ambitionsniveau for CO2-reduktion. Dansk elproduktion får et nedslag i CO2-afgiften, der afspejler CO2-indholdet i importeret el, så import af el fra fossile kilder ikke fremmes unødigt. Til gengæld pålægges alt indenlandsk elforbrug en afgift svarende til afgiftsnedslaget i elproduktionen, så danskproduceret og importeret el beskattes helt ensartet i forhold til deres fossilindhold. Elproduktion baseret på vedvarende energi får et tilskud, der svarer til afgiften på elforbruget, så nettoafgiften på grøn strøm bliver nul.

Danmark kan ikke gå ud fra, at vores udledning af CO2 fra importeret biomasse modsvares af CO2-optag i skov eller anden klimaindsats i det land, hvor biomassen kommer fra. Privatfoto.

Kun biomasse, der ikke er klimabæredygtigt, skal pålægges CO2-afgift

Klimabæredygtig biomasse bør fortsat være undtaget CO2-afgift. Ligeledes bør el produceret med brug af denne type biomasse kunne opnå elproduktionstilskud på linje med el fra andre vedvarende kilder. Derimod skal biomasse, der ikke lever op til bæredygtighedskriterierne på klimaområdet, behandles på samme måde som et fossilt brændsel. Det betyder, at denne type biomasse ikke er berettiget til tilskud og skal betale CO2-afgift svarende til det administrativt fastsatte CO2-indhold.

Afgifter kan også bruges til at fremme virksomhedernes og forbrugernes energieffektiviseringsindsats. En sådan energieffektiviseringsafgift bør principielt lægges på alle energikilder, herunder også klimabæredygtig biomasse. Det bør dog undersøges nærmere, om afgifter er det rette instrument til at sikre en effektiv energispareindsats, eller om andre politiske virkemidler er mere effektfulde.

Den øvrige regulering bør sikre, at alle vedvarende energiteknologier stilles lige

Reguleringen bør grundlæggende stræbe efter at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Det gøres blandet andet ved at stille alle vedvarende energiteknologier lige, så man fx undgår overinvestering i biomasse. Det kræver, at dele af den nuværende regulering på fjernvarmeområdet blødes op.

Der foreligger allerede i dag en del forslag om deregulering af fjernvarmen. Klimarådet foreslår i det lys, at kraftvarmekravet gradvist udfases, så varmepumper ikke hæmmes i konkurrencen med brændselsbaserede teknologier som biomasse-kraftvarme, ligesom også brændselsbindingerne med fordel kan udfases for at skabe lige vilkår for alle vedvarende energiteknologier. Yderligere bør principperne i nettofordelsmodellen udvides til også at omfatte andre vedvarende energikilder end kun biomasse. Endelig bør eltarifferne revideres, så varmepumper ikke bremses af et for højt tarifniveau.

Sådan ser Klimarådet sig selv

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der er sat i verden, fordi Danmark ligesom resten af EU har en politisk målsætning om at reducere CO2-udslippet med 80-95 % frem mod 2050. Klimarådet rådgiver om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050. Det vil sige et ressourceeffektivt samfund, hvor udledninger af drivhusgasser kompenseres gennem et tilsvarende optag af CO2 fra atmosfæren.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi, mener nyhedsbrevet MandagMorgen. Foto: Søren Wium-Andersen.

Klimaminister Dan Jørgensen vil ikke tale om det. Han vil ikke tale om biomasse. Han vil gerne tale om så meget andet. Om Danmarks rolle som grøn frontløbernation. Om Danmarks klimarolle i EU og i FN. Men biomasse vil han ikke tale om – hverken til MandagMorgen eller til andre medier. Først senere, lyder det fra ministeriet.

Der er en meget indlysende grund til, at den ambitiøse minister ikke vil tale om biomasse. Det skriver Europaredaktør Claus Kragh i en kommentar hos nyhedsbrevet Mandag Morgen den 19. august 2019.

Klimaminister Dan Jørgensen skriver om sin motivation for ministerjobbet på ministeriets hjemmeside: ”Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg haft en kæmpe kærlighed til vores natur, til miljøet og til den friske luft. Så da jeg den 27. juni 2019 trådte ind ad dørene til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, trådte jeg også ind ad døren til mit drømmejob.” Foto: Klimaministeriet/Ulrik Jantzen

Hvis først man fra politisk hold begynder at forholde sig til den faktiske og ikke den politisk vedtagne regnskabsmæssige klimabelastning fra biomassen, så ramler hele det talmæssige fundament under både den aktuelle og de tidligere regeringers danske klimapolitikker.

Hvis det officielle Danmark besluttede at stå ved, at vores reelle CO2-udledninger i 2017 var på 67 millioner ton CO2, fordi vi regnede de 19 millioner ton fra afbrændingen af træ med, så ville der ikke være meget tilbage af den nye regerings ambition om i 2030 at skære de danske CO2-udledninger med 70 procent i forhold til 1990.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.